Sydamerikas sensationer - ekspedition fra Peru til Panama

Sydamerikas sensationer - ekspedition fra Peru til Panama

Sydamerikas sensationer - ekspedition fra Peru til Panama

Sydamerikas sensationer - ekspedition fra Peru til Panama

Rejseinformation 14 dage M/S Fram
Helpension inkluderet

14-dages ekspedition fra Lima til Colón med Altiplano, Perus ørkener og Ecuadors og Colombias tropiske skove.

Altiplanos seværdigheder

Gå en tur rundt i Limas centrum, der er på UNESCOs verdensarvsliste, og besøg Sillustani-gravene fra præ-inkatiden, inden vi tager til den store Titicaca-sø, der er verdens største højtliggende sø. Derefter begynder vores uforglemmelige rejse langs Altiplano til mystiske Machu Picchu og smukke Cusco.

Vi sejler nordpå langs Stillehavskysten

Vi møder skibet i Lima og sejler op ad Stillehavskysten, oplever Trujillos gamle kongeriger, farverige Puerto Bolívar og surfstrandene i Manta undervejs. Vi oplever Bahía Solanos livlige afro-colombianske kultur, inden vi sejler gennem den legendariske Panamakanal.

Sydamerikas sensationer - ekspedition fra Peru til Panama Sydamerikas sensationer - ekspedition fra Peru til Panama
  • Dag 1
    Lima, Peru

    Limas UNESCO-skatte  

    Vores eventyrlige rejse begynder i Lima, “kongernes by”

    Med sin spændende cocktail af kosmopolitisk, smart storby og gammel kulturarv er Lima det perfekte udgangspunkt for en eventyrlig rejse. Se farverige vægmalerier, travle caféer og moderne kunstmuseer i det lyse, bohème-agtige område Barranco.

    Limas historiske centrum er på UNESCOs verdensarvsliste. Det er en perle af spansk arkitektur med kirker, klostre og elegante palæer fra kolonitiden. Man kan også se Limas kulturarv fra inkatiden i ruinerne fra de ceremonielle pyramider Huaca Pucllana og Huaca Huallamarca.

    Lima er kendt som Sydamerikas madhovedstad og har alt fra gourmetrestauranter til uundværlig streetfood. Vi anbefaler Perus nationalret, ceviche, der er fisk marineret i limejuice, løg og chili.

    • Inkluderet Rundtur til seværdighederne i Lima
    Dag 1
    Lima, Peru

    Limas UNESCO-skatte  

  • Dag 2
    Sillustani-gravene  

    Besøg Sillustani-gravene

    Flyv til Juliaca og besøg Sillustani-gravene

    Dagen begynder med en flyvetur til Juliaca. Ved ankomsten ser vi Sillustani-gravene fra præ-inkatiden, der omgives af Umayo-søen, hvor vi får en guidet tur.

    Gravstederne - eller chullas - er tårnlignende strukturer, der blev bygget over jorden af det antikke colla-folk. Nogle af dem er op til 12 meter høje og store nok til at rumme hele familier. Nyd en picnic-frokost ved søbredden på det fredelige og mystiske sted.

    Efter at have udforsket det arkæologiske vidunder fortsætter vi til hotellet i Puno på Titicaca-søens bred - vores hjem de næste to dage.

    Dag 2
    Sillustani-gravene  

    Besøg Sillustani-gravene

  • Dag 3
    Titicaca-søen

    Titicaca-søens uru-folk

    Oplev håndvævede øer i Sydamerikas største sø

    Titicaca-søens rene skønhed imponerer. Vi besøger landsbyen Llachón, der har en spektakulær udsigt over søen. Vi nyder en guidet kajaktur på det fredelige, dybe blå vand. Der er også en guidet gåtur, inden vi besøger en lokal familie og spiser en typisk frokost.

    Derefter tager vi på bådtur til uru-folket på deres flydende øer, der glitrer i solen. De forunderlige byer på havet er vævet af siv, der er høstet i søen.

    Ved dagens slutning kan man slappe af på hotellet i Puno og reflektere over oplevelserne.

    Dag 3
    Titicaca-søen

    Titicaca-søens uru-folk

  • Dag 4
    Altiplano-ruten

    Altiplano-ruten

    Vi krydser det imponerende område Altiplano

    Nyd en uforglemmelig rejse over Andesbjergenes nordlige højslette Altiplano.

    Altiplano er en af verdens største højsletter og ligger 3700 meter over havoverfladen. Den store slette strækker sig ind i Bolivia, Peru og Chile. I løbet af den eventyrlige dag kommer vi forbi imponerende landskaber og betages af de imponerende Andesbjerge.

    Spejd efter de berømte pucará-tyrefigurer på hustagene, nyd en frokost ved Tinajanis gamle klippeformationer og se vilde lamaer og alpakaer ved passet Abra la Raya. Nyd også det arkæologiske kompleks Raqch'i fra det 15. århundrede.

    Turen slutter med en behagelig overnatning i Cusco.

    Dag 4
    Altiplano-ruten

    Altiplano-ruten

  • Dag 5
    Machu Picchu 

    Mystiske Machu Picchu 

    Udforsk Inkarigets forsvundne by

    Vi kører til Ollantaytambo i Den hellige Dal. Herefter tager vi med det luksuriøse Hiram Bingham-tog til Machu Picchu og nyder en frokost, mens de bjergtagende andeslandskaber passerer forbi.

    Machu Picchu anslås til at være blevet bygget omkring år 1450 og blev forladt under den spanske erobring. Stedet var skjult af jungle i århundreder og blev først genopdaget i 1911. Inkaerne efterlod dog ingen skriftlige optegnelser, så den fantastiske fæstning er omgivet af mystik. Gå ad stierne rundt om ruinerne, nyd inkaernes murværk, der er udført med præcision, og mød måske nogle af de venlige lamaer, der lever her.

    Efter dagens eventyrlige oplevelser tager vi tilbage til Cusco for at slappe af og overnatte.

    Dag 5
    Machu Picchu 

    Mystiske Machu Picchu 

  • Dag 6
    Cusco

    Majestætiske Cusco

    Udforsk Inkarigets centrum

    Inden vi flyer til Lima, kan man nyde en guidet tur i Cusco og Sydamerikas arkæologiske hovedstad.

    Se nogle af de fineste eksempler på inkaarkitektur - såsom Santo Domingo-kirken, der blev bygget på inkatemplet Koricancha, og Sacsayhuamán-fæstningen, der er et ceremonielt sted fra det 15. århundrede med panoramaudsigt over byen. Andre højdepunkter på turen inkluderer et besøg på Museo Sulca Textiles og ophold ved hovedtorvet for at se den fantastiske katedral fra den spanske kolonitid.

    Herefter kører vi til lufthavnen og flyver til Lima, hvor skibet venter på at begynde ekspeditionskrydstogtet.

    Dag 6
    Cusco

    Majestætiske Cusco

  • Dag 7
    Salaverry, Peru

    Trujillo og Chan Chan

    Oplev Trujillos gamle kongeriger

    Salaverry er havneportalen til Perus tredjestørste by og nogle fascinerende, arkæologiske steder. Farverige Trujillo har en barok katedral, kirker fra kolonitiden, nyklassicistiske palæer og et af verdens længste mosaikmalerier.

    I nærheden kan man se de store, gamle ruiner fra Chimú-byen i Chan Chan, der som minimum går tilbage til år 900. På den anden side af Trujillo finder man de endnu ældre mochikanske pyramider til ære for solen og månen.

    Tilbage på skibet er der en forestilling med traditionelle, peruvianske danse, man kan nyde.

    • Inkluderet Marinera danseopvisning ombord
    Dag 7
    Salaverry, Peru

    Trujillo og Chan Chan

  • Dag 8
    Til søs

    Videnskab og tid på egen hånd

    Afslapning og forskning – eller begge dele

    Sejladsen langs Stillehavskysten fortsætter, når vi sætter kurs mod Ecuador. Nyd landskabet fra dækket, læs en bog ved vinduet eller nyd blot skibets faciliteter.

    Ekspeditionsteamet fortsætter deres foredrag i videnskabscentret og deler deres indsigt om emner som oprindelige samfund og kulturer, lokal geologi og præcolumbiansk historie.

    Tilbage på dækket hjælper de med at identificere de havfuglearter, der ynder at følge skibet. Vores egen fotograf står også klar med gode råd om fotografering af flyvende fugle - og andre af ekspeditionens højdepunkter.

    Dag 8
    Til søs

    Videnskab og tid på egen hånd

  • Dag 9
    Overdådige Puerto Bolívar

    En travl havn med en charmerende atmosfære

    En travl havn med en charmerende atmosfære

    En begivenhedsrig dag med udforskning af Puerto Bolívar i byen Machala, hvorfra der eksporteres kaffe, kakao, rejer og masser af bananer. Puerto Bolívar, der eksporterer mere af Ecuadors “grønne guld” end noget andet sted i landet, kaldes “verdens bananhovedstad”.

    Machala har al den charme, man forventer af en lille kystby, herunder den venlige lokalbefolkning, charmerende pladser og usædvanlige monumenter. Man kan spise frisk fisk og skaldyr på havnens restauranter og nyde udsigten til Isla Jambelis mangrovesumpe. Herefter udforsker vi de lokale markeder, pladser og Museo Casa de la Cultura til fods.

    • Inkluderet Byrundtur i Machala
    Dag 9
    Overdådige Puerto Bolívar

    En travl havn med en charmerende atmosfære

  • Dag 10
    Manta

    Håndlavet i Montecristi

    Oplev stedet, hvor panamahattene stammer fra ... i Ecuador

    Vi lægger til i havnen i Manta og besøger byen Montecristi. Byen er kendt for kunsthåndværk, og her kan man købe en stilfuld, ægte panamahat, der med sikker hånd er vævet af bladene fra jipijapa-træet.

    Gå en tur rundt i den smarte by og tag et kig på den imponerende, hvide kirke eller nyd den farverige gadekunst og vægmalerierne. Vi vender tilbage til Manta og besøger det arkæologiske museum.

    • Inkluderet Højtepunkter i Manta og Montecristi
    Dag 10
    Manta

    Håndlavet i Montecristi

  • Dag 11
    Slap af til søs

    Slap af til søs

    Ro på havet

    Det er ikke hver dag, at man får mulighed for at bede om Neptuns velsignelse. Vi vil gøre netop det ved en traditionel - og lidt sjov - ceremoni, når vi krydser Ækvator tidligt om morgenen.

    Dagens sejltur til Colombia kan være fyldt med eventyrlige oplevelser på skibet. Spejd efter vilde dyr fra dækket. Man kan ofte se hvaler i disse farvande. Ekspeditionsteamet holder til i videnskabscentret.

    I videnskabscentret kan man finde ud af mere om de borgervidenskabsprogrammer, Hurtigruten afvikler. Man kan slappe af og nyde rejsen i et boblebad eller i Explorer Lounge & Bar og se verden passere forbi. Slut dagen med stjernekiggeri fra dækket.

    Dag 11
    Slap af til søs

    Slap af til søs

  • Bahía Solano, Colombia

    Afro-colombiansk kultur

    Musik, dans og gåture i regnskoven ved Bahía Solano

    Vi begynder dagen i Bahí Solano med en gåtur i byen sammen med vores værter - medlemmer af det lokale afro-colombianske samfund.

    Vi mødes af studerende med en traditionel sang og senere, med en unik afro-colombiansk musik- og danseforestilling. Indimellem fortæller de om byen og deres kultur.

    Tag på vandretur gennem tropisk regnskov ved de botaniske haver. Ved dette 170 hektar store reservat kan man nyde en guidet gåtur og lære noget om stedets flora og fauna, samt om de vigtige bevaringsprojekter, der forsøger at beskytte det.

    • Inkluderet Byvandring i Bahia Solano
    Bahía Solano, Colombia

    Afro-colombiansk kultur

  • Dag 13
    Panamakanalen

    Igennem Panamakanalen

    Vi sejler i et af verdens største bedrifter inden for ingeniørkunst

    Tidligt om morgenen sejler vi ind i Panamakanalen komplekse netværk med kæmpe, ingeniørskabte sluser, der strækker sig 82 kilometer gennem naturlige og menneskeskabte vandveje. Hvis vejret tillader det, inviterer ekspeditionsteamet os ud på dækket og fortæller historien om det ambitiøse projekt.

    Halvvejs gennem kanalen sejler vi ind i området med Gatúnsøen, der er en af verdens største kunstige søer og omgivet af frodig regnskov. Spejd efter krokodiller, alligatorer, aber og endda dovendyr.

    Efter cirka tolv timer kommer vi ud i Stillehavet - fra ét stort hav til et andet.

    Dag 13
    Panamakanalen

    Igennem Panamakanalen

  • Dag 14
    Colón, Panama

    Landgang i Colón

    Byens kraftige lys midt i et frodigt regnskovslandskab

    Ekspeditionskrydstogtet i Sydamerika slutter i Colón, der ligger ved indsejlingen til Panamakanalen på Atlanterhavskysten. Det er et travlt, kosmopolitisk centrum med varme kilder, masser af kunsthåndværk og vidunderlige restauranter.

    Selv om krydstogtet er slut, kan man, hvis man er klar til flere eventyrlige oplevelser efter sejladsen, deltage i et tilkøbsprogram.

    Uanset, hvad man vælger, ønsker vi god rejse videre og ser frem til at se dig igen på din næste eventyrrejse.

    Dag 14
    Colón, Panama

    Landgang i Colón

Afrejsedatoer

Hvad er inkluderet?

Landprogram: Titicaca-søen og Machu Picchu/Peru (inden krydstogtet)

  • En overnatning og morgenmad på hotel i Lima
  • To overnatninger og halvpension på hotel i Puno og to overnatninger og halvpension på hotel i Cusco
  • Picnic-frokost på dag 2 og 4, fastlagt frokost på dag 3, 5 og 6.
  • Flyrejser på økonomiklasse fra Lima til Juliaca og fra Cusco til Lima
  • Al transport, udflugter og togture som beskrevet - inklusive engelsktalende guider
  • Adgangsbetaling som anført i programmet.

Ekspeditionskrydstogt

  • Ophold i kahyt efter eget valg
  • Morgenmad, frokost og aftensmad inklusive drikkevarer* på Restaurant Aune
  • À la carte-restaurant Lindstrøm er inkluderet for rejsende i suiter
  • Te og kaffe ombord
  • Internetadgang ombord†
  • Genanvendelig vandflaske
  • Engelsktalende ekspeditionsteam, der organiserer og leder aktiviteter ombord og på land
  • Udvalg af inkluderede aktiviteter

*) Skibets øl og vin, sodavand og mineralvand

†Internetadgang og telefonsignal er meget begrænset i de fjerntliggende områder, vi rejser til, og streaming understøttes ikke.

Aktiviteter ombord

  • Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
  • Fuld benyttelse af skibets videnskabscenter, et lille bibliotek og avanceret biologisk og geologisk udstyr
  • Borgervidenskabsprogram, hvor man kan hjælpe med igangværende, videnskabelig forskning
  • Tips og teknikker fra skibets professionelle fotograf til at fotografere landskaber og dyreliv
  • Brug af skibets boblebade, panoramiske sauna og indendørs motionscenter
  • Uformelle møder med besætningen til daglige briefinger.

Aktiviteter ved landgang

  • Eskorteret landgang med skibets små ekspeditionsbåde
  • Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
  • Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
  • Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer

Bemærkninger

  • Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejrforholdene
  • Udflugter og aktiviteter kan ændres
  • Overhold alle krav ved indrejse og ombordstigning
  • Drikkepenge forventes ikke.
  • Landprogrammet i Peru foregår i store højder. Titicaca-søen ligger i cirka 3800 meters højde, og Cusco ligger i cirka 3550 meters højde og kræver en vis fysisk form. Rækkefølgen af seværdigheder kan variere.

Ikke inkluderet

  • Internationale flyrejser
  • Rejseforsikring
  • Bagagehåndtering
  • Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere
  • Aktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam
MS Fram in Greenland
Foto: Stian Klo
Fru Fram i Antarktis
Foto: Sandra Walser
Dit skib

M/S Fram

Byggeår 2007
Renoveret 2022
Skibsværft Fincantieri, Italy
Passagerkapacitet 318 (200 i Antarktis)
Senge 276
Bilkapacitet 0
Brutto last 11.647 tons
Længde 114 meter
Ræling 20,2 meter
Fart 13 knob
MS Fram in Greenland
Foto: Stian Klo

Den originale Fram var sin tids mest berømte polarforskningsskib, og resultaterne af hendes ekspeditioner er uden sidestykke. M/S Fram, der bringer arven videre fra den originale Fram, benytter den mest avancerede teknologi, hvilket gør hende usædvanligt velegnet til ekspeditionsrejser i polarområder.

Læs mere om M/S Fram

Isbjerge-en af mange yndlings foto motiver, når på en ekspedition med MS Fram
Foto: Tomas Mauch

Du synes sikkert også om