San Juan del Sur, Nicaragua

Rivas, Lago Cocibolca og smuk køretur

Oplev Nicaragua på denne guidede halvdagsudflugt til kolonibyen Rivas. Besøg den katolske kirke, lær om byens historie og nyd en drink og snack, der er inkluderet i turens pris, mens vi nyder skønheden ved de to vulkaner, Maderas og Concepción, der rejser sig majestætisk ud af den nærliggende Lago Cocibolca.

  • Besøg i byen Rivas.
  • Besøg en hacienda ved Lago Cocibolca med udsigt over Isla Ometepe og dens vulkaner.
  • Nicaraguansk historie og kultur.
  • Ny destination at udforske.
  • Sværhedsgrad

    Niveau 2: Passende for de fleste

  • Varighed

    3 timer

  • Maksimalt antal passagerer

    300

  • Booking kode

    A-SJS5

  • Fra

    kr 341

  • Bemærk

    Let påklædning, behagelige vandresko.

Udflugten begynder ved molen, hvor vi går ombord på et komfortabelt køretøj med klimaanlæg og så kører fra San Juan del Sur for at komme på en spændende og informativ halvdagstur med opdagelse af det eksotiske Nicaragua. Her kan vi læne os tilbage og nyde en naturskøn køretur forbi frodigt landskab, mens den kyndige guide forkæler os med information om regionens historie og den eksotiske flora og fauna (inklusive brøleaber og utallige arter af orkidéer), der lever og vokser her.

Stig ud i den maleriske by Rivas beliggende nær den kæmpe Lago Cocibolca, der er verdens tiende største sø. Tag på en guidet spadseretur gennem de maleriske gader og lær om byens fascinerende historie, der går tilbage til 606 efter vor tid, hvor her boede forskellige, oprindelige stammer. Besøg den første katolske kirke bygget i 1607 af spanierne, der først bosatte byen i 1522. På grund af diverse naturkatastrofer gennem tiden blev kirken genopbygget i 1820, men den indeholder mange genstande fra det 17. århundrede. Her kan vi forundres over indflydelsen fra disse europæiske erobrere, der stadig er synlig i den fantastiske og farverige kolonitidsarkitektur, der er udbredt i hele byen.

Tag med hen til et lokalt sted ved søen, hvor vi kan få et nærmere kig på den imponerende Lago Cocibolca. Denne store ferskvandssø fik tilnavnet "La Mar Dulce" (Det søde hav) af de spanske erobrere, der først troede, at det var et hav på grund af de oceaniske forhold; store bølger, kraftige storme og intet andet end vand i horisonten. Slap af og nyd en drink og snack, der er inkluderet i turens pris, mens vi forundres over den ærefrygtindgydende skønhed ved tvillingevulkanerne Maderas og Concepción, der rejser sig majestætisk op af søen og danner øen Ometepe. Det rige og frugtbare økosystem i denne smukke, blå sø er hjemsted for mange sjældne dyrearter, inklusive ferskvandshajen, der ikke findes andre steder i verden.

Praktiske oplysninger:

  • Inkluderet: Frugtskål, vand eller sodavand.

  • Bemærkninger/krav:: Let påklædning, behagelige vandresko.

  • Information om vandring: Ja, jævnt terræn i Rivas, ujævnt terræn ved Amayo Hacienda.

  • Kørestolsadgang: Nej.