Autentiske oplevelser
Rejs med den sande eventyrånd. Tag med os for at opleve, lære nye ting og komme endnu tættere på den destination, du besøger.
Hurtigrutens ekspeditionskrydstogter vil appellere til din indre opdagelsesrejsende. Stå på dækket med tanken om, at du snart skal opleve det, der findes på den anden side af horisonten. Gå i land fra små både med vores ekspeditionsteam, og deltag i frivillige aktiviteter, som f.eks. kajakture, sneskohiking eller endda camping på nogle af verdens mest uberørte og fine steder.
Ekstra oplevelser på rejsen
Med mere end 125 års banebrydende historie at trække fra er vi stolte over at kunne give dig chancen for at deltage i en meningsfuld rejse. Vores erfaring har lært os, at det er spændende at udforske disse fjerntliggende destinationer selv, men at forstå den lokale natur, dyrelivet, historien eller kulturen vil føje så meget mere til dit eventyr. Derfor holder vores ekspeditionsteams dybtgående foredrag og deler deres specialistviden i videnskabscenteret, før og efter landgang. De ledsager dig også i land og i løbet af aktiviteterne og er der for at gøre din oplevelse bedre.
I kølvandet på store pionerer
Da de store polarhelte udforskede ukendte territorier, vidste de ikke, hvad der ventede dem bag det næste isbjerg. Denne spænding er stadig en del af sande ekspeditionsrkrydstogter, da vejr og is kan få indvirkning på vores ruteplan. Vi er dog stadig moderne opdagelsesrejsende med de mest avancerede ekspeditionsskibe og moderne teknologi, der sørger for sikkerheden og beriger dit eventyr.
Med teknologi bringer vi dig dybere
Teknologi på hele skibet hjælper med at få mest muligt ud af din ekspeditionsoplevelse:
- Videnscenteret er udstyret med avancerede mikroskoper, så du kan undersøge prøver fra felten, hvilket giver et nyt perspektiv på den naturlige verden.
- Med VR-brillerne kan du se Pioneer BluEye-undervandsdronekameraer, samt smagsprøver på andre Hurtigruten-destinationer.
- Store terningformede skærme i videnscenteret viser underholdende indhold og har flere visningstilstande.
- Videnscenterets 65” touch bord viser et interaktivt kort beklædt med videnskabelige data og vigtige oplysninger som dækplaner, skibets aktuelle placering, den planlagte rute og dagens planlagte aktiviteter
- Fjernsynet i din kahyt vil streame foredrag samt direkte billeder fra skibets mast-monterede 360° panoramakamera, fra GoPro-kameraer under landgang og krydstogter med lette fartøjer og fra Pioneer BluEye-undervandsdronekameraer med billeder af havets liv og isbjergenes skjulte dybder.
- Den 17,5 m store LED-skærm med ultrahøj opløsning i lobbyen vil inspirere dig med optagelser og billeder af de destinationer, vi besøger.
- Nyttige informationer, som f.eks. tilgængelige udflugter og restauranternes serveringstidspunkter, kan fås på din smartphone via den personlige gæste-app, der er nem at hente.