Fra inka-mysterier til frodige Costa Rica

Lima, Peru - Puntarenas, Costa Rica

Sejl med Hurtigrutens nyeste explorer-skib, M/S Roald Amundsen, og oplev den perfekte blanding af inka-mysterier, ruiner, kultur, arv - og stille dage til søs. Vi starter i land med inka-civilisationens største seværdigheder og fortsætter til søs fra Peru for at udforske Sydamerikas vestkyst på vej til frodige og tropiske Costa Rica.

  • Lær noget om fortidige civilisationer og udforsk fascinerende ruiner
  • Oplev en kombination af eventyr til lands og til vands
  • Oplev en blanding af natur- og kulturvidundere, tropiske strande og byer
  • Besøg fascinerende steder som Machu Picchu, inkabyen Ollantaytambo og Sacsayhuamán-fæstningen

Oversigt

Forsvundne byer og spektakulære ruiner

Inkariget var det største imperium i præcolumbiansk Amerika.
Denne ekspedition starter på land. Fra Perus hovedstad, Lima, besøger vi nogle af de mest fantastiske inkakonstruktioner som inkabyen Ollantaytambo, ruinerne af spektakulære Machu Picchu, Sacsayhuaman-fæstningen og Cusco, der var inkarigets centrum.

Derefter går vi om bord på M/S Roald Amundsen for at fortsætte ekspeditionen til søs.

Fra Trujillo kan du deltage i en udflugt til stedet, hvor den gamle chimu-kultur fandtes og se Amerikas største mudder-murstensfæstning fra præ-colombiansk tid.

Coiba og Costa Rica

I Manta kan du beundre Panamas udsøgte, ægte kunsthåndværk.
At krydse Ækvator er et andet højdepunkt.
Som en fin afslutning på vores rejse udforsker vi den uberørte ø Coiba i Panama og vandrer gennem en costaricansk regnskov for at se eksotiske fugle, aber og vandfald.

Inkluderet i rejsens pris:

• Ekspeditionsrejse med Hurtigruten med valgt kahytskategori og helpension
• En hotelovernatning i Lima og to overnatninger på Hacienda Urubamba - alle inklusive morgenmad - før sejladsen
• Tre retters frokost og middag dagene 2 og 3 og frokostpakke dag 4
• Flyrejser på økonomiklasse Lima - Cusco - Lima
• Al transport og togrejser som beskrevet - inklusive engelsktalende guide
• Entrébetalinger i henhold til programmet
• Vind- og vandafvisende jakke
• Landgange og aktiviteter om bord og på land
• Professionelt, engelsktalende ekspeditionshold, der holder foredrag og følger med på landgange og aktiviteter
• Kaffe og te om bord

Ikke inkluderet:

• Flyrejse og transport
• Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
• Bagagehåndtering
• Tilvalgsudflugter
• Drikkepenge

Bemærk venligst:

På denne tur kræves gul feber-vaccine. Vaccinationen skal ske mindst 10 dage før afrejse og vaccinationscertifikat skal medbringes på turen.

Lignende rejser

Rejsen dag for dag

Rejseplanen

På denne ekspedition hersker elementerne, og vejr-og vindforhold bestemmer vores tidsplan. Sikkerhed har højeste prioritet, og kaptajnen lægger den endelige sejlplan undervejs. Derfor er denne rejseplan blot en indikation af, hvad du kan opleve, og hvorfor hver ekspedition med Hurtigruten er unik.

30. marts 2019

Afrejsehavn Lima
Dag 1
day01_lima_church_lima_peru_shutterstock_168392744.jpg

UNESCO-beskyttet sted og fortidshistorie


Lokalitet: Lima

Limas historie er ældre end kolonitiden. I nord besøger vi byen Caral, der betragtes som Amerikas mest antikke by, og mod syd findes det arkæologiske kompleks Pachacamac.
I Lima etablerede spanske conquistadorer Vicekongedømmet Peru i 1542 og begyndte at bygge markante kirker, klostre, palæer og balkoner i byen.
Moderniteten forvandlede ikke det historiske centrum, der er anerkendt som Verdensarv.
Tag med på en af Hurtigrutens udflugter for at se museer med store kunstværker, arkæologiske udgravninger, strande og strandpromenaden og oplev den udsøgte gastronomi, der gør Perus hovedstad unik.
Udforsk byen på egen hånd og overnat på et hotel.

Dag 2
day02_adobestock_97830242.jpg

Den tilfredse falks sted


Lokalitet: Lima/Cusco

Om morgenen er der transport til lufthavnen, hvorfra der flyves til Cusco.
Nyd en frokost, inden vi besøger en af områdets mest fantastiske inka-konstruktioner, Sacsayhuaman-fæstningen (betyder den tilfredse falk). Det blev sagt, at falken bevogtede imperiets hovedstad, og navnet giver også mening, når man ser Cusco i fugleperspektiv fra bakken, hvor fæstningen blev bygget. Opførelsen varede mere end syv årtier og krævede 20.000 mænds arbejde til fundamenter, stenhugning, transport af materialer, udskæring og byggeri.
Fæstningen blev konstrueret helt uden mørtel ligesom mange andre inka-bygninger. Alligevel passer de enorme sten så præcist, at end ikke et tyndt græsstrå kan glide mellem dem. Håndværket er et fantastisk eksempel på inkaernes sofistikerede byggemetoder og arkitektoniske færdigheder.
Om eftermiddagen fortsætter vi til Hacienda Urubamba i "Den hellige Dal" til middag og overnatning.

Dag 3
day03_adobestock_62846316.jpg

Inkarigets store seværdigheder


Lokalitet: Ollantaytambo og Machu Picchu

Efter morgenmaden starter endnu en dag med store oplevelser. Først besøger vi Ollantaytambo. Denne inkaby deler navn med den formidable stenstruktur på den massive klippe over Lima.
Fæstningen var dalens vigtigste forsvar mod antis (også kaldet ashaninka og asháninca - et oprindeligt folk i Perus regnskove og i staten Acre i Brasilien), og den var stedet for inkaernes største sejr mod spanierne under erobringskrigene. Den enorme bygning, der er konstrueret af rose-farvet granit, var engang et blomstrende kompleks af bade, templer og kaserner.
Derefter kører vi til den nærliggende togstation og går om bord på det fine Hiram Bingham-tog til Machu Picchu. Undervejs serveres brunch, mens vi nyder den spektakulære udsigt. Vi krydser Urubamba-floden og ser i et virvar af vinstokke og træer på bjergtoppen byen Machu Picchu, der for evigt bevarer hemmeligheden bag dens storhed og fald - for inkaerne efterlod ingen skriftlige optegnelser.
Udforsk byens ruiner, mærk dens puls og forestil dig det liv, som præsterne, håndværkerne og tjenestefolkene levede på dette utrolige sted. Udgravninger på stedet har afsløret skeletter, artefakter og uldtøj, men intet guld.
Den samme præcision af sammensatte sten findes her som på andre inkasteder.
Efter at have udforsket ruinerne kan du nyde te på Machu Picchu Sanctuary Lodge, inden vi fortsætter tilbage til Hacienda Urubamba til endnu en dejlig aften og overnatning.

Dag 4
day04_adobestock_111206271.jpg

Inkarigets centrum


Lokalitet: Cusco/Lima

Efter morgenmaden går turen videre til Cusco, der var centrum i Inkariget. Vi ser den pragtfulde barokstils Catedral Basílica de la Virgen de la Asunción (Jomfru Marias himmelfart) - i daglig tale Cusco-katedralen - bygget i midten af 1500-tallet på fundamentet af et inkapalads.
Mange af stenene, der anvendtes til konstruktion blev plyndret fra den nærliggende Sacsayhuaman-fæstning.
Vi fortsætter til Coricancha for at beundre det dejlige dominikanske kloster Santo Domingo, der blev bygget på fundamentet af inkaernes tempel for Solen, det vigtigste tempel i Inkariget.
Den buede, mørtelløse væg i kirkens vestlige ende er et af de største eksisterende eksempler på inkamurværk.
Efter endnu en dag med at udforske kører vi til lufthavnen, hvorfra du flyver til Lima, hvor M/S Roald Amundsen er klar til at fortsætte ekspeditionen til søs.

Dag 5
day05_at_sea_at-sea_horizon_shutterstock_278833904.jpg

En god dag at spejde efter dyreliv


Lokalitet: Til søs

Brug lidt tid på dækket, når vi sejler længere mod nord langs Perus kyst. Indånd havluften og hold udgik efter dyrelivet. Overvær ekspeditionsholdets interessante præsentationer og foredrag. Vi sejler med den næringsrige Humboldt-strøm, der løber nordpå langs Sydamerikas vestkyst fra Chiles sydspids til det nordlige Peru. Hold udkig efter legende delfiner, fugleliv og dyreliv.

Dag 6
day06_trujillo_peru_chan-chan_inca_shutterstock_401843140.jpg

Hvor månens tilbedere boede


Lokalitet: Trujillo

Hvis du kan lide kolonitidsarkitektur og design, er byen Trujillo et fantastisk sted at tilbringe dagen. Trujillo ligger på kanten af Andesbjergene - smukt mellem store grønne områder og bakker.
Som i de fleste andre peruvianske byer er det centrale torv, Plaza de Armas, omgivet af domkirken og rådhuset. Talrige koloniale palæer er bevaret i den gamle by og er åbne for besøgende. De fleste husfacader har karakteristiske smedejernsgitre og er malet i pastelfarver.
Du kan også tilmelde dig udflugter for at besøge områdets bemærkelsesværdige præ-inka arkæologiske steder. Tæt på Trujillo findes chimu-kulturens centrum (årene 700-1400). Stammerne anlagde deres hovedstad på Moche-flodens bred og kaldte byen Chan Chan (sol-sol). Det er et bemærkelsesværdigt sted, som kom på UNESCOs verdensarvliste i 1986. Andre chimu-seværdigheder bager i den omgivende ørken, blandt andre de enorme og imponerende Moche Huacas del Sol y de la Luna (Solens og Månens templer) fra cirka år 1500.

Dag 7
day07_at_sea_at_sea_reading_book_shutterstock_292448078.jpg

Pool med udsigt


Lokalitet: Til søs

M/S Roald Amundsen har swimmingpool og to jacuzzier på øverste dæk. Nyd udsigten, mens du slapper af i vandet, eller fra et behageligt sted i Explorer-baren, hvis du foretrækker ikke at være våd.
Foredragsrækken fortsætter, så der er adskillige valgmuligheder.

Dag 8
day08_manta._ecuador_shutterstock_276160430.jpg

Panama-hattens hjemby


Lokalitet: Manta, Ecuador

Manta er en travl og velstående havneby, der prydes af højhuse og strande. Nærliggende farverige fiskerbyer og en usædvanlig tropisk skov gør Manta til et attraktivt turistmål og udgangspunktet for spændende dagsture.
Tag med på turen til Montecristi, hvor de ægte Panamahatte laves. De traditionelle bredskyggede stråhatte er håndvævede, og det kan tage flere måneder at lave de fineste eksempler. En "superfino" Panama-hat er ifølge lokale reklamer vandtæt og skal kunne rulles sammen, så den kan passere gennem en vielsesring.

Dag 9
day09_at_sea_swimming-pool-shutterstock_428921581.jpg

Over Ækvator


Lokalitet: Til søs

Måske har du fundet ud af, hvordan du bedst nyder dagene til søs? Læse, sortere billeder eller andet.
Når vi krydser Ækvator, er der Ækvator-dåbsritual.

Dag 10
day10_isla_de_la_coiba._panama_shutterstock_77821597.jpg

En betagende og unik ø


Lokalitet: Isla de la Coiba, Panama

Parque Nacional Coiba er en af Panamas naturlige skatte og en af landets største øer. På grund af dens store koralrev og biodiversitet er den på UNESCOs verdensarvliste. Coiba har afsondrede, hvide sandstrande, og der er gode muligheder for at snorkle, se dyreliv og tage på vandreture.
Øen har ruiner af en tidligere straffekoloni.

Dag 11
day11_golfito._costa_rica_costa-rica_toucan_shutterstock_243060160.jpg

En eventyrlig dag


Lokalitet: Golfito, Costa Rica

Nyd en dag med store eventyr og masser af muligheder for udforskning. Golfito ligger ved en lille bugt og er omgivet af tæt skovklædte bakker. Byen er begavet med vidunderlige udsigter.
Tag med i land og besøg den rolige by for at slappe af ved vandet med surfing eller svømning. I den nærliggende Piedras Blancas-nationalpark er der muligheder for fine vandreture gennem regnskoven og chancer for at se vandfald, aber, flagermus og eksotiske fugle.

Dag 12
day12_puntarenas._costa_rica_shutterstock_504269221.jpg

Ekspeditionsrejsen slutter


Lokalitet: Puntarenas, Costa Rica

I Puntarenas slutter eventyrrejsen. Inden du flyver hjem, kan du bruge lidt tid på at nyde en strålende solnedgang, spise frisk fisk og skaldyr, se charmerende arkitektur og nyde den costaricanske bys strandpromenade.

10. april 2019

Lokalitet Puntarenas, Costa Rica
Om bord Rejsen dertil

Rejsen dertil

På alle Hurtigrutens rejser kan du forlænge opholdet før eller etter sejladsen. Alle hoteller er valgt specielt for at kunne tilbyde den bedste og mest centrale beliggenhed. Vi hjælper gerne med at bestille flyrejse, transport og hotel. Mandag - Fredag: Kl. 08.00-18.00 Lørdag: Kl. 10.00-14.00. Telefon: 89881205