Island, Jan Mayen, Spitsbergen - Udforskning af de arktiske øer (østgående)

Island, Jan Mayen, Spitsbergen - Udforskning af de arktiske øer (østgående)

Island, Jan Mayen, Spitsbergen - Udforskning af de arktiske øer (østgående)

Island, Jan Mayen, Spitsbergen - Udforskning af de arktiske øer (østgående)

Rejseinformation 15 dage MS Fram
Afrejse
28. maj 2023
Helpension inkluderet

Oplev maleriske fjorde, majestætiske gletsjere, fjeldtoppe og spændende dyreliv på en respektindgydende ekspedition til de fjerntliggende, arktiske øer.

Landet af ild og is

Rejsen begynder i Reykjavik, verdens nordligste hovedstad. Nyd det langsomme liv i de fjerntliggende fiskerbyer som Stykkishólmur og Patreksfjördur, der ligger tæt på mange af Islands berømte laguner, gejsere, varme kilder og vandfald, inden vi udforsker deres smukke omgivelser.

Sjældent besøgte arktiske øer

Nyd stemningen i Islands levende, nordlige hovedstad, Akureyri, inden vi ændrer tempoet helt på fjerntliggende Grimsey, der er hjemsted for store kolonier af atlantiske søpapegøjer. På den store ø Jan Mayen kan man se det imponerende Beerenberg, der er verdens nordligste aktive vulkan. Der kommer sjældent besøgende til denne isolerede ø, så det ujævne terræn og uforudsigelige vejr betyder, at vi er nogle af de få, der forsøger at komme i land her.

Spitsbergens nordvestlige nationalpark i Svalbard-øgruppen er et eksempel på arktisk skønhed i al sin forrevne og uberørte pragt. Oplev maleriske fjorde, stejle fjelde og smukke øer, imens du holder udkig efter dyrelivet. Ekspedition slutter i Longyearbyen, byen på toppen af verden. Få en smagsprøve på, hvordan det føles at leve så langt nordpå, når du udforsker den unikke bosættelse.

Island, Jan Mayen, Spitsbergen - Udforskning af de arktiske øer (østgående) Island, Jan Mayen, Spitsbergen - Udforskning af de arktiske øer (østgående)
  • Dag 1
    Reykjavik

    Eventyrrejsens begyndelse

    Vores opdagelsesrejse starter i Reykjavik, der er verdens nordligste hovedstad. Reykjavik er hyggelig og kosmopolitisk på samme tid. Den lille by har den perfekte størrelse til en vandretur, der er pakket med kunst, kultur og historie.

    Gå en tur langs Laugavegur, der er den største shoppinggade med lækre butikker og udendørs boder. Eller tag hen til den arkitektonisk imponerende Hallgrimskirkja. Kunstelskere bør besøge Reykjavik Kunstmuseum, Nationalgalleriet og de mange mindre gallerier og museer rundt om i byen. Fra det omfattende Nationalmuseum til det skønne islandske punkmuseum kan man ikke undgå at blive fascineret.

    Et overflod af geotermiske energikilder på Island har skabt en stærk tradition for offentlig badning i swimmingpools og boblebade, der er kendt som ““heittur pottur” på islandsk. De er, hvad pubberne er for blandt andre englændere og danskere - en perfekt måde at mødes med vennerne på og slappe af efter en lang dag. Reykjavik har 18 offentlige svømmebassiner, mange med saunaer og heitur pottur.

    Men mulighederne stopper ikke der. Reykjavik betyder “den rygende bugt” på dansk. Byen er navngivet af de første vikingebosættere, der så rygende damp fra de omkringliggende, geotermiske kilder. Her er man kun et par timer væk fra Islands berømte laguner, gejsere, varme kilder og vandfald. Rejs til Reykjavik i god tid og bestil et Hurtigruten-program inden sejladsen til at udforske det omkringliggende område.

    Den Gyldne Cirkel er en udflugt til tre af Islands mest populære seværdigheder. Þingvellir Nationalparks unikke geologi og natur giver den en næsten uvirkelig skønhed. Naturens rå kræfter kommer til udtryk i Islands berømte vandfald Gullfoss. Geysirs geotermiske område med dets væld af varme kilder fuldender trioen.

    Dag 1
    Reykjavik

    Eventyrrejsens begyndelse

  • Dag 2
    Stykkishólmur

    Velkommen til Sagaland

    Stykkisholmur, udtalt “Stikkish – holmur”, er en lille fiskerby, hvor der alle steder er udsigt til de utallige holme i den maleriske bugt Breiðafjörður. Med en befolkning på omkring tusind mennesker, ingen trafik og et afslappet, roligt tempo giver det indtryk af et sted, hvor tiden er stået stille.

    Stykkisholmurs mest definerende træk er måske byens velbevarede huse, der findes i byens gamle centrum. Sprængfyldt med farver står de i kontrast til bjergene i baggrunden. Det tidligere bibliotek er nu sindrigt lavet om til en kunstinstallation, det gamle fritidscenter huser nu et vulkanmuseum og fiskefabrikken er nu en restaurant, der serverer en lækker fiskesuppe.

    En af byens andre seværdigheder er det Norske Hus, opkaldt efter det importerede træ fra Norge, man brugte til at bygge det med i 1832. Det regionale museum i Snæfellsnes ligger her med skiftende udstillinger - og kunsthåndværk til salg. For at få en dejlig udsigt over byen kan man vandre til toppen af klippen med det lille orange fyrtårn.

    De fleste kommer her dog for at se den fantastiske Snæfellsnes Nationalpark. Området kaldes også “Lille Island”, fordi alt, hvad landet har at tilbyde, kan findes her, inklusive fjorde, bjerge, vandfald, vulkaner, lavafelter m.m.

    En valgfri udflugt til Snæfellsnes vil tage dig til nogle af dens mest ikoniske seværdigheder, som f.eks. den sortsandede strand ved Djúpalónssandur, hvor du – hvis energien er til det – kan prøve, om din hånd kan løfte de “styrkeprøvesten”, der blev anbragt her af vikingerne. En lille advarsel: den tungeste vejer 154 kg!

    Et andet stop er basaltklipperne ved Lóndrangar, hvor kæmpe stabler med takkede sten stikker op af havet. Interessant faktum: den massive Snæfellsjökull-vulkan, som toner frem over landskabet, danner rammerne for den klassiske science fiction-roman Rejsen til Jordens Indre af Jules Verne.

    Dag 2
    Stykkishólmur

    Velkommen til Sagaland

  • Dag 3
    Patreksfjördur

    Vest for de vestlige fjorde

    Da Orlygur Harppsson så dagens destination for første gang i det 9. århundrede, gav han det et simpelt navn - Patreksfjördur, eller “St. Patricks fjord” efter sin spirituelle vejleder. Dets appel i dag er lige så ukompliceret – denne bosættelse på Islands vestkyst er fuldkommen fantastisk.

    Oplev freden og roen ved en fiskerlandsby. Denne by, der har tjent som fiskerihavn helt tilbage til det 16. århundrede, er formet af en rig søfartshistorie. Patreksfjördur tjente som en base for engelske, franske og tyske fiskere, handlende og søfolk i gamle dage.

    Når du udforsker den livlige havn, vil du lære om byens lokale fiskertradition og de forskellige former for fisk, der findes i havet. Du kan også vælge at tage et dyp i den udendørs pool, en ny tilføjelse til byen med den vidunderlige udsigt over fjorden. Det er utrolig skønt at vandre i den storslåede natur i denne region, hvis forholdene tillader det.

    På en valgfri udflugt kan du besøge Latrabjarg, Europas største fugleklippe og det vestligste punkt. Det er hjemsted for millioner af fugle inklusive søpapegøjer, suler, lomvier og alke. Det er spektakulært at se på fugle her. I sikkerhed for arktiske ræve klamrer fuglene sig til de høje klipper, og der er fremragende muligheder for at tage fotos.

    Drømmestranden Raudsandur ligger også lige i nærheden. I kontrast til andre strande i Island, som er sorte med vulkansand, er Raudsandurs rosa–farvet med gyldne toner.

    Rækken af vandfald, som kaldes Dynjandi, er også en af de store attraktioner i dette område, og det er let at se hvorfor. Seks forskellige vandfald udgør til sammen det største vandfald i de vestlige fjorde med en samlet højde på 100 m. I et land, der er berømt for sine vandfald, er dette et af de mest imponerende.

    Dag 3
    Patreksfjördur

    Vest for de vestlige fjorde

  • Dag 4
    Akureyri

    Nordislands hovedstad

    Akureyri ligger i nærheden af udmundingen af Islands længste fjord, Eyjafjörður. Når vi sejler på fjorden, har vi utrolig udsigt over snedækkede bjergtoppe og en frodig kystlinje. Det frugtbare hav her gør det til et af de bedste steder i landet at spejde efter hvaler og delfiner. Her kan man ofte se pukkelhvaler, hvidnæsede delfiner og marsvin, men også spækhuggere, blå- og finhvaler.

    Akureyri kaldes “Islands nordlige hovedstad”, og byen er en livlig universitetsby. Med næsten 20.000 beboere er Akureyri det største byområde uden for den sydvestlige region, Islands tættest befolkede område. Det betyder, at der er masser at opleve her – man kan blandt andet finde førsteklasses spisesteder og museer. Besøg Akureyri Museum og få et indblik i, hvordan islændinge engang levede her. Nordurslod Museum for naturhistorie kombinerer også udstillinger om det lokale miljø og bosætternes historie.

    Man forbløffes over mangfoldigheden af blomster og løv i den arktiske botaniske have. Dens fredfyldte atmosfære er som en oase af frodigt grønt i det mest fantastiske miljø. Mens man udforsker byen, bør man opleve Akureyri-kirkens fantastiske arkitektur, der er tegnet af den berømte arkitekt Gudjon Samuelsson.

    På en tilkøbsudflugt ud af byen kan man opleve naturskatte, der ofte betragtes som nogle af Islands mest populære seværdigheder. Ved Goðafoss-vandfaldet, der kaldes “Gudernes vandfald”, har man chance for at se klart turkis vand, der falder ned på nogle enorme, sorte klipper.

    Søen Mývatn, der ligger i et yderst aktivt vulkanområde, har en unik og smuk geologi, med glitrende vand og farver som fra en anden verden. Det er også et fantastisk sted for fugle - især edderfugle og strømænder. Seere af hit-serien Game of Thrones kan måske genkende stedet.

    Dag 4
    Akureyri

    Nordislands hovedstad

  • Dag 5
    Grímsey

    Træd over den arktiske polarcirkel

    Når folk forestiller sig en forblæst, fjerntliggende islandsk ø, tænker de sandsynligvis på Grimsey. Vi vil bruge vores lette fartøjer til at nå denne lille, grønne og græsklædte ø. Med omkring 60 mennesker ligger de eneste bosættelser på den sydlige og vestlige del - de fleste rundt om den lille havn.

    Grimsey er rolig, smuk og gennemsyret af folklore og legender. De lokale fiskeres hårdhed tilskrives Grimseys første bosætter Grímur. Legenden fortæller, at han dræbte kæmperne og troldene, der boede på øen og tog en af ​​deres døtre som sin brud.

    På Grimseys stejle klippesider findes der kæmpe kolonier af havfugle – 17.000 fugle for hvert menneske – og om sommeren firer frygtløse islændinge sig ned med reb for at indsamle æg, der lokalt anses som en delikatesse. Chancen for at se atlantiske søpapegøjer, Grimseys ikoniske havfugleart, er en kæmpe attraktion for fugleelskere.

    Grimsey er højst sandsynligt bedst kendt for sin beliggenhed tæt på den arktiske polarcirkel, som skærer sig gennem øen – den eneste del af Island, der gør det. Du vil få chancen for at krydse denne linje, fra nord mod syd.

    Du kan udforske øen til fods og vandre til “Orbis et Globus”, en ni ton tung cementkugle, der markerer kanten af den arktiske polarcirkel. Gåturen til monumentet vil gøre det muligt at nyde det vindblæste landskab og observere fugle. Den tre meter store globus flyttes en smule hvert år af de lokale, da den arktiske polarcirkel kryber langsomt nordpå med en hastighed på ca. 14 meter om året.

    Inden 2050 vil Grimsey-øen ligge uden for Arktis – endnu en grund til at besøge stedet nu.

    Dag 5
    Grímsey

    Træd over den arktiske polarcirkel

  • Dag 6
    Til søs

    En afslappende dag til søs

    Nyd en afslappende dag til søs med foredrag ombord, mens vi har kurs mod Jan Mayen. Dage til søs kan være aktive eller afslappende, det er op til dig!

    Gå en tur i Videnskabscentret og find ud af mere om de steder, vi udforsker. Centret har det nyeste, videnskabelige udstyr og et omfattende bibliotek, der kan give dig større viden om Svalbards topografi, historie og dyreliv.

    Gå endelig ikke glip af de fascinerende foredrag, der holdes af ekspeditionsteamets medlemmer. Teamet opsummerer ekspeditionen indtil nu, deler viden om regionen og forbereder dig på de kommende eventyrlige oplevelser. Foredragsemnerne kan variere fra lokalhistorie og historiefortælling til biologi og geologi.

    Brug lidt tid undervejs på at lære besætningen og de andre opdagelsesrejsende at kende. Indled en samtale i baren og se, hvad du har til fælles med dine skibskammerater!

    Dag 6
    Til søs

    En afslappende dag til søs

  • Dag 7
    Øen Jan Mayen

    Den isolerede arktiske ø med en aktiv vulkan

    I midten af Norskehavet ligger Jan Mayen indhyllet i tåge. En snedækket bjergrig ø oversået med frodige moser og lav, der næsten ser ud til at lyse grønt mod den sorte klippe. Denne vulkanø ligger omtrent så fjernt, som du kan komme. Det er en uberørt vildmark med en surrealistisk atmosfære og ingen permanente indbyggere, hvilket gør det til en uforglemmelig del af en arktisk eventyrrejse.

    Jan Mayen har to hovedområder. Den nordlige del er domineret af Beerenberg, den nordligst beliggende aktive vulkanø på jorden, som mest er dækket af is og sidst var i udbrud i 1985. Den sydlige del er mere flad og uden is, med en vejrstation, der huser 30 personer om sommeren, som alle sammen arbejder for det norske meteorologiske institut eller Norges væbnede styrker.

    Selvom der ikke er nogle hjemmehørende pattedyr på Jan Mayen, er øen langt fra tom. Som et udpeget vigtigt fugleområde strømmer et stort antal havfugle til Jan Mayens stejle klipper og skråninger for at yngle. Øen understøtter bestande af fugle som mallemukkere, polarlomvier og søkonger.

    Jan Mayen er ikke kun en førsteklasses destination for fugleentusiaster, havet omkring øen er også rigt på liv. Hvis vejret er roligt, kan du måske få øje på en række hvalarter i nærheden, eller endda sæler, der holder en festmiddag i de rige fiskeområder.

    Det er ekstremt sjældent, der kommer rejsende til Jan Mayen, og Hurtigruten er blandt de få, der forsøger landgange på den arktiske ø. Hvis det lykkes for os, kan du sætte fødderne på et af Jordens mest fjerntliggende steder og opleve landskaber, der kun ses af meget få mennesker. Du kan også mærke den følelse af fred, der kommer af at være omgivet af en sådan uberørt natur.

    Dag 7
    Øen Jan Mayen

    Den isolerede arktiske ø med en aktiv vulkan

  • Dag 8
    Til søs

    En afslappende dag til søs

    Dage til søs er en mulighed for at komme ned i gear. Læn dig tilbage i den panoramiske Explorer Lounge med en drink i hånden, mens du nyder udsigten. Du kan også få endnu dybere afslapning, sætte dig i et boblebad og opsummere det, der er sket indtil videre på rejsen, sammen med dine skibskammerater.

    Hvis du hellere vil træne og svede, så tag et smut forbi motionscentret på dæk 7. Det har store vinduer, så du kan træne uden at gå glip af nogle af de fantastiske naturscenerier udenfor.

    Besøg ekspeditionsteamet i Videnskabscentret for at få mere at vide om, hvad der venter på Svalbard, der er næste etape på ekspeditionsrejsen. Lær noget om Svalbards imponerende landskab, rige historie for opdagelsesrejser og sjældne dyreliv.

    Dag 8
    Til søs

    En afslappende dag til søs

  • Dag 9-12
    Svalbards nordvestlige nationalpark

    Eventyr i den arktiske vildmark

    Spitsbergens nordvestlige nationalpark er ren uberørt og vild arktisk skønhed i al sin pragt. Det er en vildmark af stejle fjelde, nøgne gletsjere og stille, smukke øer ud for kysten. Det er også et af de sjældne steder i verden, hvor naturlig skønhed og fascinerende historie går hånd i hånd. Her kan man finde en del grave, spækovne og andre levn fra Svalbards første opdagelsesrejsende.

    Vejr- og havforholdene afgør, hvilke områder vi vil prøve at besøge. Kongsfjorden er et af Spitsbergens smukkeste fjordområder med en panoramisk kystudsigt og frodig, alpin tundra. Mellem de dramatiske fjeldformationer kan man få øje på gletsjere, der kælver isbjerge i havet.

    Vi lægger måske også til ved Ny-Ålesund, en tidligere mineby, der er rig på kultur, og nu omdannet til et internationalt videnskabscentrum. Med en malerisk blanding af gamle og nye bygninger kan man finde forskningsstationer fra adskillige lande dedikeret til studier af glaciologi, vilde dyr og klimaforandringer.

    Det nordvestlige hjørne af Spitsbergen er et fantastisk sted for fugleentusiaster i sommermånederne. Man kan også holde udkig efter vilde dyr, herunder hvaler, remmesæler, hvalrosser, Svalbard-rensdyr og selveste “kongen af Arktis”, den kæmpe isbjørn. Med lidt held kan man få øje på en eller flere af disse store rovdyr, mens de vandrer langs kystens drivis på jagt efter sæler.

    Det imponerende terræn i dette område gør det velegnet til friluftseventyr. Vi vil forsøge at udnytte alle de muligheder, vi har. Aktiviteterne kan omfatte brug af vores ekspeditionsbåde til at komme i land for at vandre, deltagelse i strandoprydning eller at vi søsætter vores kajakker.

    Dag 9-12
    Svalbards nordvestlige nationalpark

    Eventyr i den arktiske vildmark

  • Dag 13
    Longyearbyen

    Livlig by på grænsen til ødemarken i det højarktiske

    Vores rejse slutter i Longyearbyen - byen på toppen af Jorden. Longyearbyen, der ligger i udkanten af ​​en arktisk vildmark, er overraskende moderne og kosmopolitisk med et fristende udvalg af restauranter, pubber og gallerier. De 2.000 indbyggere er i undertal i forhold til snescootere, og der strejfer rensdyr rundt i gaderne.

    Udflugten i dag giver en fantastisk introduktion til det arktiske miljø og Svalbards historie. Nyd en guidet tur, der inkluderer et besøg på Svalbard Museum, som man absolut bør se. Du kan finde ud af alt om øgruppens historie, geologi og dyreliv.

    Udflugten inkluderer også en smuk køretur til Adventdalen, hvor vi besøger den unikke Camp Barentz. At møde en flok energiske huskier er altid et højdepunkt, og en erfaren hundeslædefører vil fortælle om de bemærkelsesværdige hunde. Mens vi er der, lærer vi også mere om kongen af Arktis, isbjørnen. Som altid gennemsøger vi området for dyreliv, herunder rensdyr, ryper og ræve.

    Eller vælg fra et udvalg af tilkøbseventyr, når rejsen slutter.

    Krydstogtpakken inkluderer to overnatninger og morgenmad på et hotel. Slap af og nyd hotellets faciliteter. Med moderne bekvemmeligheder og maleriske omgivelser er hotellet udgangspunkt for eventyrlige oplevelser i og omkring Longyearbyen.

    Dag 13
    Longyearbyen

    Livlig by på grænsen til ødemarken i det højarktiske

  • Dag 14
    Longyearbyen

    Udflugt med MS Bard – en hybrid katamaran

    I dag kommer vi på en unik bådsejlads ombord på MS Bard, vores helt nye hybrid-elektriske katamaran, der er specielt designet til udforskning af polarområder. Skibet er bygget til at bringe mennesker tæt på naturen uden at efterlade unødige fodspor, og de mål opfylder skibet til fulde. Nyd den arktiske vildmark fra de mange udvendige dæk. Store panoramavinduer sikrer, at man ikke går glip af noget, hvis man beslutter sig for at nyde udsigten inde fra skibet.

    Turen foregår i løbet af dagen eller om aftenen. På dagturen kommer vi til den russiske kulmineby Barentsburg, Svalbards næststørste bosættelse. Barentsburg er et ejendommeligt sted, der kombinerer den uberørte, arktiske natur med arkitektur og indflydelse fra Sovjettiden. Vi udforsker byen og oplever den fængslende historie, kunst og kultur, der tilhører de mennesker, der først opdagede Svalbard.

    Aftenturen er en karakteristisk aftensejlads under den magiske midnatssol. De mange timer med sollys, som dette fænomen giver, betyder, at det næringsrige vand vrimler med liv. Forestil dig at spejde efter dyreliv, mens vi lydløst glider gennem vandet, der er omgivet af et majestætisk bjerglandskab. Eftersom solen aldrig går ned i sommermånederne, har vi mange ekstra timer til at nyde Svalbards arktiske skønhed.

    Turarrangøren beslutter, hvilken tur vi tager på afhængigt af omstændighederne. Uanset, hvilken aktivitet der besluttes, er vi sikre på at få den bedst mulige oplevelse under midnatssolen.

    Dag 14
    Longyearbyen

    Udflugt med MS Bard – en hybrid katamaran

  • Dag 15
    Longyearbyen

    Afrejse

    Den arktiske eventyrrejse rundt om Svalbard er slut. Efter ekspeditionsrejsen kan man se tilbage på mange minder, men fortsat holde fast i den fascinerende følelse af at have været bogstaveligt talt tæt på “toppen af verden”.

    Efter afskeden, transporteres vi til lufthavnen for at flyve hjem. Hvis du har tid, kan du se nogle af Longyearbyens vartegn. Mange steder i byen har rekorden i at være det nordligste af sin slags. Besøg verdens nordligste biograf, kirke, bibliotek, gymnasium, supermarked – det findes alt sammen her.

    Køb eventuelt nogle souvenirs i byens butikker inden hjemrejsen. En varm Svalbard-sweater eller en æske med lokalt håndlavede chokolader ville være en vidunderlig gave til familie og venner. Svalbard er en toldfri zone, og Longyearbyen har flere butikker med sports- og friluftstøj, der kan købes tilnæste eventyrrejse!

    Hvis du ønsker at tilbringe mere tid i Longyearbyen, kan du forlænge opholdet med et af vores programmer efter sejladsen for virkelig at komme til at lære området at kende. Uanset, hvad der er dit næste rejsemål, ønsker vi en sikker rejse videre og ser frem til at se dig igen!

    Dag 15
    Longyearbyen

    Afrejse

Afrejser

2023

  • januar
  • februar
  • marts
  • april
  • maj
  • juni
  • juli
  • august
  • september
  • oktober
  • november
  • december
Maj:
28.

Hvad er inkluderet

Inkluderet

Transport

  • Al transport i Longyearbyen mellem skib, hotel og lufthavn efter ekspeditionskrydstogtet

Udflugter

  • To udflugter efter ekspeditionskrydstogtet

Hotel

  • To overnatninger og morgenmad i Longyearbyen efter ekspeditionskrydstogtet og frokost på hotellet den dag, vi går fra borde

Ekspeditionskrydstogt

  • Ekspeditionskrydstogt med kahyt i en kategori efter eget valg
  • Morgenmad, frokost og aftensmad inklusive drikkevarer (skibets øl og vin, sodavand og mineralvand) i restaurant Aune
  • À A la carte-restaurant Lindstrøm inkluderet for rejsende i suite
  • Te og kaffe og bord.
  • Internetadgang er inkluderet ombord. Internetadgang og telefonsignal er meget begrænset i de fjerntliggende områder, vi rejser til, og streaming er ikke understøttet. Når vi er på Svalbard, er der kun internetadgang og mobildækning i Longyearbyen og i Barentsburg.
  • Genanvendelig vandflaske til brug ved drikkevandshaner ombord er inkluderet
  • Engelsktalende ekspeditionsteam, der organiserer og deltager i aktiviteter ombord og på land
  • Udvalg af inkluderede aktiviteter

Aktiviteter ombord

  • Ekspeditionsteamets eksperter holder dybdegående foredrag om en lang række emner
  • Benyt skibets Videnskabscenter, der har et omfattende bibliotek og avancerede biologiske og geologiske mikroskoper
  • Borgervidenskabsprogram med mulighed for at deltage i videnskabelig forskning 
  • Professionelle fotografer ombord giver de bedste tips og tricks til at tage de bedste billeder af landskaber og dyreliv
  • Brug af skibets boblebade, sauna og indendørs motionscenter
  • Uformelle sammenkomster med besætningen - f.eks. daglige opsummeringer og forberedelser til næste dag

Aktiviteter ved landgang

  • Eskorterede landgange med skibets små ekspeditionsbåde
  • Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
  • Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
  • Ekspeditionsfotograferne hjælper med kameraindstillinger

Ikke inkluderet

  • Internationale flyrejser
  • Rejseforsikring
  • Bagagehåndtering
  • Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere
  • Tilvalgsaktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam

Bemærk

MS Fram in Greenland
Foto: Stian Klo
Fru Fram i Antarktis
Foto: Sandra Walser
Dit skib

MS Fram

Byggeår 2007
Renoveret 2022
Skibsværft Fincantieri, Italy
Passagerkapacitet 250 (200 i Antarktis)
Senge 276
Bilkapacitet 0
Brutto last 11.647 tons
Længde 114 meter
Ræling 20,2 meter
Fart 13 knob
MS Fram in Greenland
Foto: Stian Klo

Den originale Fram var sin tids mest berømte polarforskningsskib, og resultaterne af hendes ekspeditioner er uden sidestykke. MS Fram, der bringer arven videre fra den originale Fram, benytter den mest avancerede teknologi, hvilket gør hende usædvanligt velegnet til ekspeditionsrejser i polarområder.

Læs mere om MS Fram

Isbjerge-en af mange yndlings foto motiver, når på en ekspedition med MS Fram
Foto: Tomas Mauch

Du synes sikkert også om