Nordvestlige USA og Canadas Atlanterhavskyst - Løvfald (M/S Fram)

Rejs med på en speciel efterårsrejse langs Nordamerikas smukke østkyst. Fra Halifax sejler vi sydpå og lægger til i charmerende byer i Canada og New England, der er klædt i spektakulære efterårfarver. Rejsen slutter, ved at vi sejler forbi Frihedsgudinden for at opleve New York.

  • Oplev New England i efterårsfarver
  • Udforsk charmerende små byer i Nova Scotia og Maine
  • Tag med på vandreture
  • Sejl ind til New York forbi Frihedsgudinden
Oversigt

Rejseplanen

Hurtigruten tilbyder unikke ekspeditionsrejser til nogle af verdens fjerneste og mest uberørte farvande. Som på alle ekspeditioner hersker naturen, og vejret, is- og havforhold er den endelige ramme for alle Hurtigrutens aktiviteter. De rejsendes sikkerhed og uovertrufne oplevelser er til enhver tid Hurtigrutens højeste prioritet. Alle rejseplaner er vejledende og vurderes konstant efter forholdene. Planerne tilpasses på grund af begrænsninger, uventede elementer eller spændende muligheder - fx natur og dyreliv. Derfor kalder vi det en ekspedition.

Udrejse 18. september 2020

Afrejsehavn Halifax, Canada
Oversigt

Eventyrlig kystrejse med smukke efterårsfarver

Denne sydgående eventyrrejse starter i Halifax, og vi besøger charmerende byer på Nordamerika østkyst, der er klædt i spektakulære efterårsfarver. I USA og Canada kan man opleve masser af historisk skønhed på slentreture på rå kyster med smukke bugter. Spis nogle af kystens fantastiske fisk og skaldyr og nyd de kulturelle attraktioner undervejs.

Ikoniske New England

Vi krydser Maine-golfen for at opleve New England, hvor kysten er mest ikonisk. Havet er stort her med kilometervis af takkede havklipper, rolige havne og stenede strande.

Første havn i Maine er charmerende Eastport, og derefter Bar Harbor, hvor den smukke Acadia National Park glitrer i det strålende efterår. Rockland, en klassisk Maine-kystby, har fantastisk arkitektur og interessante museer og gallerier.

Provincetown, Newport og New York

Vi sejler sydpå til Provincetown på Cape Cod, hvor man kan slentre på stranden og nyde den lille bys charme. Sidste anløb er Newport på Rhode Island, hvor man kan gå langs de smukke klipper og nyde synet af byens palæer. Ekspeditionsrejsen slutter med, at vi sejler forbi Frihedsgudinden og ind til New York.

Dag 1: Halifax, Canada

Nova Scotias sprudlende hovedstad

Det indfødte mi'kmaq-folk har været i Halifax-området i årtusinder, men briterne grundlagde i 1749 det moderne Halifax, der har mange kulturtilbud og smuk natur - fx den lille kystby Peggy's Cove. Brug tid på at udforske området, inden rejsen ned langs kysten med M/S Fram begynder.

Dag 2: Yarmouth, Nova Scotia
Yarmouth©shutterstock_6175_1200x600.jpg

Historisk charme og fyrtårne

Heldag

Yarmouth er en dejlig, historisk by, der er skabt på grundlag af skibsbygning og handel. Byen har fine victorianske boliger, museer, kirker, havnekajer og andre skjulte perler. Gå en tur og mød nogle af byens venlige indbyggere eller smag verdens friskeste fisk og skaldyr. Området omkring Cape Forchu har vandrestier med betagende udsigter over havet.

Dag 3: Eastport, Maine
HGR-125519©Chelsea Claus_1200x600.jpg
Foto: Chelsea Claus Foto

USAs østligste by

Heldag

Vi sejler ind til hyggelige Eastport på Moose Island. Den indfødte passamaquoddy-stamme har boet her i mindst 10.000 år. I 1833 voksede Eastport til at være den næststørste handelshavn efter New York. Nyd den historiske havnefront til fods, tag med Ekspeditionsteamet på vandretur eller brug dagen på vandet.

Dag 4: Bar Harbor, Maine

I Maine

Heldag

Eventyr, romantik, klippekyst og skyhøje granitklipper ... der er en særlig mystik over Bar Harbor. Der er meget at se i det lille samfund, der er omgivet af de fantastiske efterårsfarver i Acadia National Park og ligger på kanten af havet.

Dag 5: Rockland, Maine

Charmerende lille by

Heldag

Rockland er en smuk kystby ved Penobscot Bay. Byen er kendt for sit hummer-fiskeri og sin dybe havn, der ligger mellem fjorde og bugter. Rocklands historiske midtby og charmerende butikker har fantastisk arkitektur. Farnsworth Art Museum og Wyeth Center er besøg værd.

Dag 6: Provincetown, Massachusetts

Cape Cods strande

Heldag

Farverige Provincetown ligger på den yderste spids af halvøen af Cape Cod og er omgivet af lange, brede strande. I 1620 kastede pilgrimerne ombord på S/S Mayflower anker, hvor Provincetown Harbor nu ligger. Byens historiske, maritime karakter og kunstscene tiltrækker besøgende hele året.

Dag 7: Newport, Rhode Island, USA

Ocean-staten

Heldag

Newport er en skinnende perle i New Englands krone. Byen har spektakulære kystlandskaber, ærefrygtinspirerende arkitektur, en blomstrende havnefront og midtby samt indbydende gæstfrihed. Oplev Newports centrum og gå en tur ad den ikoniske Ocean Drive. Nyd arkitekturen fra kolonitiden eller udforsk tunnellerne ved Fort Adams - Amerikas største kystbevoksningsanlæg.

Dag 8: New York City

Hudson River, Frihedsgudinden og Manhattan

Tidligt om morgenen sejler vi ind til Manhattan - forbi den imponerende Frihedsgudinde. Nyd den ikoniske bys skyline, inden rejsen slutter ved kajen. Bliv eventuelt et par dage i byen, der aldrig sover, for at opleve endnu mere i en af verdens mest

Ankomst 25. september 2020

Lokalitet New York
Hva er inkluderet

INKLUDERET:

  • Ekspeditionsrejse med Hurtigruten med valgt kahytskategori

KOMFORT OM BORD

  • Alle måltider ombord inklusive skibets øl, vin, sodavand og mineralvand
  • À la carte-restaurant (kun for Suite-rejsende)
  • Kaffe og te om bord
  • Foruden morgenmad, frokost og middag tilbydes der en snack om morgenen og eftermiddagen.
  • Træningsrum, varme boblebade og sauna med panoramaudsigt
  • Gratis Wi-Fi til alle rejsende. Vær opmærksom på, at vi sejler i fjerntliggende områder med begrænset internet forbindelse. Streaming understøttes ikke.
  • Drikkepenge forventes ikke

AKTIVITETER OG FOREDRAG

  • Et stort aktivitetsprogram til fordybelse i de destinationer, vi besøger - herunder udforskning på land med Ekspeditionsteamet
  • Professionelt, engelsktalende Ekspeditionsteam - internationalt håndplukkede, højtuddannede eksperter fra forskellige fagområder med dybtgående kendskab til regionen, vi sejler i
  • Vind- og vandtæt jakke
  • Lån af støvler, vandrestave og udstyr, der er nødvendige til aktiviteterne
  • Dybdegående videnskabelige foredrag om historie, biologi, geografi, geologi og kultur, der giver rejsen indhold og hjælp til at forstå forholdene på destinationerne
  • Explorer Science-program med uddannelses- og Citizen Science-aktiviteter, hvor man kan lære noget om de seværdigheder, der kan ses, mens vi udforsker
  • Introduktion til fotografering, kameraindstilling, tips og tricks, foto- og filmoptagelser fra rejsen, der deles i en "rejse-mappe"
  • Muligheder for uformelt samvær med Ekspeditionsteamet og andre rejsende - herunder en velkomstbegivenhed, daglige sammenkomster for at tale om dagens begivenheder og forberedelse til den kommende dag
  • Muligheder for at spise sammen med Ekspeditionsteamet og officererne
  • Bibliotek med fokus på destinationerne 
  • Grundig information om de havnebyer og andre destinationer, vi besøger.

IKKE INKLUDERET:

  • Internationale flyrejser 
  • Udflugter, der tilbydes af Hurtigrutens lokale samarbejdspartnere
  • Tilbudte aktiviteter med Ekspeditionsteamet for små grupper - blandt andet kajakture (afhænger af antal pladser, vejrforhold og sikkerhed)
  • Rejseforsikring
  • Bagage-håndtering 

BEMÆRK:

  • Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og isforhold
  • Der kræves visum til USA (ESTA) og til Canada (ETA). Se under “Praktiske informationer”
Praktiske oplysninger