
Island rundt – en kraftpræstation
Island ligger øverst på mange rejseønskelister med sine betagende og vilde naturlige vidundere. Kombinationen af vulkansk vildskab, historie og et forrevet landskab gør Island til en helt særlig destination. Dette er landet med varme kilder, gejsere, vandfald og gletsjere – og vikingernes land.
Historie
Island var den sidste del af Europa, der blev beboet. Ifølge annalerne skete det i 874, da norske vikinger, der var på flugt fra konflikt i deres hjemland, ankom til øen. De samme mennesker fortsatte og bosatte sig på Grønland lidt senere (og gik i sidste ende i land i Nordamerika). Navngivelsen er lidt forvirrende, eftersom Island faktisk ikke er dækket af is året rundt, hvilket størstedelen af Grønland er. Det viste sig, at Island blev opdaget om vinteren og fik sit navn af den grund. Grønland, tværtimod, fik sit navn for at lokke flere nybyggere til. Klimaet dengang var mildere, så det kan have været grønnere end nu, men det var stadig falsk reklame.
Vikingerne blev på Island og grundlagde bl.a. Altinget, et af de ældste eksisterende parlamenter i verden, der stadigvæk er i funktion. Island var underlagt forskellige herskere, efterhånden som magten skiftede i Skandinavien, og endte med at blive underlagt Danmark. Dette forblev således helt frem til efter 2. verdenskrig, hvor republikken Island blev grundlagt.
I dag er Island det tyndest befolkede land i Europa med en befolkning på omkring 360.000, hvor over to tredjedele bor i den sydvestlige del omkring hovedstaden Reykjavik.
Stedets isolation har skabt en unik kultur med modstandsdygtige folk med stærke familiære bånd og en stærk sans for traditioner. Island er også en moderne, velhavende nation, som ligger i toppen mht. økonomi, demokrati og ligestilling, og som i øjeblikket har den højeste median for velstand pr. voksen i verden.
Natur
Island er dannet af vulkansk magma og gletsjere, hvilket gør landskabet helt enestående. Der findes mere end 125 vulkanske bjerge i landet, og nogle af dem er stadig aldeles aktive. Vulkanudbrud er en konstant trussel for indbyggerne, og folk her mindes stadig det store udbrud i 783, der slog 9.000 mennesker og 80 % af husdyrene ihjel, hvilket siden medførte, at 25 % af befolkningen døde af sult. Men naturen både giver og tager. Hydro- og geotermisk energi forsyner mere end 80 % af landet.
På trods af sin historie er Island en land under dannelse. Virkningen fra to tektoniske plader på vej væk fra hinanden ses tydeligt på øen. Det skaber de imponerende naturlige undere, du kan opleve her, som gejsere, varme kilder og selvfølgelig vulkaner.
Klima
Island ligger langs den nordatlantiske strøm, hvilket gør klimaet mere tempereret, end man kunne forvente. Gennemsnitstemperaturen er 0 °C om vinteren og 10–13 °C om sommeren. På varme sommerdage kan temperaturen nå op på 20–25 °C. Det årlige antal solskinstimer i Reykjavik er omkring 1300, hvilket ligger på højde med mange nordeuropæiske byer.
Hurtigruten sejler rundt om Island
Se nogle af de landgangssteder, vi kunne tænkes at besøge på en ekspeditionsrejse til Island:
Reykjavik
Islands hovedstad og største by er en betagende blanding af rigt, urbant liv og ufattelige naturformationer som gletsjere, vandfald, gejsere og bjerge. Byen er en sand smeltedigel af aktivitet, kultur og et pulserende natteliv og fantastiske restauranter. På trods af at fiskeri traditionelt har været den største industri, er finans- og IT-sektorerne nu vigtige arbejdsgivere i byen.
Stykkisholmur
Denne gæstfrie og velbevarede gamle by er centrum for service og handel i området. Det er muligt med udflugter til Snæfellsnes-halvøens Lóndrangar-klipper eller de sorte sandstrande i Djúpalónssandur.
Patreksfjördur
Denne charmerende landsby med omkring 660 indbyggere ligger ved en malerisk fjord tæt på et imponerende vandfald. Det er et kendt sted for fuglesafari og med gode muligheder for vandreture.
Akureyri
Akureyri har skønne botaniske haver og et livligt kulturliv, og ligger tæt på de berømte naturskatte Mývatn-søen Godafoss-vandfaldet.
Grímsey
Denne maleriske ø er kendetegnet ved at den arktiske polarcirkel skærer øen over fra nord til syd. Øen har kun 61 indbyggere og er den nordligste beboede del af Island.
Bakkagerdi
Bakkagerdi er kendt for sin rå naturskønhed og regnes som “elvernes land”. Landskabet er helt eventyrligt, og det synes at være et naturligt tilholdssted for alle mulige mystiske og mytiske væsner. Den virkelige lunde holder også af dette sted med masser af kolonier i den lokale fjord, hvilket gør stedet til et populært mål for fuglesafarier.
Heimaey
Heimaey, “hjemøen”, kan prale af en havn med en meget smal indsejling, der er skabt af et vulkanudbrud, og stejle klipper, der er hjemsted for utallige havfugle, herunder der charmerende lunde.
På din tur til Island kan du deltage i en lang række inkluderede og ekstraaktiviteter på land og til havs. Uanset hvad dit aktivitetsniveau eller dine interesser er, så kan du finde noget, der passer dig, så du kan udforske og opdage Island på den bedst mulige måde.
Oplevelserne tæller kajakroning, fuglesafari, byvandringer og foredrag.