Dem der kaldte Grønland for deres “hjem”

De første indbyggere

De første mennesker, der satte deres fod på Grønland, menes at være paleo-inuit saqqaq-folket, der flyttede dertil fra det kontinentale Nordamerika omkring 2500 år før vor tidsregning. Det var før bronzealderen, omkring samme tidspunkt, hvor den grubekeramiske kultur var udbredt i Skandinavien. Det barske klima og den fjerntliggende beliggenhed, de mødte i Grønland, betød imidlertid en permanent bosættelse, og blot at overleve viste sig at være vanskelig.

I flere århundreder fulgte grupper af immigranter efter hinanden, hver med en ny kultur. Saqqaq-kulturen blev der fra omkring 2.500 til 800 før vor tidsregning, sammen med Independence I-kulturen, der fandtes i det nordlige Grønland fra omkring 2.400 til 1.300 før vor tidsregning. Begge disse kulturer menes at stamme fra separate grupper, der oprindeligt kom fra det nordlige Canada.

Omkring 800 før vor tidsregning opstod den såkaldte Independence II-kultur, som er identisk med Early Dorset-kultur og fulgte i fodsporene på Independence I-kulturen. Flere kulturer opstod og forsvandt i århundreder, indtil de nordiske (altså vikingerne) ankom til Grønland i omkring 980. Thule-kulturen kom omkring år 1.200; og på dette tidspunkt havde Late Dorset-inuit-folket etableret permanente bosættelser på dele af øen.

• 
• 
• 
Foto: Karsten Bidstrup, Camille Seaman og Andreas Kalvig Anderson

En ny æra

Man mener, at europæerne blev opmærksomme på Grønlands eksistens omkring starten af det 10. århundrede. Den nordiske opdagelsesrejsende Erik Thorvaldsson, kendt som Erik den Røde, beskrives som grundlæggeren af ​​den første bosættelse i Grønland, i det mindste ifølge flere islandske sagaer. Han skulle have fået sit kaldenavn på grund af sit ildrøde hår og skæg samt hans sprængfarlige temperament.

Den rødhårede opdagelsesrejsende begav sig ud på en ekspedition fra Island i 980'erne og nåede endelig sydvestkysten af Grønland. Da vikingerne fandt landet ubeboet, slog de sig ned, og Erik gav øen navnet Grønland, som bogstaveligt betyder “grønt land”. Hans tanke var, at dette navn ville få stedet til at lyde indbydende for andre. Og til trods for, hvor fyldt med is landet er i dag, er det sandsynligt, at Grønland virkelig var ret grønt på daværende tidspunkt, især sammenlignet med Island.

Erik etablerede høvdingens magtsæde ved Brattahlið, nu kendt som Qassiarsuk, i det sydlige Grønland. Andre rejste længere mod nord og bosatte sig tæt på en fjord i nærheden af Nuuk (i dag hovedstad), hvilket gav nordboerne kontrol i både syd og nord. De havde en befolkning, da de var flest, på omkring 2000, mens inuit-folket beboede andre dele af landet. Ny forskning tyder på, at de to folk på et eller andet tidspunkt måske har boet de samme steder på samme tid.

Mange nordboere levede af landbrug, havde kvæg, får og geder. Andre var jægere og handlende, jagtede hvalrosser, isbjørne og narhvaler for deres skind, pels og stødtænder. De levede hovedsageligt af de sæler, de jagtede, og de handlede stødtænder fra hvalrosserne med Europa samt eksporterede reb, får, sæler og uld.

Omkring år 1000 kom kristendommen til øen med Erik den Rødes søn, Leif Eriksson. Leif, som ofte gik under navnet “Leif den Lykkelige”, vendte tilbage til Grønland efter at have tilbragt en lang periode i Norge, hans fars hjemland. Han tog kristne missionærer med sig, som etablerede den første kristne kirke i Grønland, kaldet Tjodhilde’s-kirken efter Eriks kone. I dag kan du besøge en lille kopi af den oprindelige kirke i Qassiarsuk.

Det nordiske samfund overlevede i Grønland i omkring 500 år, inden det forsvandt omkring 1450-1500. Der er mange teorier om dets sammenbrud lige fra gradvise klimaforandringer, der førte til et stadig mere udfordrende naturmiljø, konflikt med inuit-folket til tab af kontakt og støtte fra Europa. En anden mulig årsag var manglen på efterspørgsel efter stødtænder, som nu blev importeret fra andre lande. Kulturel konservatisme og indavl i det nordiske samfund kan også have spillet en rolle. Det var højst sandsynligt flere faktorer, der afgjorde enden på deres æra.

Mens du sejler med os, vil du få mulighed for at rejse i fodsporene på disse tidlige opdagelsesrejsende og bosættere og opleve en unik kultur, der er blevet formet af århundreders forskellige kulturer og folk.