Fra Gran Canaria til Lissabon – Ekspeditionskrydstogt til Atlanterhavets øer

Fra Gran Canaria til Lissabon – Ekspeditionskrydstogt til Atlanterhavets øer

Fra Gran Canaria til Lissabon – Ekspeditionskrydstogt til Atlanterhavets øer

Fra Gran Canaria til Lissabon – Ekspeditionskrydstogt til Atlanterhavets øer

Rejseinformation 11 dage M/S Spitsbergen
Afrejser
1. marts 2023
9. marts 2024
Pris fra
kr 24.675
Helpension inkluderet

Elleve-dages ekspeditionskrydstogt fra De Kanariske Øer via Madeira til Lissabon.

En historisk og kulturel fest

Oplev historien og livsstilen på de fascinerende øer. Besøg livlige Las Palmas og betagende Funchal, særprægede Valverde og elegante Arrecife. Oplev en autentisk bid af livet på La Gomera og Lanzarote, inden vi går i land i Lissabon, der er Portugals charmerende og historiske hovedstad.

Sjældent fugleliv blandt vulkanlandskaber

Besøg verdens tredjestørste vulkan, El Teide, på Tenerife, og udforsk smukke vandrestier langt fra turistvrimlen. Undervejs spejder vi efter havfugle, delfiner og hvaler.

Fra Gran Canaria til Lissabon – Ekspeditionskrydstogt til Atlanterhavets øer Fra Gran Canaria til Lissabon – Ekspeditionskrydstogt til Atlanterhavets øer
  • Dag 1
    Las Palmas de Gran Canaria, Spanien

    Ombordstigning på Gran Canaria

    Forventet afgangstid er 19:00

    Nyd Gran Canarias seværdigheder og landskaber

    Ekspeditionskrydstogtet begynder på Gran Canaria. Rejs til Gran Canaria i god tid og deltag i et tilkøbsprogram inden sejladsen. Programmet inkluderer en overnatning en guidet tur, der dvæler ved byens historie og arkitektur samt øens geologi.

    I Las Palmas’ gamle kvarter, Vegueta, findes kolonitidshuse i lyse farver, smalle gader og den storslåede Catedral-Basílica de Santa Ana. Øens indre del inklusive den massive Caldera de Bandama er et vulkansk bassin med en forbløffende panoramaudsigt.

    Tilbage i byen er det tid til at gå ombord på M/S Spitsbergen, møde skibets ekspeditionsteam og begynde den eventyrlige oplevelse.

    Dag 1
    Las Palmas de Gran Canaria, Spanien

    Ombordstigning på Gran Canaria

  • Dag 2
    San Sebastián de la Gomera, Spanien

    Utæmmede La Gomera

    Nyd La Gomeras nationalparker og laurbærskove

    La Gomera er den næstmindste af De Kanariske Øer. Her er naturen stort set er utæmmet. Her findes det kanariske liv, når det er mest autentisk.

    I San Sebastiáns historiske centrum kan man besøge barokkirken Iglesia de la Virgen de la Asunción, hvor det siges, at Columbus sammen med sin besætning bad, inden de sejlede mod vest for at finde søvejen til Indien. Man kan også besøge La Gomeras arkæologiske museum og lære noget om øens første bosættelser.

    Eller tag på vandretur gennem de smukke laurbærskove og idylliske, palmedækkede dale i den bjergrige Parque Nacional de Garajonay, der er på UNESCOs verdensarvsliste.

    Dag 2
    San Sebastián de la Gomera, Spanien

    Utæmmede La Gomera

  • Dag 3
    Puerto La Estaca, Spanien

    Skønne El Hierro

    Se den UNESCO-biosfæres unikke geologi

    Fjerntliggende El Hierro er en skjoldvulkan og klassificeret som et biosfærereservat af UNESCO. Med klipper formet af lava og blomstermarker er det virkelig en bemærkelsesværdig ø.

    Valverde er den eneste hovedby på De Kanariske Øer, der ikke ligger ved havet. Byen ligger lidt over 6,4 kilometer væk fra La Estaca, vores havn for dagen. Gå en tur i gaderne i den afslappede hovedstad og nyd dens traditionelle atmosfære.

    Denne grønne ø udforskes bedst til fods. Besøg øens fotogene skove, enge og vulkanske formationer, der er forbundet af stier på kryds og tværs.

    Dag 3
    Puerto La Estaca, Spanien

    Skønne El Hierro

  • Dag 4
    Santa Cruz de la Palma, Spanien

    La Palma, den smukke ø

    Oplev livlige Santa Cruz

    La Palma er kendt som La Isla Bonita eller ‘den smukke ø’.

    Øen har fyrretræs- og laurbærskove, banantræer og palmelunde. Santa Cruz de la Palma, der er øens hovedstad, betragtes som en af de dejligste byer på De Kanariske Øer.

    Tag til Calle Real, Santa Cruz’ livlige hovedgade. Den monumentale Plaza de España er omkranset af fantastiske bygninger fra renæssancen, bl.a. det ikoniske rådhus. På Avenida Marítima ser vi de traditionelle træbalkoner, der er overdådigt pyntet med planter og blomster.

    Gå en tur i kvartererne La Canela og San Telmo, hvor der er spor efter den falmede, storslåede kolonitid. Det er fantastisk at vandre på La Palma, og nogle af turene starter lige i Santa Cruz.

    Dag 4
    Santa Cruz de la Palma, Spanien

    La Palma, den smukke ø

  • Dag 5
    Santa Cruz de Tenerife, Spanien

    Udforsk Tenerife

    Besøg historiske pladser og vulkanen El Teide

    Vi lægger til i Santa Cruz de Tenerife, der er øens hovedstad og porten til El Teide. Begynd en sightseeing-tur på Plaza de España. Nyd synet af det gamle kasinos façader og Palacio de Carta fra det 18. århundrede på Plaza de la Candelaria.

    Tag derefter til de smukke pladser Príncipe de Asturias og Los Patos, inden en tur blandt de tropiske blomster, bregner og skjulte skulpturer i den smukke Parque García Sanabria.

    Tag til Parque Nacional del Teide og dens højdepunkt, den kolossale El Teide, verdens tredjestørste vulkan, der er Spaniens højeste bjerg. El Teides landskab med kratere, vulkankegler, gamle klipper og strømme af forstenet lava er helt enestående.

    Dag 5
    Santa Cruz de Tenerife, Spanien

    Udforsk Tenerife

  • Dag 6
    Arrecife, Spanien

    Ildøen

    Se Lanzarotes charmerende gamle by og berømte laguner

    Blot 125 kilometer ud for Afrikas kyst ligger Lanzarotes spartanske, ørkenlignende landskab og eroderede vulkanformationer, der er enhver geologs drøm. Vi begynder dagen i Arrecife, der er øens administrative centrum.

    Arrecife, der engang var en populær fiskerihavn, er en charmerende by, der ofte er badet i solskin. Udforsk den historiske plads i centrum, havnens hvide fiskerhuse, Iglesia de San Ginés fra det 17. århundrede og Casa de los Arroyo fra det 18. århundrede.

    Længere væk kan man opleve den fantastiske Parque Nacional de Timanfaya eller de berømte Jameos del Agua-laguner og deres lange lavatuneller.

    Dag 6
    Arrecife, Spanien

    Ildøen

  • Dag 7
    Til søs

    Og nu mod Madeira

    Nyd en afslappende dag til søs

    Vi tilbringer en afslappende dag til søs, mens vi sejler mod Madeira. Spejd efter havfugle og lad skibets fotograf give gode råd om, hvordan man tager fantastiske billeder af dyrelivet.

    Gå ikke glip af ekspeditionsteamets fascinerende foredrag om Madeiras historie og dyreliv, herunder fugle og hvaler. Lær noget om de vigtige bevaringsprojekter, såsom hvordan øboerne arbejder på at fjerne invasive plantearter fra Parque Natural da Madeira.

    Slap af i boblebadet, træn i motionsområdet, nyd saunaen –eller se blot på den beroligende havudsigt fra Explorer Lounge&Bar.

    Dag 7
    Til søs

    Og nu mod Madeira

  • Dag 8
    Funchal, Portugal

    Grønne Madeira

    Oplev Funchals historiskecharme

    Madeira er indhyllet i fugtig laurbærskov og rager majestætisk op fra Atlanterhavet i et væld af grønne nuancer. Udforsk den usædvanlige hovedstad Funchal, inden vi smager øens berømte hedvine.

    Besøg det historiske kvarter og se den smukke Catedral de Funchal. Den stammer fra 1485 og har et træloft, der er et klassisk eksempel på manuelinsk arkitektur. Smag også de søde ananasbananer, der ligner kæmpe asier!

    Man kan tage svævebanen op til en vidunderlig udsigt fra den maleriske landsby Monte. Hvis man tør, kan man på hjemturen glide halvanden kilometer ned til Funchal i en carro de cesto, der er en flettet slædekurv på træski. En sjov og mindeværdig oplevelse!

    Dag 8
    Funchal, Portugal

    Grønne Madeira

  • Dag 9
    Vila Baleira, Portugal

    Porto Santos gyldne sand

    Oplev historie og natur på en lille, gylden ø

    Når vi nærmer os Porto Santo, skal man have kikkerten ved hånden for at spejde efter delfiner og havfugle –herunder atlantiske skråper, suler og spidshalede petreller.

    Gå en tur i Vila Baleira til pladsen Largo do Pelourinho, der er omkranset af palmer, og nyd et glas vinho do Porto Santo på en af barerne, inden et besøg i Casa de Colón, der er museum for Christoffer Columbus. Der er endda mulighed for at hjælpe med at bevare Porto Santos gyldne sand på en strandoprydning.

    Her kan man nyde en panoramisk bustur til Ponta de Calheta, Pico do Castelo og Fonte da Areia, hvis vand siges at garantere evig ungdom. Hvis man er mere til en vandretur i naturen, kan man deltage i en vandretur til Pico Branco, hvor meget af øens hjemmehørende flora findes.

    Dag 9
    Vila Baleira, Portugal

    Porto Santos gyldne sand

  • Dag 10
    Til søs

    Slap af og reflektér

    Nyd en sidste afslappende dag til søs. Da din rejse nærmer sig sin slutning, handler i dag kun om refleksion.

    Vores ekspeditionsteam vil være ivrige efter at dele turens bedste øjeblikke med dig og tilbyde krydstogtets sidste foredrag. De vil opsummere alle de fascinerende seværdigheder, som du har set i løbet af din rejse. På denne dag vil vores egen fotograf vil ofte vise et diasshow, der opsummerer rejsen, og besætningen kan også stå for et show ombord.

    Du er nødt til at finde et stille hjørne på skibet, hvis du hellere vil at reflektere lidt alene. Nu er der tid til at redigere dine billeder, opdatere din rejsedagbog, eller simpelthen bare få læst den bog færdig, som du har været gang med. Alt imens du også vil holde udkig efter delfiner og havfugle, som vi kommer nærmere og nærmere på fastlandet.

    Spis en afskedsmiddag og hør en tale fra kaptajnen. Læn dig herefter tilbage i den panoramiske Explorer Lounge, med en drink i hånden, og snak om højdepunkterne fra din ekspedition med dine nye venner, mens vi sejler til Lissabon.

    • Inkluderet Lissabon – fado-forestilling på skibet
    Dag 10
    Til søs

    Slap af og reflektér

  • Dag 11
    Lissabon, Portugal

    Legendariske Lissabon

    Forventet ankomsttidspunkt er 07:00

    Denne morgen vil du slutte din ekspedition af med en smuk udsigt over Lissabon, når vi sejler op ad Tejo-floden. Lissabon, der er bygget på syv bakker langs bredden af den naturskønne flod Tagus, er en af Sydeuropas mest fortryllende byer — tilmed med en fascinerende historie.

    Hvis du har tid, kan du udforske den gamle bydel, inden du tager hjem. Man må ikke gå glip af at gå rundt i Baixa, Bairro Alto og Alfama, de klassiske kvarterer i Lissabon. Næsten alt af historisk interesse findes her, samt et stort antal små butikker.

    Start ved Praa do Comercio i Baixa-kvarteret, og tag til Praa Rossio for at se statuen af Kong Pedro IV, inden du tager op til Largo do Chiado for at udforske de smalle gader i Bairro Alto. I Alfamas labyrintiske gader rundt i det gamle mauriske kvarter finder du Lissabon-katedralen, rester af et romersk amfiteater og den imponerende, mauriske fæstning fra det 11. århundrede med panoramaudsigt over byen.

    Torre de Belém og Mosteiro dos Jerónimos, begge på UNESCO’s verdensarvsliste, ligger i nærheden. Belém, der er tæt forbundet til Portugals opdagelsestid og opdagelsesrejsende som Vasco de Gama, er også hjemsted for den berømte, lækre Pastel de Belém-cremetærte – som du helt sikkert gerne vil smage!

    Hvis du gerne vil udforske Lissabon og dens omgivelser, inden du vender hjem, foreslår vi, at du tilmelder dig vores program efter sejladsen. Ikke alene vil du se Lissabons fascinerende historiske kvarterer, du vil også udforske de kongeliges opholdssteder uden for byen, inklusive byen Sintra, der er på UNESCOs verdensarvsliste, Monserrate Palace og strandene i Cascais by på en guidet udflugt. Bagefter vender vi tilbage til Lissabon, hvor vi overnatter.

    Når du er kommet hjem, begynder du uden tvivl at planlægge dit næste eventyr. Vi ser frem til at byde dig velkommen ombord igen snart!

    Dag 11
    Lissabon, Portugal

    Legendariske Lissabon

Afrejser

2023

  • januar
  • februar
  • marts
  • april
  • maj
  • juni
  • juli
  • august
  • september
  • oktober
  • november
  • december
Marts:
1.

2024

  • januar
  • februar
  • marts
  • april
  • maj
  • juni
  • juli
  • august
  • september
  • oktober
  • november
  • december
Marts:
9.

Dette er inkluderet

Inkluderet

Ekspeditionskrydstogt

  • Ekspeditionskrydstogt med kahyt i kategori efter eget valg
  • Morgenmad, frokost og aftensmad inklusive drikkevarer* på Restaurant Aune
  • Te og kaffe ombord
  • Internetadgang ombord†
  • Genanvendelig vandflaske til brug ved drikkevandshaner ombord
  • Engelsktalende ekspeditionsteam, der organiserer og deltager i aktiviteter ombord og på land
  • Udvalg af inkluderede aktiviteter

Internetadgang og telefonsignal er meget begrænset i de fjerntliggende områder, vi rejser til, og streaming er ikke understøttet.

*) Skibets øl og vin, sodavand og mineralvand

†Internetadgang og telefonsignal er meget begrænset i de fjerntliggende områder, vi rejser til, og streaming understøttes ikke

Aktiviteter om bord

  • Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
  • Fuld benyttelse af skibets videnskabscenter, et omfattende bibliotek og avanceret biologisk og geologisk udstyr
  • Borgervidenskabsprogram, hvor man kan hjælpe med igangværende, videnskabelig forskning
  • Tips og teknikker fra skibets professionelle fotograf til at fotografere landskaber og dyreliv
  • Brug af skibets boblebade, panoramiske sauna og motionsområde
  • Uformelle møder med besætningen til daglige briefinger

Aktiviteter ved landgang

  • Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
  • Ekspeditionsfotograferne hjælper med dine kameraindstillinger

Bemærkninger

Ikke inkluderet

  • Flyrejse
  • Rejseforsikring
  • Bagagehåndtering
  • Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere
  • Aktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam

Bemærk

  • Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og havforholdene
  • Udflugter og aktiviteter kan ændres
  • Sørg for, at du overholder alle krav ift. tilmelding og boarding
  • Der forventes ikke drikkepenge
Longyearbyen, Svalbard - MS Spitsbergen
Foto: Genna Roland
Et stort skib i vandet
En stor seng i et værelse
Dit skib

M/S Spitsbergen

Byggeår 2009
Renoveret 2016
Skibsværft Estaleiro Navais de Viana do Castelo (POR)
Passagerkapacitet 180
Senge 243
Bilkapacitet 0
Brutto last 7.344 tons
Længde 100,54 meter
Ræling 18 meter
Fart 14,5 knob
Longyearbyen, Svalbard - MS Spitsbergen
Foto: Genna Roland

M/S Spitsbergen tager dig med på en rejse langt ud over det ordinære. Hun sejler langs den norske kyst fra september til maj, og bliver en del af vores globale ekspeditionssejladser resten af året.

Læs mere om M/S Spitsbergen

A group of people posing for the camera
Foto: Stefan Dall / Hurtigruten

Du synes sikkert også om