Til hovedindhold
Hurtigruten Expedition Logo Hurtigruten Expedition Logo Expeditions
Gå til Hurtigruten den originale kystrejse

Hurtigruten Expeditions

Gå til Hurtigruten den originale kystrejse
Gå til Hurtigruten Group
  • Find din rejse
  • Destinationer
  • Tilbud
  • Vores skibe
  • Bliv inspireret
  • Søg

For rejsende

  • My Booking
  • Udflugter
  • Før- og efterprogram
  • Rejsekrav
  • Praktisk information
  • Sundhed og sikkerhed om bord

Hurtigruten Expeditions

Gå til Hurtigruten den originale kystrejse
Gå til Hurtigruten Group
Skift
Oban, Scotland

Whiskyens kunst

Kun få andre former for spiritus har formået at forføre kendere over hele verden, som whisky har gjort det. Her er historien om dens oprindelse og de mange forviklinger af skotsk whisky.

Skabelsen af “livets vand”

Whiskyens oprindelse er svær at være præcis om. En teori går på, at destillationsprocessen, der er afgørende for at producere whisky, muligvis er blevet opfundet i Mesopotamien for omkring 4.000 år siden og anvendt til alkoholproduktion omkring 800 efter vor tidsregning. Denne viden kunne så have været bragt til Europa af rejsende munke i løbet af de næste par hundrede år. Men ingen ved det med sikkerhed.

Måske fordi indbyggerne på de britiske øer manglede gode druer til at fremstille vin, brugte de i stedet byg, hvede og rug. Resultatet var whisky. Selve ordet “whisky” stammer fra gælisk, fra ordet “Uisge”, en kort form af “Uisge Beatha”, som kan oversættes til “livets vand”. På latin hedder dette “aqua vitae”, hvilket i øvrigt også er, hvad Norge kalder sin mest populære brændevin.

Til evig debat

Selv med whiskyens historie indhyllet i mystik er det generelt sikkert at sige, at whisky, som vi kender den, stammer fra et eller andet sted på De Britiske Øer. Hvor præcist er dog et andet spørgsmål. Er det en opfindelse fra det skotske højland og Skotlands mest stolte eksportvare? Eller tilhører den irerne, der hævder, at “livets vand” er deres varemærke?

De to nationer staver det endda forskelligt. Den irske stavemåde er “whiskey”, som i USA. Den skotske variation, “whisky”, bruges i Canada og Japan. Da vi skal til at dykke ned i skotsk whisky, har vi valgt den stavemåde.

Uanset om det var fra Skotland eller Irland, tog det ikke lang tid for bosætterne fra den ny verden at lave deres egen whisky. Bourbon er en populær type af amerikansk whisky fremstillet af majs, mens Canada har en stolt tradition for at bruge rug. Japansk whisky har med succes kopieret den skotske stil og er kommet mere og mere frem i de seneste år og fortsætter med at imponere de nye og gamle inden for whisky-verdenen.

  • Talisker Distillery
  • Jameson Distillery Midleton
  • Stornoway Scotland
  • Highland Park Whisky Distillery
  • Foto: Scott Jessiman Photo/ Shutterstock, Shutterstock og Jeremy Sutton Hibbert

Kriteriet for “skotsk”

For de traditionelle whiskyelskere blandt jer, er der sandsynligvis intet, der helt slår en autentisk, skotsk whisky. For at en skotsk whisky kan betragtes som en rigtig “skotsk” whisky, skal den være lavet af vand og maltbyg og lagres i mindst tre år i en egetræstønde. Der må ikke være tilsat andet end vand og farvestoffer, og det skal aftappes med ikke mindre end 40 % alkohol. Og en autentisk, skotsk whisky skal naturligvis være lavet i Skotland.

Skotsk whisky opdeles i fem forskellige stilarter, der kommer fra hver sin region: Lowlands, Highlands, Speyside, Campbelltown og Islay. De forskellige områder har hver sin egen historie med whiskyproduktion og destillerier, der producerer whisky med deres egne forskellige smage, aromaer og teksturer.

Mange mener, at hemmeligheden bag en fantastisk, skotsk whisky er det lokale vand. Skotske destillerier ligger altid i nærheden af ​​en kilde af høj kvalitet og har fordelene ved at have et vådt klima. Regnen filtrerer ned gennem den uberørte hedetørv, opsamler den lokale jords karakter og tilføjer måske noget til smagen af ​de ​whiskyer, der produceres her.

Blended og single-malt

Mens skotske destillerier kan fremstille whisky af alle slags korn, skal en skotsk whisky indeholde maltet byg som en af hovedingredienserne. Ren maltwhisky, fremstillet udelukkende af maltet byg, blandes ofte med en korn-whisky eller endda en anden maltwhisky for at producere blended whisky. Resultatet er ofte en dyb og kompleks blanding mellem duft for næsen og smag på ganen.

Men det fineste fra ​​whiskyproducenterne er dog single-malt. Som navnet antyder, består single-malt kun af en enkelt type maltwhisky, som ikke er blandet med nogen anden. Denne puristiske tilgang betyder, at den specielle smagsprofil fra single-malt skinner igennem. Single malt-whisky er dyr, og omkostningerne er direkte relateret til, hvor længe den lagres på egetræsfade. Nogle årtier gamle single malt-whiskyer koster mange tusinde pund eller dollars.

En proces, der kræver tålmodighed

For at fremstille skotsk whisky starter vi med hovedingrediensen: maltbyg. Maltning af byg involverer fugtning af det tørre korn, spredning af det over et gulv og opvarmning, indtil det begynder at spire. Spirerne tørres derefter med varm luft eller hældes nogle gange over et bål med tørv, som giver malten en røget eller kraftig duft. Meget malt produceres i store malthuse og sælges til individuelle destillerier, men et par af destillerierne laver stadig deres egen.

Denne maltningsproces producerer forskellige enzymer i det korn, der er nødvendigt for at omdanne stivelse til sukker, som derefter igen nedbrydes af gær i løbet af 48 timer. Den resulterende, alkoholholdige væske produceret ved gæring destilleres herefter et par gange, raffineres ved at opvarme den til en damp, så den kan kondenseres til væske igen.

Når den dyrebare væske, der bliver til whisky, drypper ud af destillationsapparatet og ned i den mellemliggende “destillat-boks”, er det farveløst og klart og bærer kun lidt smag ud over det, der tilføres af den tørv-røgede maltbyg. Derfra fremstilles whiskyerne med god kvalitetsvand og kommes på egetræstønder, der muligvis har indeholdt bourbon, sherry, madeira, vin eller endda øl før.

Herefter begynder den langsomme proces med at udvinde de rige smage og farver fra egetræsfadene til whisky. Det tager minimum tre år, men kan tage meget længere tid, ofte 10, 12, 18, 25 eller flere år. Jo længere aldring, jo sjældnere er flasken.

Kom til Islay, og få en dram

Den forholdsvis lille ø Islay på Skotlands vestlige bred er hjemsted for ni ikoniske destillerier, der hver især producerer en særpræget, røgfyldt skotsk whisky med et strejf af salt fra det nærliggende hav. Du vil kunne besøge et af dem og nyde en dram whisky, eller flere, på et ekspeditionskrydstogt med Hurtigruten. Slàinte mhath!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag særtilbud, spændende nye rejeplaner og fascinerende artikler leveret direkte i indbakken.

Ja, tilmeld mig nyhedsbrev

Kontakt

  • +45 89 88 12 05

  • [email protected]
  • Kontakt os

Om Os

  • Hurtigruten Group
  • 1893 Ambassador - loyalitetsprogram
  • Bæredygtighed
  • Presse

Support

  • Covid-19: Opdateret information
  • Betaling
  • Gavekort
  • Vilkår og betingelser

Sociale medier

  • Facebook
  • Twitter
  • Instagram
  • YouTube

Privatliv

  • Privatlivspolitik
  • Cookies
  • Cookie Settings

Hurtigruten Expeditions

  • Ekspedition
  • Alaska
  • Antarktis
  • Britiske oer
  • Kap Verde
  • Caribiske
  • Mellemamerika
  • Europa
  • Galapagos
  • Gronland
  • Island
  • Nordamerika
  • Norge
  • Sydamerika
  • Svalbard
  • Nordvestpassage
  • Transoceanisk

Den originale kystrejse

  • Norge Fjord
  • Nordlys