Ekspeditionsteam i Antarktis
Vores eksperter er her for at beskytte både udforskere og det uberørte miljø. De tjener som dine uvurderlige værter under hele dit ekspeditionskrydstogt.
“Jeg glæder mig virkelig til at kunne fortælle vores gæster om den uforglemmelige natur og skønhed, som vi møder i Antarktis – som f.eks. hvaler, der jager, vaklende pingviner og et fantastisk landskab.”
- Tudor Morgan, ekspeditionsteamleder
Uovertruffen ekspertise
Ekspeditionsteamet hos Hurtigruten repræsenterer det bedste af det bedste. Ekspeditionsteamleder og assisterende ekspeditionsledere er eksperter i sikkerhed og bæredygtighed. De sikrer, at din udforskning af disse fjerntliggende destinationer foretages korrekt.
Sammen med gæsteforelæsere og forskere vil de gøre din rejse endnu bedre med førstehåndsviden og fascinerende indsigt, sørge for at dine landgange foregår fuldstændig sikkert og garantere det mindst mulige fodaftryk af dette uberørte miljø.
Fører an og underviser
På vores opdagelse af det store kontinent Antarktis vil dit ekspeditionsteam føre an på landgange og rib bådssejlads, samt på frivillige ture i kajak og ved overnatning i telt, hvis forholdene tillader det.
Der er orientering inden hver landgang for at gøre dig opmærksom på potentielle risici og på strenge regler i forhold til lokale vilde dyr. Både på og uden for skibet afholdes der foredrag om en bred vifte af emner. Her er blot er par få eksempler:
- fugle og havpattedyr
- oceanografi og geologi
- havis og gletsjere
- klima
- historier om udforskning og opdagelsesrejsende
- fotografi
Medlemmer af ekspeditionsteamet i Antarktis
Stift bekendtskab med nogle af de medlemmer fra ekspeditionsteamet, som du kan møde på et krydstogt til Antarktis:
Tudor Morgan
Ekspeditionsteamleder Storbritannien

Tudor er en af vores mest erfarne ekspeditionsledere. Han har arbejdet for British Antarctic Survey og har tilbragt over to år syd for Polarcirklen.
Han har også arbejdet for Antarctic Heritage Trust med at vedligeholde historiske steder på Antarktis, og han var driftschef hos IAATO.
Tudor blev tildelt den britiske dronnings Polar Medal for fremragende tjeneste inden for antarktisk videnskab og kulturarv.
Line Overgaard
Assisterende ekspeditionsleder Norge

Line er norsk og voksede op i landsbyen Klæbu uden for Trondheim. Hun begyndte at arbejde for Hurtigruten i 2001 som besætningsmedlem.
Hun arbejdede på flere skibe, der sejler langs Norges kyst, inden hun fik hyre på M/S Fram i 2008. Hun gennemførte uddannelsen til arktisk naturguide i 2010 på Svalbard.
Dan Busby
Foredragsholder i biologi / ornitologi Canada

Dan har en akademisk uddannelse i ornitologi. I løbet af sine 30 år som statsansat biolog i Canada arbejdede han på en bred vifte af forsknings- og bevaringsaktiviteter. Han holder hyppigt foredrag om fuglefotografering og fuglebeskyttelse.
Maurice van de Maele Sr
Foredragsholder i historie / antropologi Chile

Maurice Ricardo er socialantropolog fra Chile. Han var leder af Museo Antropológico Martín Gusinde i Puerto Williams i 17 år og ledede de fleste af de arkæologiske undersøgelser på øer syd for Tierra del Fuego (Ildlandet).
Han er også medlem af det chilenske ornitologiske samfund og stiftelsen Fundación Omora.
Verena Meraldi
Biolog / ledende videnskabsmedarbejder Mexico

Verena blev født i Ciudad Mexico. Hun tog ph.d. på Universidad Nacional Autónoma de México og sin doktorgrad på Universitét de Lausanne, Schweiz, i 2002.
Derefter arbejdede hun som forskningsassistent på Ludwig Cancer Research i New York Hun har været foredragsholder på Antarktisrejser med M/S Fram siden 2008.