Nyd vejledning fra dæk, når vi passerer højdepunkter og seværdigheder.

Aktiviteter og foredrag om bord

Nyd afslapningens kunst, når vi sejler langs Norges kyst med fantastisk udsigt og godt selskab. Skibets Ekspeditionsteam gør rejsen bedre med en række foredrag og aktiviteter om bord.

Hurtigrutens atmosfære er berømt og uformel. Der er ingen krav om bestemt påklædning og heller ingen høj, glitrende underholdning.

Som rejsende vælger man sit eget tempo om bord. Efter en aktiv dag med vandreture på land kan det være lykken bare at glide ned i en hyggelig lænestol og læse en bog eller nyde en kop kaffe og en friskbagt kage i skibets hyggelige Multe-bageri.

Andre foretrækker måske at bruge mere energi i træningslokalet, svede i saunaen eller nyde et udendørs boblebad. Ekspeditionsteamet har travlt med foredrag og præsentationer. Uanset, hvad man giver sig til, bliver man efterhånden beroliget af Norges fantastiske kyst og den charmerende rytme ombord.

Aktivitetsledere

Skibets Ekspeditionsteam er fokuseret på at gøre rejseoplevelsen så stor som muligt og at gøre Norges kyst levende på deres egen måde. Mange af Ekspeditionsteamets medlemmer voksede op på kysten, og de elsker at dele deres viden om kysten på en uformel og social måde - fx med historier om dagens vandreture og andre eventyrlige oplevelser på afslappede aftensammenkomster.

Fakta, frokost og fotos

Ekspeditionsteamet har specialister i mange emner, og medlemmerne er værter ombord. De holder foredrag om naturfænomener, botanik, zoolog, glaciologi, fisketraditioner, vikinghistorie og lokalhistorie. Ud over mere traditionelle præsentationer arrangerer Ekspeditionsteamet - når vejret tillader det - præsentationer på dækket bestemte steder på sejlruten.

Disse arrangementer kombineres undertiden med smagsprøver af årstidens lokale specialiteter, såsom friske rejer i Lyngenfjorden i foråret, multebær i efteråret, friskstegte fiskekager om vinteren eller Troldesuppe om sommeren, når vi sejler ind i Trollfjorden.

Ekspeditionsteamet står også for de traditionelle ritualer, når vi krydser Polarcirklen, og sætter særligt fokus på nordlyset om vinteren og midnatssolen om sommeren. Teamets Canon-uddannede fotografer tilbyder også gode råd og tricks til at fange disse øjeblikke med kameraet.

Landskaberne er et heldagsshow

Det eneste show, der vises på Hurtigrutens skibe, er det, man kan se uden for vinduerne. Man kan bruge timer på simpelthen at fæste blikket på de skiftende landskaber på Norges kyst. Hurtigrutens skibe er så små, at man nærmest kan kramme kysten og få unikke nærbilleder af fjeldsider, huse ved fjordbredderne, flora og fauna. Vinduerne fra gulv til loft i panorama-salonen gør udsigten endnu bedre, og observationsdækket er et perfekt sted at opholde sig, når de storslåede nordlys glimter. Restauranterne har også masser af vinduer, så man går aldrig glip af en udsigt, selv når man spiser.

Flere eventyr

Ekspeditionsteamet har tilrettelagt en række vandreture i nogle af de smukkeste områder på Norges kyst. Nordmænd er kendte for deres lidenskab for at være udendørs i uberørt natur. Vandreturene er charmerende friluftslivs-aktiviteter, hvor man ser Norges fantastiske kystnatur tæt på.

Norges kyst kan også udforskes på Hurtigrutens 90 årstidsbestemte udflugter, der er inddelt i fire sværhedsgrader. Blandt oplevelsesmulighederne er ikoniske steder som Nordkap og Lofoten, og der tilbydes også mere udfordrende aktiviteter som kajakture og udflugt på snescooter.

Læs mere om Ekspeditionsteams.