Spitsbergen-Moffen-vieuw-with-Nordstjernen©jeannine-Deckx-Gielen---Guest-image.jpg
Foto: Jeannine Deckx Gielen/Guest image Foto

Praktiske informationer om ekspeditionsrejser med M/S Nordstjernen

Nyttig information til passagererne

  • Adresse og kontaktoplysninger til skibet:
  • Telefon: +47 4693 5568.
  • E-mail: reception@msnordstjernen.com

Alkohol

Af hensyn til egen og andre Svalbard-rejsendes sikkerhed er det ikke tilladt at drikke alkohol, der ikke er købt om bord - hverken på fællesområderne eller i kahytten.

Det er tilladt at transportere alkohol fra havn til havn, så længe det forbliver u-åbnet.

Meddelelser

Det er svært at høre alle meddelelser i kahytten. Vigtige opdateringer af informationsprogram og om nødhjælp annonceres via højttalere og på tv-skærmen i den agterste saloon.

Barservice

Skibet har en bar med et bredt udvalg af spiritus, vin, øl og sodavand og en lounge med kaffeservice.

Kahytter / Ankomst

Skibet har en bred vifte af kahytter - nogle med privat badeværelse.

Receptionen åbner muligvis for check in, inden kahytten er klar til brug. Der bliver givet besked, når kahytten er klar. Der kan forventes lidt støj og vibrationer i nogle af kahytter. Det varierer af kahyttens placering. Støj påvirker mennesker forskelligt, og hvad der kan være et problem for én person, er ikke et problem for andre.

Udsigten fra kahytter på dæk C, hvor der er passageradgang til udendørs-områder, kan til tider forstyrres af andre passagerer, der går forbi. Spørg bookingpersonalet til råds om kahytsplaceringer.

Ændringer i rejseplan og udflugter

Vi sejler i farvande, hvor elementerne bestemmer. Vejret, hav- og isforhold kan påvirke rejseplanen. Derfor er ruter og udflugter foreløbige og kan ændres. Udflugter kan også være afhængige af minimum / maksimum antal deltagere. Hurtigruten forbeholder sig ret til at ændre ruten og indholdet af udflugter uden forudgående varsel.

Børn

Der er ingen aldersbegrænsning på rejser til Svalbard. Af sikkerhedsmæssige årsager vurderes børn under 12 år ved hver landgang. Det er udelukkende kaptajnens ansvar og ret at tillade børn at komme i land.

Krydstogtskort / betaling / kreditkort

Der udleveres et krydstogts-betalingskort ved ankomsten om bord, som en del af kontrollen i proceduren i overensstemmelse med ISPS-regler. Alle passagerer skal bære dette kort, når de går i land. Kortet fungerer som adgangskort på landgangsbroen, så skibets besætning altid ved, hvem der er om bord og i land. Kortet er både nøglekort til kahytten og det eneste gyldige betalingskort om bord.

For at aktivere krydstogt-betalingskortet skal man have et kreditkort - Visa, American Express, Diners eller Mastercard. Kreditkortet skal være gyldigt mere end tre måneder efter opholdet om bord. Hurtigrutens system understøtter ikke MaestroCard. Når man bruger sit kreditkort på skibet, bliver kontoen debiteret i norske kroner. Kursen fastsættes af kreditkortselskabet. Aftenen før rejsens afslutning afregnes alt om bord, og en kvittering bringes til kahytten. Der kan ikke hæves kontanter eller valuta om bord.

Handikappede

Skibet er ikke egnet for kørestolsbrugere. Personer med behov for særlig bistand skal rejse med ledsager.

Elektricitet

Stikdåserne i kahytterne er med 230 volt / 50 Hz og til kontinentale to-bens stik. Medbring eventuelt selv en adapter / konverter.

Miljø og grøn sejlads

Hurtigrutens kaptajner sætter en ære i at planlægge ruterne, belastningen af motorerne begrænses, og så udspil reduceres. Alt affald opbevares om bord, indtil det kan deponeres til behandling i land. Hurtigruten dumper aldrig affald i havet, og passagerne bedes undlade at efterlade affald på udflugterne. I befolkede områder, hvor der er affaldscontainere, bedes man bruge dem. Respektér opfordringen: "Efterlad intet andet end fodspor, tag ikke andet end billeder."

Ekspeditionshold

Skibets ekspeditionshold er sammensat af en ekspeditionsleder, en assisterende ekspeditionsleder og flere ekspeditionsguider. Ekspeditionslederen giver løbende opdateringer dig om rejsens forløb og om interessante steder og dyreliv, vi passerer.

Drikkepenge

Det er ikke almindelig praksis at give drikkepenge på Hurtigrutens skibe på kystrejser, men hvis man synes, at besætningsmedlemmer bør belønnes for ekstraordinær service, findes der drikkepengekasser og kuverter i restauranten.

Sprog

Sprogene om bord er engelsk og norsk. Meddelelser, guiderenes foredrag på land og skriftlig information er også på tysk. På specifikke rejser med franske eller italienske guider gives information også på fransk og italiensk.

Bibliotek

Skibet har et lille udvalg af bøger om forskellige emner, der er til rådighed for gæsterne.

Redningsudstyr, redningsveste og sikkerhed om bord

Skibet opfylder alle sikkerhedskrav og er et moderne fartøj, der er egnet til sejlads i isfyldte farvande. Ved ankomsten om bord instrueres alle passagerer i sikkerhedsprocedurer og brug og placering af sikkerhedsudstyr. Opslag om sikkerhed findes på indersiden af ​​kahytsdøren. Hurtigruten understreger vigtigheden af ​​at sætte sig ind i skibets sikkerhedsplan. Særlige sikkerhedsbestemmelser gælder for landgange med Polarcirkelbåde. Følg ekspeditionslederens og besætningens instruktioner. Særlige redningsveste til brug ved landgang uddeles til alle passagerer før første landgang. En obligatorisk briefing om retningslinjerne for sikkerhed bliver også givet.

Ulykkestilfælde og medicin

I tilfælde af en alvorlig nødsituation, vil vores sikkerhedsansvarlige om bord kontakte hospitalet i Longyearbyen. Betaling for medicinske konsultationer og medicin opkræves hos passageren. Rejse- og sygeforsikring skal medbringes. Hvis man er afhængig af medicin, rådes man til at medbringe tilstrækkelige forsyninger i tilfælde af eventuelle uforudsete forsinkelser. Hurtigruten anbefaler også, at medicin medbringes i håndbagagen, og at medicinen er korrekt mærket og med klare anvisninger om dens anvendelse. Hvis man er afhængig af vitale stoffer, bedes dette venligst oplyses til skibets læge inden afsejlingen. Sygdom om bord kan medføre karantæne, og ordrer fra kaptajnen skal følges.

Måltider

Rejsen inkluderer morgenmad, frokost og middag. Regelmæssig kaffe / te er inkluderet i rejsens pris. Andre drikkevarer og forfriskninger er ikke inkluderet, men kan købes i restaurant, cafeteria og bar. Der serveres vand til alle måltider uden ekstra beregning.

Pas og visumkrav

Brug et par minutter på at blive fortrolig med de nødvendige rejsedokumenter, der skal vises, inden du kan gå om bord. Man er selv ansvarlig for at have alle de nødvendige rejsedokumenter med og vise dem, når det er nødvendigt. Det er passagernes ansvar at kunne identificere sig og anskaffe nødvendige visa, før sørejsen begynder. Hurtigruten kan ikke gøres ansvarlig for nægtet adgang til et fly eller indrejse på Svalbard, eller hvis en passager på anden måde får vanskeligheder eller omkostninger som følge af, at passet ikke godkendes, eller man ikke har det eventuelt krævede visum eller anden dokumentation.

Landgang med Polarcirkelbåd

Udflugter på vand og sikre landgange i ellers utilgængelige områder kan lade sig gøre ved hjælp af disse robuste både. Man skal være temmelig adræt for at komme om bord i bådene, men ellers er der intet at bekymre sig om ved at sejle i dem. Besætningen viser, hvad man skal gøre, og følger man anvisningerne, bliver alt naturligt efter et par dage. På alle landgange med Polarcirkelbåde skal man benytte ordentligt fodtøj.

Post

Breve kan afleveres i receptionen, og for et begrænset beløb, der dækker servicegebyr og frimærker, sendes brevene fra Longyearbyen. Der kan gå relativt lang tid, inden brevene når frem til modtagerne. Hurtigruten har intet ansvar for mistet post.

Restaurant og køkken

Rejsen inkluderer morgenmad, frokost og middag. Middag varierer mellem buffeter, portionsanretninger og grill-retter. Middagstypen annonceres i dagsprogrammet. Overtjeneren tildeler bordplads inden afsejling. Oplysninger om bordnummer og spisetider findes i kahytten ved ankomsten. Kontakt venligst salgskontoret / rejsebureauet om særlige anmodninger om siddepladser og så tidligt som muligt om særlige kostbehov, såsom vegetar-, diabetisk eller glutenfri mad. Kontakt også overtjeneren ved ankomst til skibet. Kokkene gør deres bedste for at opfylde alle kostbehov.

Til frokost og middag serveres vand med og uden brus uden ekstra beregning.

Øl, vin, vand produceret om bord og sodavand sælges i restauranten under frokost og middag.

Roomservice

Måltider og drikkevarer kan ikke serveres i kahytterne. Rene håndklæder kan bestilles.

Søsyge

Søsygepiller kan købes i receptionen. Hvis man er tilbøjelig til søsyge, anbefales det at medbringer piller, som man er fortrolig med. "Seabands" (armbånd, der siges at modvirke søsyge) kan ikke købes om bord.

Skibets sikkerhed

MS Nordstjernen overholder ISPS-reglerne (International Ship og Port Security System), så al bagage skal undersøges med røntgen og metaldetektor ved ankomst i havne. Tænk over dette, når bagagen pakkes. ISPS-reglerne omfatter også scanning af håndbagage i Longyearbyen.

Butik

Et begrænset sortiment af varmt tøj, lokale souvenirs, kunsthåndværk og postkort sælges i skibets butik. Desuden har butikken et lille udvalg af sæbe, tandpasta og andet til personlig pleje.

Rygning

På m/s Nordstjernen er rygning kun tilladt i udpegede områder på udendørs dæk, men hverken i kahytter eller andre steder indendørs. Rygere bedes vise respekt for miljøet ved at bruge askebægre. At kaste cigaretskod over bord er strengt forbudt. Rygning i kahytten medfører et gebyr på 1.500 norske kroner til dækning af udgifter til rengøring af linned og gardiner for at genetablere ikke-ryger-standarden.

Særlige ønsker

Specielle ønsker (fx kost eller medicin) bedes oplyst ved bestilling af rejsen. Hurtigruten vil gøre sit bedste for at imødekomme sådanne anmodninger, men kan ikke garantere at gøre det, og under ingen omstændigheder vil en sådan anmodning kunne blive en del af en kontraktlig aftale.

Telefon / Internet

Ingen ka​​hytter har telefon, og skibet ikke internetforbindelse uden for Longyearbyen og Barentsburg.

Vand

Postevandet i kahytten er drikkevand. Der serveres vand uden brus til alle måltider.

Vejrforhold

Den planlagte rute kan ændres og landgange kan blive aflyst på grund af vejrforhold. Hurtigruten forbeholder sig ret til at ændre ruten på grund af vejrforhold og andre uforudsete begivenheder.

Gåture om bord

Vær forsigtig med at gå rundt på skibet - især på de udendørs dækarealer, når vi er på havet. Bemærk advarselsskiltene om våde og glatte dæk. Dørene ud til dæk C er potentielt farlige i blæsevejr. Overhold skiltenes advarsler og følg meddelelserne, når det frarådes at gå udenfor. Holde fast i rækværket, men ikke dørkarmene, for at undgå skader.

Dress code

Om bord er påklædning uformel. Selv om nogle passagerer vælger at skifte tøj før middag, er dress coden snarere afslappet end formel. Vejret i Norge kan skifte i løbet af hver sejlads eller endda i løbet af dagen. For at tage højde for disse variationer anbefaler Hurtigruten lagdelt påklædning, der gør det nemt at tilpasse sig ændringer i temperatur, vind og nedbør. På alle rejser anbefaler Hurtigruten at medbring åndbart, vand- og vindtæt tøj. En varm hue, handsker, halstørklæde og termotøj og -undertøj kan være nyttigt. På land, hvor det kan være iskoldt, er solide sko vigtige på udflugterne, og en stok eller vandrestav kan være nyttig.

Velkomstmøde / informationsmøde

Ved ankomst om bord er der obligatorisk sikkerhedsinformation for passagererne. Der er også velkomstmøde, hvor der informeres om sikkerhed og praktiske oplysninger, og det er muligt at møde nogle fra besætningen og blive introduceret for skibets centrale personale.

Side-aktiviteter