Plastik, forurening og renere verdenshave

Plastik forurening er den største trussel mod vores verdenshave. I 2050 vil der være mere plastikaffald end fisk i havet. Hurtigruten er fast besluttet på at stoppe dette – og vi var det første globale rejseselskab, som forbød engangsplastik.

Der ender 15 tons plastikaffald i vores verdenshave hvert minut. Hurtigruten har sejlet i nogle af verdens mest uberørte områder i 125 år, og vi har med egne øjne set denne ødelæggende udvikling. Vi så klimaforandringerne, før de blev nævnt i nyhederne verden rundt. Vi har set, hvordan forurening, udledning og affald påvirker naturen, dyrelivet og lokalsamfundene direkte.

Som verdens største ekspeditionskrydstogtselskab og den vigtigste medspiller i både Arktis og Antarktis går vi forrest for at flytte branchen fremad. Derfor er vi fortalere for strengere regler og bestemmelser, og derfor bliver vi verdens første plastfri rederi.

  • Ændringer i en verden af eventyr

    Vi forbedrer hele tiden, hvordan vi reducerer, genbruger og håndterer vores affald – og deler alt, hvad vi lærer om det undervejs. Vores besætning og gæster indsamler tonsvis af affald hvert år og er uddannede i naturbevaring. Hurtigruten udbreder bevidstheden om forurening på alle de måder vi kan, herunder gennem partnerskaber, organisationer, forskning og overvågning af verdenshavene i realtid.

    Hurtigruten investerer i avanceret teknologi og fremmer innovationen i hele vores organisation. Vi bygger verdens mest miljøvenlige og avancerede flåde af ekspeditionskrydstogtskibe og ændrer en verden af eventyrrejser. Vi undersøger løbende alle detaljer for at sikre, at vi fortsætter med at forbedre os.

  • Forbud mod plast

    Kampen mod plastforurening har i mange år været et fokus for Hurtigruten. 15 tons plast ender i verdenshavene hvert minut, og hvis denne tendens fortsætter, er tallet fordoblet om 10 år. Det betyder, at der inden 2050 vil være mere plastaffald end fisk i verdenshavene.

    Hurtigruten bliver verdens første plastfri krydstogtselskab. Og Hurtigruten var det første store rejseselskab, der fjernede engangsplast fra alle vores skibe, restauranter og hoteller. Plastiksugerør er blevet erstattet af metalsugerør, rørepinde bruges ikke længere – og vi bruger heller ikke længere plastikkrus pakket ind i plastik, plastikbestik, plastikposer, plastlåg på kaffekopper, plastiktandstikker, plastforklæder, engangsemballager fra smør og alle andre engangsprodukter, som 500.000 gæster og 2.500 medarbejdere hos Hurtigruten støder på dagligt.

    Forbuddet mod engangsplast bliver også pålagt hoteller, restauranter og andre virksomheder i vores drift på land. Plastemballage er enten fjernet eller erstattet af miljøvenlige alternativer fremstillet af papir, metal eller andre biologisk nedbrydelige og bæredygtige materialer.

    Og vigtigst af alt betyder det, at der samlet set har været et kæmpe fald i brugen af engangsprodukter.

    Ingen kan vinde kampen mod plastik alene. Hos Hurtigruten arbejder vi aktivt for at sprede den erfaring, vi har fra vores plastreduceringsprogram, og engagere gæster, partnere, konkurrenter, lokalsamfund, myndigheder og alle andre, der ønsker at deltage i kampen. Vi har også indført strengere bæredygtighedskrav til vores leverandører og udfordrer dem til at reducere eller standse brugen af engangsplast.

  • Forbud mod udledninger i havet

    Vi arbejder for at opretholde strenge krav vedrørende udledning i havet, herunder forbud mod udledning af madaffald, gråt og sort spildevand og ballastvand i Hjørundfjorden, Geirangerfjorden/Storfjorden og Lyngenfjorden.

    Vores skibe producerer deres eget rene vand gennem afsaltnings- og rensningsteknologi ombord. Vi genbruger varmen fra motorens kølervæske og fartøjets udstødningssystemer til opvarmning af varmtvandsbeholderne ombord. Derved sparer vi strøm, der svarer til strømforbruget i 6700 husstande på et år. Vi har også introduceret ny automatisk teknologi til reduktion af madaffald, som også er en del af vores bæredygtigheds- og affaldsprogrammer.

  • Foto: Jill MCLaughlin - Guest image Foto

    Miljøovervågning i realtid

    Kampen mod havaffald og forurening i verdenshavene er større og mere omfattende end kampen mod plastaffald. Viden og forskning spiller en vigtig rolle, og vores flåde er udstyret til at overvåge verdenshavene og dele resultaterne direkte med overvågningsgrupper og videnskabsfolk over hele verden. Vi overvåger alt fra vandindhold til temperatur og har specielle sensorer, der kan registrere selv de mindste olieudslip både under sejlads og ved havne.

  • Oprydning på strande

    Den vigtigste daglige opgave for vores besætning og gæster er at stoppe affaldet, før det ender i havet. Men nogle gange bliver vi også nødt til at foretage førstehjælp. Hurtigrutens ekspeditionsteam tager dagligt gæsterne med på udflugter og vandreture til et sted, som er virkelig smukt. Ved hver landgang og hver destination opfordres vores ekspeditionsteam og gæster til at deltage i indsamlingen af affald. Derudover arrangerer Hurtigrutens ekspeditionsteam større strandoprydninger på nøje udvalgte steder. Det betyder, at vi fjerner flere tons affald hvert år.

  • Øget bevidsthed – vi skaber ambassadører

    Hurtigruten ønsker at skabe en dybere forståelse for de områder, vi udforsker, og de muligheder og udfordringer, de står over for. Vi vil skabe ambassadører til hver destination på hver rejse. Gæsterne rejser sammen med Hurtigrutens højtuddannede og erfarne ekspeditionsteam. De er eksperter inden for alt fra biologi og polaroverlevelse til nordlys og bæredygtighed. De holder foredrag og diskuterer lokale kulturer, dyreliv, natur og forurening – såsom plast og mikroplast og deres påvirkning af verdenshavene. Formålet er at øge vores gæsters viden om disse emner yderligere. Gennem Young Explorer-programmet introducerer og engagerer Hurtigruten unge gæster med strandoprydning, særlige foredrag og andre bæredygtighedsaktiviteter.

    Hurtigruten er stolt af at engagere sig i, støtte og samarbejde med organisationer og initiativer som Clean Arctic Alliance, European Climate Foundation, Norsk Polarinstitut – den største forskningsorganisation med fokus på isbjørne på Svalbard – Bellona Foundation og Clean Up Svalbard-programmet. Derudover har vi etableret Hurtigruten Foundation for at gøre folk mere bevidste om disse initiativer og belønne lokale og globale initiativer, som har en positiv virkning.

  • Reduktion af brændstofforbrug og forbud mod tung fyringsolie

    Hurtigrutens ultimative mål er fuldstændig emissionsfri drift af vores skibe. Vi nærmer os målet ved at introducere verdens første krydstogtskibe med hybridmotorer. Ved at eftermontere eksisterende skibe med store batteripakker og LNG-motorer kommer vi det endnu nærmere.

    Mens vi flytter grænser og skubber industrien fremad, skal vi sørge for, at vores skibe bruger så lidt brændstof som muligt. Og, endnu vigtigere, bruge så rent et brændstof som muligt. At reducere brændstofforbruget er en af vores vigtigste miljøopgaver. I modsætning til de fleste andre rederier bruger ingen af Hurtigrutens skibe billig og forurenende tung fyringsolie.

    Hvorfor? Fordi havisen fortsætter med at smelte, bliver de arktiske farvande i stigende grad tilgængelige for fartøjer, der bruger tung fyringsolie. Tung fyringsolie som er et af verdens mest beskidte brændstoffer ikke kun ekstremt svært at få væk i tilfælde af olieudslip, men producerer også højere niveauer af luft- og klimaforurenende stoffer end andre marine brændstoffer. I betragtning af de alvorlige risici, som tung fyringsolie udgør for polarmiljøet, har det internationale søfartsfællesskab allerede forbudt brugen af det i Antarktis. Vi mener, at det nu er tid til at give Arktis, med sine unikke lokalsamfund og skrøbelige økosystemer, den samme beskyttelse.

    Hurtigruten står sammen med ledende miljøagenturer, som f.eks. Clean Arctic Alliance og European Climate Foundation, i spidsen for en kampagne, der vil forbyde brugen af tung fyringsolie i arktiske farvande. Efter at have sejlet i disse farvande i 125 år ser vi ingen anden mulighed. Det giver ikke mening, at øge forureningen i områder, der virkelig har brug for mindre.

    Hvis I er en af vores konkurrenter, inviterer vi jer til at --klikke her-- for at underskrive det såkaldte Artic Commitment – og slutte jer til vores kamp for at ulovliggøre brugen af tung fyringsolie i arktiske farvande.

  • Foto

    Reduktion af madaffald gennem innovation

    Når der serveres over 4 millioner måltider hvert år, kan selv en lille reduktion af madaffald gøre en enorm forskel. For os er en lille reduktion dog ikke nok. Derfor har vi afgivet et løfte om at reducere vores madaffald med 30 procent inden 2021. Vi har indført en digital registrering og måling af alle trin i vores fødevareproduktion i realtid for at øge vores viden og minimere madaffaldet. De første resultater viser en reduktion af madaffald på mere end 20 procent.

    Det, vi tager fra havet, er lige så vigtigt. Du bør vide, hvor din mad kommer fra. Når vi serverer en lokal ost i Lofoten, kan vi tage dig ud til gården for at møde gederne. Hurtigruten har naturligvis et forbud mod alle rødlistede fisk og skaldyr, og vi kræver tredjepartscertificering af alle købte fisk (MSC, ASC eller tilsvarende).

    Bæredygtighedsinitiativer i fødevarehåndtering

    Hurtigruten har underskrevet en treårig avtale med EAT-stiftelsen som har målet å katalysere en forandring i fødevareindustrien gennem videnskap og partnerskaber. Samarbejdet med EAT vil udvide vores udvalg af mad om bord til vores gæster. Et andet formål med samarbejdet er at udforske andre initiativer til forbedring af vores bæredygtighedsindsats indenfor fødevarehåndtering.

  • Affaldsbehandling og forhindring af olieudslip

    Alt affald på alle vores skibe og hoteller sorteres naturligvis til genbrug. Sammen med partnere arbejder vi på at installere bedre sorteringsfaciliteter ombord og sikre tilstrækkelig infrastruktur i vigtige havne til indsamling og genbrug af affald fra vores sejladser. Vi arbejder også på at påvirke havne og myndigheder til at tilbyde bedre affaldshåndtering.

    Vi arbejder for at opretholde strenge politikker vedrørende udledning i havet, herunder forbud mod udledning af madaffald, gråt og sort spildevand samt ballastvand i sårbare områder. Vi overholder selvfølgelig også ballastvandkonventionen.

  • .