Ofte stillede spørgsmål om nordlysene

Aurora Borealis (Nordlys) ses mest i polarområderne inden for en radius på 2.500 km omkring de magnetiske poler. Dette område er kendt som Auroral Zone (polarlyszone) eller Auroral Oval (nordlysoval). For nordlysene gælder det, at jo længere nordpå du rejser jo mere sandsynligt er det, at du får et glimt af Aurora. Oven over polarcirklen (66° 33'N) er det bedste sted at gå på aurora jagt, hvorfor nord Norge og Svalbard er nogle af verdens bedste steder til at se nordlyset.

Mens nordlyset teknisk set er til stede i størstedelen af året, er der ikke nok timer med mørke til at se dem i sommermånederne, ikke engang oven for polarcirklen. Vinterperioden i Arktis varer fra slutningen af ​​september til slutningen af ​​marts / begyndelsen af ​​april. I løbet af denne tid er den arktiske himmel mørk nok til, at nordlysene er synlige under de rette forhold. Aurora er mest aktiv omkring jævndøgn i marts og september.

Nordlysene forekommer oftest mellem kl. 17:00 og kl. 02:00, hvor de fremkommer kort - de  viser sig ofte kun i et par minutter og glider væk før de vender tilbage. En god visning kan vare i mere end 15-30 minutter ad gangen, men hvis du er rigtig heldig kan den strække sig over et par timer eller længere.

For at se nordlysene skal himlen være mørk og komplet fri for skyer. Nogle mennesker hævder, at Aurora kommer ud, når temperaturerne er lavere. Dette er ikke tilfældet – men det kan forklares ved, at når himlen er skyfri, har temperaturer en tendens til at falde.

Desværre er der ingen 100% garanti for at spotte nordlysene. At være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt hjælper dvs, i det nordlige Norge om vinteren. Derfor føler Hurtigruten sig tryg ved at tilbyde sin unikke Northern Lights Promise *.

Men der er prognoser til rådighed. Kp-indekset betragtes som det mest præcise - det er meget mere pålideligt end vejrudsigten. Prognosen svarer til det planetariske magnetiske indeks på en skala fra et til ni, hvoraf et er meget lav aktivitet og ni meget høj. Det geofysiske institut ved universitetet i Alaska har en fremragende hjemmeside, som giver dig mulighed for at se aktivitetsprognosen i alle de aurorale regioner. Du kan også tilmelde dig nordlys email-varslinger med prognoser, der fortæller dig når aktiviteten kommer op på mellem fire og fem på Kp-skalaen.

Ja og nej. Solcyklussen refererer til antallet af solpletter, der er til stede på solens overflade. Denne cyklus varer mellem 11-15 år. Når solen er mest aktiv og producerer mange solstråler, kaldes den Solar Maximum, og når antallet af solpletter er lavest, kaldes det Solar Minimum.

Nordlysene bliver mere aktive og intense omkring Solar Maximum og i de følgende tre til fire år umiddelbart efter klimakset. I løbet af denne tid kan nordlysene være synlige længere sydpå end normalt som følge af det øgede antal elektrisk ladede partikler, der når jorden. Imidlertid afhænger polarlyszonen overhovedet ikke af solplet-aktivitet. Så selvom det er sandt, at solpletter påvirker lysene, gælder dette ikke for steder under Aurorale Ovaler (nordlysovaler).

Hunde vil ofte se på himlen og gø under en auroral visning, hvilket tyder på, at andre dyr også er opmærksomme på dem. Selv om vi ikke kan være sikre, er det godt dokumenteret, at der er ting, som dyr kan mærke, som mennesker ikke kan. Det er muligt, at nogle dyr måske kan mærke den naturlige forstyrrelse, der er forårsaget af en aktiv aurora.

Der er optegnelser over mennesker, der bor under nordlysene, især Inuit-samfundene, og som hævder, at de har hørt Aurora lave en lyd. Videnskabeligt forekommer det ikke muligt, da lyden ikke bevæger sig med samme hastighed som lyset. Auroraen opstår 100 km op i himlen, hvilket betyder, at alt hvad der udsteder en lyd skulle udbredes ved lysets hastighed; Ellers ville det ske så længe efter begivenheden, at du ikke ville forbinde de to fænomener. Lydoptagelser af nordlysene er blevet forsøgt, men til dato har de ikke givet noget resultat.

Imidlertid er intet i videnskab umuligt. Der er teorier om, at en form for elektrisk udladning fra nordlysene kunne producere lyd til det menneskelige øre, men det er endnu ikke bevist.

Det afhænger af, hvor intens den aurorale visning er. Måneskin vil påvirke synligheden, hvis auraen er svag - det lyse måneskin gør det sværere at se, hvis det overhovedet er synligt. Hvis du vil se hvordan en fuld visning udvikler sig, er det bedste tidspunkt omkring nymåne.

Men hvis der er en klar aurora vil du endog kunne se den i fuldmåne.

Nordlysene og Sydlysene er spejlbilleder af hinanden. Om sommeren er nordlysene ikke synlige i polarcirklen, men det er Aurora Australis, fordi det er vinter i Antarktis. Omvendt forholder det sig om vinteren.I løbet af sommeren i polarcirklen, når nordlysene ikke er synlige, er det vinter i Antarktis, så Aurora Australis vil være synligt og omvendt.

Nordlysene er mere populære blandt turister, fordi området er mere tilgængeligt, mere gæstfrit og der er mere at se og foretage sig. Om vinteren bliver det antarktiske kontinent omgivet af tykt, flydende pakis, hvilket gør det næsten umuligt at komme derhen. I modsætning hertil er den norske kyst, Alaska, Nord-Canada, Sydgrønland, Island og den nordlige del af Skandinavien og Rusland alle befolkede områder med mange muligheder for turister, der ønsker at opleve nordlysene.

Både nordlys og sydlys er synlige fra rummet. Astronauter på den internationale rumstation får en visning af begge aurorerne, mens de rejser rundt om kloden. Men udsigten fra rummet er meget mindre variabel end den er fra jorden. Fra jorden vokser auroralstrukturen på himlen og ændrer form afhængigt af din afstand fra dem. Der er meget mere variation i Aurora, som du ser fra jorden end det, du ser fra rummet.

Der er auroral udslip på Mars, Jupiter, Saturn, og det menes også at gælde for Uranus og Neptunus. Aurorerne på Jupiter og Saturn producerer udslip i ultraviolet og infrarødt lys, som ikke er synlige for det blotte øje, men som kan opfanges af specialkameraer. Der kan også være synlige aurorer, men de ville overhovedet ikke ligne aurorer på Jorden.

Mars har også en Aurora, men det er helt anderledes end andre planeters. I modsætning til Jorden har Mars ikke et globalt magnetfelt. Da en aurora er afhængig af en planets magnetfelt, vises auroraen på Mars sig ikke som ringe, som vi ser fra jorden. Aurora på Mars forekommer kun visse steder,hvor der er magnetiske klipper på overfladen, og det er i højere grad lokalt.

Nordlysene opstår så højt i atmosfæren, at de ikke udgør nogen trussel for mennesker, der ser dem fra jorden.

Auroraen i sig selv er ikke skadelig for mennesker, men de elektrisk ladede partikler som det producerer kan have nogle potentielt negative virkninger for infrastruktur og teknologi. Partiklerne producerer en elektrisk strøm, der når jorden. I meget ekstreme tilfælde kan dette påvirke el-, olie- og gas-ledninger, computernetværk og iCloud-systemer. Der kan også være en risiko for fly, der flyver i meget store højder. Men meget få fly flyver højt nok og skulle et fly nå disse højder, ville det ikke være der længe nok til, at det ville være farligt.