Nordlys-fænomenet
Der har været nordlys siden planetens begyndelse. Dinosaurerne gik under det, ligesom vi gør nu. Det er en konstant i vores verden. Men hvad skaber det imponerende fænomen?
Før videnskaben
Nordlysets fantastiske dans fanger fantasien. Vores forfædre havde fortællinger om guder og monstre, der for dem forklarede, hvorfor nordlyset opstod, og som lærte deres folk at respektere, frygte eller tilbede lyset på himlen.
Historierne udviklende sig med tiden til legender og myter for Arktis’ forskellige kulturer. Nu ved vi, hvorfor nordlys (og sydlys) forekommer, men dets mystik og magi for os dødelige på jorden forbliver uændrede.
Derfor forekommer nordlyset
Nordlyset skyldes elektrisk ladede partikler, der kommer ind i jordens øvre atmosfære med meget høj hastighed. Partiklerne, der er kendt som solvind, stammer fra solen, der konstant udsender bølger af partikler, der bevæger sig mellem 300 og 500 kilometer i sekundet i alle retninger.
Når Jorden bevæger sig rundt om solen, kolliderer en lille fraktion af partiklerne fra solvinden med vores planet. Omkring 98 % af partiklerne afbøjes af Jordens magnetfelt og fortsætter deres rejse ud i det dybe rum. Men en lille procentdel finder vej gennem Jordens magnetfelt og ledes nedad mod de magnetiske nord- og sydpoler.
Når de ladede partikler rammer atomerne og molekylerne højt oppe i atmosfæren, bliver atomerne anslået og udsender herefter karakteristiske farver, når de vender tilbage til deres oprindelige tilstand. Det skaber to lysende ringe af nordlysudledning omkring de nord- og sydmagnetiske poler, der også kaldes nordlysovalerne.
Hvad forårsager nordlysets forskellige farver?
Jordens atmosfære består af forskellige atomer på forskellige niveauer i atmosfæren. Det er disse atomer, der bliver anslået, når partikler fra solen kolliderer med dem, hvilket skaber de farver, vi ser i nordlyset.
Nordlysets mest almindelige farve er grøn. Når solvinden rammer millioner af iltatomer i Jordens atmosfære på samme tid, udsender de den grønne farve, vi ser fra jorden.
-
Foto: Swen Stroop
Det røde lys, vi nogle gange ser i nordlyset, forårsages også af iltatomer. Partiklerne findes højere oppe i atmosfæren og er udsat for et lavere energiudslip af rødt lys. Så selv om den røde farve altid er til stede, er vores øjne fem gange mindre følsomme over for rødt lys end grønt, så vi kan ikke altid se det.
En stor del af Jordens atmosfære består af nitrogen, men partikler fra solvinden skal ramme disse atomer meget hårdere, for at de kan blive anslåede. Når det sker, og nitrogenatomerne begynder at opløses, udsender de et lilla lys. Det er dog en ret sjælden farve at se og sker normalt kun under et særlig aktivt nordlysshow.
Stop med at søge, begynd at se
For at få den bedste chance for at se lyset skal man være under eller tæt på en af nordlysovalerne. Vi sejler tværs over og ud over den arktiske polarcirkel direkte under nordlysovalerne, hvilket giver mulighed for at se det vidunderlige lys – ikke bare én gang men flere gange.
