Hvad forårsager de nordlige lys?

Aurora Borealis over den snedækkede ø Vestvågøya, Lofoten

Hvad forårsager de nordlige lys?

Lysene på himlen har været der lige fra vores planets begyndelse. Dinosaurerne gik under dem, ligesom vi gør i dag. De er en konstant del af vores verden - altid der, selv når det er for lyst til at se dem.

I århundreder har folk delt historier om nordlysene. Uden videnskabelig forståelse blev vores forfædre tvunget til at udfylde hullerne med fantastiske historier om guder og monstre. Disse historier lærte folk at respektere, frygte eller tilbede lysene på himlen. Men da vores forståelse af solsystemet og vores egen placering heri blev større, blev disse historier til legender og myter. I dag ved vi hvorfor de nordlige (og sydlige) lys forekommer men det betyder ikke, at der ikke er mere at lære.

Hvad oplyser himlen?

Lysshowet vi ser fra jorden skyldes elektrisk ladede partikler fra rummet, der kommer ind i Jordens øvre atmosfære med meget høj hastighed.

Disse partikler stammer fra vores stjerne - solen. Solen udlader konstant en strøm af elektrisk ladede partikler kaldet solvinden, som udgår fra solen i alle retninger med en hastighed på mellem 300 og 500 km i sekundet.

Mens jorden drejer rundt om solen, bliver en lille del af partikler fra solvinden opsnappet af planeten. Omkring 98% af disse partikler afbøjes af jordens magnetfelt og fortsætter deres rejse ind i det dybe rum. En lille procentdel af partikler siver igennem jordens magnetfelt og kanaliseres nedad mod jordens magnetiske nord- og syd-poler.

Når disse ladede partikler rammer atomerne og molekylerne højt op i vores atmosfære, bliver de anslået. Dette skaber to glødende ringe af auroral udslip omkring nord- og syd-magnetiske poler, kendt som auroral ellipser.

Når de falder tilbage til deres oprindelige tilstand, udsender de karakteristiske farver af lys. Det er dette lys vi ser, når vi ser på nordlysene.

Hvordan nordlysene opstår

Hvorfor kan vi se forskellige farver?

Jordens atmosfære består af forskellige atomer, som ilt og kvælstof, og det er disse atomer, der giver de farver, som vi kan se i nordlyset. Disse atomer bliver anslået på forskellige niveauer i atmosfæren.

Den mest almindelige farve i nordlysene er grøn. Når solvinden rammer millioner af iltatomer i jordens atmosfære på samme tid, anslås iltatomerne for en tid, og derefter forfalder de tilbage til deres oprindelige tilstand, når de udsender den grønne nuance, som vi kan se fra jorden.

Det røde lys, som vi sommetider ser, skyldes også iltatomer. Disse partikler er højere oppe i atmosfæren og er underlagt et rødt lysudslip på lav energi. Den røde farve er der altid, men vores øjne er fem gange mindre følsomme over for rødt lys end ift. grønt, så vi kan ikke altid se det.

En stor del af Jordens atmosfære består af kvælstof. Partiklerne fra solvinden skal ramme kvælstofatomer meget hårdere for at anslå dem. Når kvælstofatomerne begynder at forfalde, udsender de et lilla farvet lys. Dette er en ganske sjælden farve at se, og sker normalt kun under en særligt aktiv visning.

Når du står under eller tæt på en af de aurorale ellepser, har du størst chance for at se lysene. Når vi sejler mod polarcirklen, forbedres chancen for at se nordlysene, men der er mange faktorer at overveje når vi jager lysene. Læs vores ofte stillede spørgsmål om nordlysene og lær hvordan du kan øge dine chancer for at få et glimt af dette ærefrygt-indgydende lysshow på himlen.

Foto: Jens Mayer, Swen Stroop og Simon Lawrence

Læs mere om nordlyset