Europæisk mytologi og legender
Op gennem tiderne har der været mange aurorale observationer i Europa, som har givet anledning til en rig samling af myter og fortællinger.
Før mennesket videnskabeligt kunne forklare oprindelsen af aurorerne, opfandt folk historier, som kunne forklare deres eksistens. Mens nordlysene er hyppigst og mest intenst observeret i den Aurorale Oval (nordlysovalen) over polarcirklen, kan de også lejlighedsvis ses længere sydpå, når der er et udbrud af solaktivitet. Op gennem tiderne har der været mange aurorale observationer i Europa, som har givet anledning til en rig samling af myter og fortællinger.
Tegn på blodsudgydelse
Når Aurora kommer til syne længere sydpå i Europa, har lysene ofte en dyb, rødlig nuance. Dette kan forklare, hvorfor mange i centraleuropa, betragtede de dansende, blodrøde streger af Aurora som et tegn på noget ondt. Da lysene syntes at være en uhyggelig, ildevarslende tilstedeværelse i himlen over Europa, blev de ofte set som tegn på krig eller anden fare.
For eksempel i slutningen af det 18. århundrede bragte starten påden franske revolution landet i oprør. I ugerne før monarkiet blev væltet, blev der set en klar Aurora i skyerne over England og Skotland, hvor folk mente at høre store hærer kæmpe på himlen. De skræmte tilskuere troede, at det forudsagde en trussel om krig og død.
Skotterne kaldte nordlysene "Glade dansere", men på trods af det positive navn skildrede ’danserne’ faldne engle eller himmelkrigere, der var involveret i en storslåetkamp. På Hebriderne er blodstene et almindeligt syn. Disse smukke grønne heliotroper er spækket med rødt. Skotterne troede, at disse røde pletter var bloddråber, der faldt ned fra himlen og ramte stenene, mens de ”Glade dansere” kæmpede.
Positive tegn
Ikke alle så Aurora som et tegn på blodsudgydelser. Mange nordeuropæiske kulturer betragtede synet af auraen som et lovende tegn. Estonerne troede, at når Aurora lyste op på himlen, var det underfulde slæder, der bragte gæsterne til en fantastisk bryllupsfest i himlen.
Ofte forklarede myterne lysene ved hjælp af historier om dyr og natur. Nogle fortalte om auroraen, der viste sig, når hvaler legede, mens danskerne troede, at lysene var forårsaget af svaner, der konkurrerede om at se, hvem der kunne flyve længst nordpå. Ifølge legenden blev nogle af svanerne fanget i isen, og når de forsøgte at flygte, baskede de medvingerne, som skabte lyskilder på himlen.
Svenske fiskere så frem til at se auroraen, da de troede, at lysene var spejlbilleder af kæmpe sildestimer, der svømmede i nærheden. For dem bragte synet af en Aurora lykke og løftet om en stor fangst.
I græsk-romersk mytologi er Aurora personificeringen af daggry og søster til solen og månen. De antikke grækere og romerne troede, at Aurora hver dag kørte hen over himlen i sin vogn og varslede sin bror og søster om brydningen af den nye dag. Når man ser nordlysene, der strækker sig over himlen, er det let at forestille sig, hvordan denne historie tog form.
Dette er blot nogle enkelte af de mange myter og legender, der er blevet fortalt af europæere gennem århundreder, når folk forsøgte at give nordlysene mening. Tag med på krydstogtet Hurtigruten og jag selv Aurora, eller klik her for at få mere at vide om videnskaben bag lysene.
