Et selskab i

En rejseguide til Falklandsøerne

Dyk ned i Falklandsøernes fascinerende historie, se, hvordan øerne ser ud i dag, og find ud af, hvad du kan foretage dig under dit ophold.

6 minutter at læse


West Point, Falklands

Mange af Hurtigrutens ture til Antarktis har et stop på Falklandsøerne. Men det er ikke mange mennesker, der har et indgående kendskab til denne lille øgruppe i Sydatlanten. Hvis du ikke tidligere er dykket ned i den spændende fortid, denne sydatlantiske øgruppe nord for Antarktis har at byde på, så er det på høje tid. Du kan også læse mere om, hvordan Falklandsøerne ser ud i dag og finde ud af, hvad du kan give dig i kast med på disse fantastiske øer.

Opdagelsen og de første bosættelser

Selvom de fleste områder, de europæiske opdagelsesrejsende fandt i opdagelsestiden, rent faktisk allerede var beboet, så levede der ikke mennesker på Falklandsøerne før midten af 1700-tallet. Der er angiveligt ingen vidnesbyrd om, at nogen overhovedet kendte til eksistensen af øerne før 1592, da den engelske søkaptajn John Davis fik øje på dem. Først næsten 100 år senere foretog en anden engelsk søkaptajn John Strong en landgang. Han foranledigede navngivningen af øgruppen, selvom han ikke gav landområderne et navn i sig selv, men opkaldte vandvejen mellem øerne, Falklandssundet, efter den daværende skatmester i den engelske flåde.

I 1764 oprettede Frankrig (som kaldte øgruppen Îles Malouines efter afsejlingshavnen Saint-Malo – Malouin i daglig tale) øernes første koloni. Bosætterne grundlagde Port Louie på East Falkland. Kun et år senere opførte England deres egen bosættelse på West Falkland med navnet Port Egmont. John Byron, lederen af den engelske ekspedition, der grundlagde Port Egmont, påberåbte sig herredømmet over øerne i Englands navn. Byron var ikke klar over, at franskmændene allerede havde bygget en havn på den østlige ø, selvom nogle historikere mener, at dette i bund og grund ikke ville have ændret Byrons beslutning om at gøre krav på området.

Briterne opholdt sig dog kun i Port Egmont i kort tid, inden de blev tvunget derfra af konkurrerende naboer. Det var ikke franskmændene, for Frankrig havde fuldstændigt opgivet sin bosættelse på Falklandsøerne. Det var i stedet spanierne, som i 1770 havde overtaget den franske havn og omdøbt den til Puerto de la Soledad, der fortrængte briterne fra Port Egmont. Men som det ofte skete i opdagelsestiden, skiftede bosættelser og områder hænder ofte og hurtigt, og Spanien overdrog Port Egmont til England allerede året efter.

Disse stridigheder og skiftende ejerskaber fortsatte frem til 1820. På dette tidspunkt ejede Spanien stedet og havde i årtier haft eneret over Falklandsøerne. Spaniens sydamerikanske kolonier slog sig i tøjret og gjorde oprør i denne periode, og Argentina, som dengang hed De Forenede Provinser i Río de la Plata , overtog øerne. Dette kunne have sat punktum for historien, hvis briterne blot officielt havde givet afkald på øerne. Det havde de dog ikke gjort, og i 1832 vendte englænderne tilbage for at gøre krav på det landområde, som de i deres øjne allerede ejede. Britiske styrker kunne uden magtanvendelse fordrive de argentinske bosættere, og i lang tid herskede der fred på øerne.

Falklandskrigen

Næsten 150 år senere blev Falklandsøerne skueplads for en alvorlig konflikt. Selvom om der ikke foregik nogle deciderede kampe, efter de britiske tropper fordrev de argentinere, der boede på øerne, fortsatte Argentina med at bestride briternes krav på øgruppen. I 1964 blev sagen indklaget for FN. Selvom FN forsøgte at få Storbritannien og Argentina til at mødes for at diskutere problemet, var der ikke megen fremdrift i forhandlingerne. I 1982 udbrød der krig.

Det argentinske militær var i begyndelsen i stand til at besejre det britiske forsvar med et angreb på 5.000 soldater. Margaret Thatcher svarede igen ved at oprette en udelukkelseszone på 200 sømil (370 kilometer) omkring området. Thatcher proklamerede, at alle udefrakommende i denne zone ville blive opfattet som fjendtlige, og at der ville blive åbnet ild mod dem. Kort efter denne erklæring torpederede de britiske styrker et argentinsk skib og dræbte de 368 ombordværende. Det blev et utroligt kontroversielt emne i krigen, da det blev påstået, at det pågældende skib ikke befandt sig inden for udelukkelseszonen på angrebstidspunktet, men faktisk var på vej væk fra øerne.

Resten af krigen var kort men brutal. Kun et par måneder efter krigens begyndelse overgav Argentina sig, efter at 655 argentinere havde mistet livet i den periode. Nederlaget var en bombe under Argentinas politiske landskab, der allerede slog revner på det tidspunkt. Argentinas leder Leopoldo Galtieri gik af og blev erstattet af Carlos Menem. Menem ønskede fredsforhandlinger mellem Storbritannien og Argentina, og selvom forhandlingerne tog sin tid, blev konflikten mellem de to lande officielt afblæst i 1995.

Falklandsøerne i dag

I dag er Falklandsøerne fuldstændigt selvforsynende og næsten selvstyrende. Folk er kommet hertil fra hele verden for at arbejde i øernes lukrative landbrugs- og fiskerierhverv. Det er også en populær turistdestination, da der er masser af uspoleret natur at gå på opdagelse i og spændende byer, man kan få mere at vide om. Desuden har Falklandsøerne en stor population af pingviner, som fornøjer dyreelskere i alle aldre. Uanset om du skal tilbringe hele ferien her eller blot har øerne som mellemstation på dit ekspeditionskrydstogt til Antarktis, vil du helt sikkert falde for dem.

Hvad skal du se under dit ophold på Falklandsøerne?

Strandene på Falklandsøerne er nok lige kølige nok, men denne fantastiske lille øgruppe har en mængde seværdigheder, du kan falde i svime over. Nedenfor får du en liste over de ting, du helt klart bør se på en rejse hertil, samt vores yndlingsaktiviteter:

Sjældent dyreliv

Ligesom kaptajn John Strong for mere end 300 år siden vil de, der kommer til Falklandsøerne i dag, få mulighed for at se en lang række hjemmehørende dyrearter under udflugterne i naturen – særligt fugle. Det vrimler med fuglearter på disse vidtstrakte øer, så du får rig lejlighed til at se nogle af verdens sjældneste og mest interessante fugle.

Pingviner overalt

Der er fire forskellige pingvinarter , som er hjemmehørende på Falklandsøerne – kongepingviner, springpingviner, Magellanpingviner og æselpingviner. Kongepingviner ligner deres større slægtning kejserpingvinen meget og har samme gul-orange tegninger på siden af hovedet og under næbbet.

Disse ikke-flyvende fugle er den næststørste pingvinart i verden, og de samler sig normalt i store kolonier rundt omkring på Falklandsøerne. Springpingviner, æselpingviner og Magellanpingviner er alle meget mindre i størrelsen og bliver højst 50-90 centimeter høje som fuldvoksne. Som de øvrige arter har de tendens til at samle sig i grupper, så det burde ikke være særlig svært at spotte disse små fjerede fyre.

Andre historier

q2 exp 2500x764 b2c landingpage 2

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud, spændende nyheder og inspiration direkte i indbakken.

Tilmeld dig