Registrering af pingviner på Antarktis:

Hvad kan vi lære af, at én art vokser i antal, mens andre falder?

I mere end to årtier har Oceanites indsamlet data om pingvin- og havfuglearter på Den antarktiske Halvø for at lære mere om klimaforandringer og for at beskytte det antarktiske miljø. At støtte Oceanites er en del af Hurtigruten Foundations fortsatte registrering af klimarelaterede ændringer i det antarktiske område.

I sin seneste rapport - fra 2020 - om de fem antarktiske pingvinarter understreger Oceanites en interessant udvikling for tre af arterne på Den antarktiske Halvø. Mens antallet af adelie- og rempingviner falder mere og mere, stiger antallet af æselpingviner. Med disse data ønsker Oceanites at øge opmærksomheden omkring klimaforandringer, deres potentielle indvirkning på mennesker, og hvordan vi kan tilpasse os den fra pingvinernes perspektiv.

Vi kan lære meget af, hvordan pingvinarterne tackler de aktuelle klimaforandringer på Den antarktiske Halvø. Det alvorlige fald i to af arternes antal kan være resultatet af flere problemer, lige fra forekomst af krill og potentiel indskrænkning i bestandens størrelse til stigende temperaturer, og fordi havisen trækker sig tilbage på grund af global opvarmning. Æselpingvinerne viser på den anden side imponerende tilpasningsevner i forhold til de hurtige klimaforandringer. ”Med støtte fra Hurtigruten Foundation kan vi fortsætte med at registrere udviklingen og forhåbentlig se tilpasninger, der også kan bruges i vores egen kamp med klimaforandringerne.” siger David W. Lippy, Oceanites’ udviklingsdirektør.

Antarktiske pingviner har eksisteret i 60 millioner år. Kan de overleve klimaforandringerne?

Oceanities vil fortsætte med at indsamle og rapportere om de væsentlige klimaforandringer i det antarktiske miljø og om dets pingvinarter, samt igangsætte flere nye projekter, som man kan læse om på Oceanities hjemmeside. Oceanities blev i 2020 tildelt et flerårigt tilskud fra Hurtigruten Foundation og modtager støtte til projekter med relation til forskning og for at skabe opmærksomhed om ændringerne på den meget opvarmede Antarktiske Halvø. Indtil nu har organisationen modtaget 20.000 USD til hjælp med projekterne. Oceanites håber at kunne rejse sammen med Hurtigruten til Antarktis i de fremtidige sæsoner.

Hvor kan jeg finde ud af mere?

Vil du gerne hjælpe med at tælle de antarktiske pingviner? Som passager på Hurtigruten kan man udforske Den antarktiske Halvø gennem vores ekspeditionskrydstogter med MS Roald Amundsen, MS Fridtjof Nansen og MS Fram. Læs mere om organisationen og dens fortsatte arbejde på dens hjemmeside.

Om Oceanites

Oceanites er en nonprofitorganisation med base i Washington, D.C. Den opererer internationalt med en central mission om at hjælpe videnskabsbaserede bevaringsanbefalinger i Antarktis og at øge opmærksomheden på klimaforandringer på verdensplan. I løbet af de seneste 27 år har organisationen besøgt diverse steder flere end 2.100 gange og indsamlet data fra flere end 250 antarktiske lokaliteter.