Pukkelhval

Udforskning af pukkelhvaler i Antarktis via engagering af krydstogtsskibets passagerer

Ved at tage med Hurtigrutens banebrydende skib M/S Fram inspirerer forskere fra Universidad de los Andes passagerer til aktivt at deltage i videnskabelige observationer, der styrker vores viden om disse sky hvaler.

Pukkelhvaler, der afdækker op til 8.000 kilometer hver vej af deres vandring, har en af ​​de længste sæsonbestemte vandringer af noget pattedyr. Nogle overvintrer og yngler i de tropiske farvande ud for Colombias Stillehavskyst, inden de svømmer sydpå til deres spisekammer ved Den antarktiske Halvø for at søge efter krill. Men til trods for at man kan spore deres vandring over de enorme afstande, er vores viden om hvalernes adfærd og bestand i Antarktis begrænset.

Sideløbende hermed forandrer klimaændringer deres havmiljø omkring Den vestlige antarktiske Halvø, lige som forskerne er i gang med at forstå disse storslåede hvalers status. Det kan ændre fordelingen og mængden af ​​krill – hvalernes primære føde – hvilket kan påvirke deres strategier til at finde føde og endda deres vandringsmønstre. Det er et kapløb med tiden for at forstå deres adfærd nu, inden den er forandret for altid.

Identificering af hvaler med hjælp fra Hurtigrutens passagerer

For at lære mere havde forskere fra Colombias Universidad de los Andes brug for en måde til at komme tæt på disse kæmpe pattedyr. Ved at tage med et Hurtigruten Expeditions-krydstogtsskib var de i stand til at rejse til Antarktis’ fourageringsområder og blive der i en længere periode. Desuden kunne de få passagerernes mange skarpe øjne til at hjælpe sig med at holde øje og dokumentere deres observationer.

Ud over de visuelle fund og fotoidentifikation anvender forskerne en speciel “fjernbiopsiriffel”, der skyder en flad pil ind i huden på pukkelhvalerne – og på andre hvaler og delfiner. De uskadelige pile tager en lillebitte prøve af huden, inden den falder ud og flyder til overfladen, hvor forskerne samler dem op. Ved herefter at profilere hvert dyrs DNA kan forskerne skabe et bedre billede af, hvilke andre individer de er i familie med, og hvor de ellers strejfer omkring.

Et perfekt match for Hurtigruten

Forskere bruger også eDNA-prøver til at spore havpattedyr. eDNA, eller “miljøDNA” betyder, at forskerne indsamler vandprøver, hvor hvaler lige har været, for at finde mikroskopiske spor, såsom hudceller, fra hvalernes korpus. Det er en ideel aktivitet for Hurtigrutens rejsende, der aktivt kan deltage, mens de kigger efter hvaler fra en lille båd. Senere kan forskerne analysere prøverne i videnskabscentret ombord på M/S Fram for at finde DNA fra hvaler og andre dyr og dele deres fund og berige oplevelsen for alle involverede.

Med flere forskellige teknikker kan både passagerer og forskere bidrage på en nyttig måde. Passagererne får også praktisk erfaring med, hvordan man udtrækker DNA fra de hudbiopsier, de hjalp med at indsamle, præcis som forskerne gør det i laboratoriet. DNA-udtrækkene bruges herefter til de følgende analysetrin. Desuden, når vejret ikke er egnet til at udføre bådundersøgelser og tage vandprøver, kan observatører stadig indsamle data om hvalers udbredelse, foretage fotoidentifikationer og registrere miljødata – alt sammen fra skibets sikre dæk.

Hurtigruten Foundation har støttet forskernes arbejde ved at lade dem bo i kahytter og få adgang til alle faciliteterne ombord på M/S Fram samt uvurderlig hjælp fra besætningen på to ekspeditionskrydstogter, og yderligere 75.000 NOK til køb af nødvendigt udstyr og materialer.

Fund, der vil blive ved med at give

Ved at sammenligne fotografier og DNA-profiler af individuelle pukkelhvaler taget i Antarktis med fotografier, der er taget ved de tropiske ynglesteder, øger forskerne vores viden om de majestætiske hvalers adfærd ved at forstå mere om kompleksiteten af ​​forbindelserne mellem hvalerne, der er fundet ved disse steder.

Resultaterne har allerede vist, at pukkelhvaler, der er blevet fundet ud for den vestlige antarktiske halvø, er meget genetisk forskelligartede. Og det har nu øget deres viden om bestandsstrukturen i fin skala og den genetiske forskelligartethed. Det er en del af en koordineret indsats for at tage prøver af pukkelhvaler både vd Den vestlige antarktiske Halvø og de tropiske ynglesteder i løbet af det næste årti for at hjælpe med at belyse alle mønstre, der er forbundet til klimaændringer, oceanografiske forhold og hvalernes bevægelser.

Få mere at vide her

Man kan læse mere om, hvordan andre end forskere kan hjælpe med at registrere hvaler hos Happywhale.

Hvis man ønsker at lære mere om Hurtigrutens ekspeditionskrydstogter til Antarktis, finder man det her.

Man kan følge forskernes oplevelse på deres blog.