trondheim_norway_hgr_149591_1080_photo_getty_images

Trondheim - Norges teknologi-hovedstad

Universitetsbyen Trondheim med den berømte Nidaros-katedral er både ungdommelig og historisk.

Selv om Trondheim efter norske standarder er en storby, har den formået at bevare den lille bys charme og intimitet. Efter at en katastrofal brand ødelagde de fleste af byens huse i 1681, blev de nye gader gjort brede for at forhindre brande i at brede sig. Nogle af de smalle gyder og gader med oprindelse i middelalderen eksisterer endnu som kontrast til de brede boulevarder fra 1600-tallet. Trondheim er fortsat kendt som en af Europas typiske træbyer, og byens centrum har mange specielle træhuse, hvoraf nogle er bygget så langt tilbage som i 1700-tallet.

Trondheim har en stærk position som centrum for handelen i det centrale Norge. NTNU (Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet), der er internationalt anerkendt, og byens mange forskningsmiljøer sikrer, at det er en by med innovation og udvikling af videnskab, erhvervsliv og industri. De studerende tilføjer en ungdommelig overflod til den tusind år gamle by. Skønt byen ikke er en stor metropol, rangerer Trondheim på grund af dens placering og muligheder på lige fod med Europas store uddannelsesbyer.

De bedste ting at gøre i Trondheim

Trondheim har et rigt kulturliv med et internationalt præg og er et populært mål for pilgrimsrejser. Der er meget at se og opleve i den historiske by. Kom selv om se. Start ved den gamle bybro, Bybroa, og følge vejen, der går syd gennem parken ved siden af elven Nid. Katedralen er på højre side med Erkebispegården, der indeholder et af Norges bedste museer. Ad stien kommer man til Hadrians Plass, og den legendariske Olav den Helliges kilde.

Bakklandet på den østlige side af Nidelven er Trondheim gamle bydel. Man kommer nemmest dertil ved at krydse Bybroa fra byens centrum. De gamle træbygninger, der oprindeligt var arbejderboliger, er blevet restaureret og omdannet til lejligheder, butikker og restauranter.

Nidarosdomen er verdens nordligste katedral og Norges nationale fristed. Byggeriet begyndte i 1070 over Kong Olav den Helliges kiste. Nidaros var et vigtigt kristent pilgrimssted i middelalderen. Norges kronregalier kan ses i Erkebispegården.

Trondheim har ry for at være byen i Norge med flest restauranter og cafeer pr. person. Her er noget for enhver smag og pengepung. Lokale fødevarer er populære, og lokale landmænd forsyner byens restauranter med friske råvarer.

Hvis Trondheim er rejsens sidste stop, kan man tage en lille afstikker fra Trondheim på vej til Oslo og tage to overnatninger i et traditionelt hotel ved verdensarvbyen Røros.

Historie

Trondheim blev grundlagt af vikingekongen Olav Tryggvason i 997 og var hovedstad i Norge i 200 år. Byen blev ærkebiskopsæde i 1152, og i samme år blev Norges første skole, Katedralskolen, grundlagt. Byen udviklede sig hurtigt til et førende handelscenter for den omkringliggende region, en rolle, byen fortsat har. Navnet Trondheim stammer fra oldnordisk Þróndheimr, der betyder hjemsted for den stærke og frugtbare.

trondheim_norway_hgr_147520_1920
trondheim-norway-hgr-148285_1920-photo_andrea_klaussner-1
trondheim-nidelven-hgr-102888
trondheim_norway_hgr_147660_1920_photo_shutterstock-1
trondheim-norge-hgr-145818-foto_espen_mills

Aktiviteter i Trondheim

Uanset om det er til fods eller på to hjul, er Trondheim en by, der er en fornøjelse at udforske.

Havneadresse

Pir 1 nr. 7 (HR-kaien)