Program til den chilenske del af Patagonien inden sejladsen
Besøg spektakulære nationalparker og majestætiske fjorde i den chilenske del af Patagonien på en fire-dages eventyrlig rejse.
- Besøg Parque Nacional Torres del Paine, der er på UNESCOs verdensarvsliste
- Spejd efter strudse og andeskondorer, mens vi krydser steppen
- Nyd en spændende sejlads med motorbåd og se gamle isbræer tæt på i Última Esperanza-fjorden
-
Destinationer
Sydamerika, Antarktis
-
Årstid
Hele året
-
Varighed
4 dage
-
Minimum antal passagerer
4
-
Booking kode
PUQPRE24, PUQPRE23, PUQPRE24MA
-
Fra
kr 16.169
Planlagt program for turen inden sejladsen
Vores program inden sejladsen giver mulighed for at udforske destinationerne nærmere inden sejladsen med Hurtigruten.
Brug Puerto Natales som base for at tage ud og opleve søer, isbræer og snedækkede bjerge i den chilenske del af Patagonien. Rejsen begynder i Santiago og slutter ved kajen i Punta Arenas.
Dag 1: Santiago/Punta Arenas/Puerto Natales
Programmet inden sejladsen begynder i Santiago. Der er transport fra hotellet til lufthavnen, hvorfra vi flyver til Punta Arenas. Herfra krydser vi den imponerende steppe til Puerto Natales. Spejd efter strudse – med held får vi øje på kondorer, der svæver rundt i luften. Fra hotellet i Puerto Natales er der en fantastisk udsigt over Patagoniens fjorde. Udforsk omgivelserne på egen hånd, og spis aftensmad på hotellet.
Dag 2: Puerto Natales/Torres del Paine
Vi tager tidligt af sted på en heldagsudflugt i Parque Nacional Torres del Paine. Nationalparken er på UNESCOs verdensarvsliste. Den er et af de bedste steder at besøge i den chilenske del af Patagonien og har et fantastisk dyreliv og bjerglandskaber. Vi kører rundt i hele parken med minibus, stopper ved udsigtspunkter og tager på korte vandreture for at opleve Patagonien tæt på. Frokost og snacks nydes på farten. Der er aftensmad på hotellet.
Dag 3: Puerto Natales/Ultima Esperanza-fjorden
Vi oplever en spændende sejlads med motorbåd fra Puerto Natales til Última Esperanza-fjorden med en typisk patagonisk frokost undervejs. Vi besøger den tusind år gamle isbræ Balmaceda, der er hjemsted for skarver og søløver. Vi går til foden af isbræen Serrano, der er omgivet af sneklædte bjergtinder og vægge af is. Herefter vender vi tilbage til Puerto Natales. Resten af dagen på egen hånd, og der er aftensmad på hotellet.
Dag 4: Puerto Natales/Punta Arenas
Efter morgenmaden på hotellet kører vi tilbage til Punta Arenas og får endnu en chance for at nyde steppelandskabet og dyrelivet. Vores eventyrlige program inden sejladsen slutter ved kajen om eftermiddagen inden ombordstigning til ekspeditionskrydstoget.
Måske besøger vi seværdighederne i en anden rækkefølge.
Praktiske oplysninger
Inkluderet:
- Transport fra hotel til lufthavn i Santiago de Chile
- Flyrejse på økonomiklasse fra Santiago de Chile til Punta Arenas inklusive gældende skatter og afgifter
- Transport med engelsktalende chauffør fra Punta Arenas’ lufthavn til Puerto Natales og kajen i Punta Arenas
- Tre overnatninger i Puerto Natales på The Singular Patagonia Hotel (eller tilsvarende) med helpension inklusive hotellets drikkevarer til måltider
- Spa, opvarmet swimmingpool og boblebade kan benyttes
- To heldagsudflugter med engelsktalende guider
Overnatning i Santiago inden turens begyndelse er en del af ekspeditionskrydstogtet til Antarktis.
Ikke inkluderet: Drikkevarer udover til de inkluderede måltider, drikkepenge.
Bemærkninger og krav:
- Turen fås som program inden sejladsen i kombination med ekspeditionskrydstogter, der begynder i Punta Arenas.
- På turen er der strækninger til fods i ujævnt terræn, og den er uegnet for rejsende med begrænset mobilitet.
- Udflugterne på turen afvikles af hotellet og er ikke kun for Hurtigruten Expeditions’ rejsende.
- Udflugterne er afhængige af vejrforholdene.