
Gamme-hytter ved snehotel
Overnat i en af snehotellets luksuriøse træhytter, der er særligt designet med store vinduer, så man kan nyde sommerens solnedgange og vinterens nordlys.
- Tilbring en nat i snehotellets hyggelige og luksuriøse gamme-hytte
- Lej snesko, ski eller en cykel for at udforske den lokale vildmark
- Gå en tur i den omgivende park, hvor der lever rensdyr og besøg den nærliggende slædehundekennel
- Nyd en tre-retters middag og morgenmad på hotellet
-
Årstid
Hele året
-
Varighed
2 dage
-
Booking kode
KKN2
PLANLAGT REJSEPLAN
Dag 1
Opholdet på snehotellet begynder med transport i minibus, enten fra skibet ved afslutningen af din syv-dages, klassiske rejse nordpå eller fra dit hotel i Kirkenes. Snehotellet ligger i Sandnes - cirka 10 km fra Kirkenes.
Den store, udvidede iglo er lavet af mange ton sne og is og gør et varigt indtryk, så snart man ser den. Efter check-in kan man udforske hotellet og nyde synet af de oplyste skulpturer og vægudskæringer, der findes overalt.
Lej en traditionel sparkstøtting, snesko, et par ski, eller måske en cykel og brug dagen på at udforske den lokale vildmark. Rensdyr græsser bag hotellet, og den nærliggende hundegård er hjem for omkring 180 venlige alaska- huskier og deres bedårende hvalpe (tilkøbsudflugter, sæsonafhængigt).
Tilbage på hotellet om aftenen kan man varme op med en saunatur og herefter gå over i snebaren og måske nyde en drink. Følg op med en lækker tre-retters middag, der er tilberedt af lokale råvarer og serveret på gårdens restaurant Låven med udsigt over fjorden.
Herefter kan man slå sig ned i sin gamme-hytte med eget badeværelse til en god nattesøvn, men ikke før man har spejdet efter nordlys fra efterår til forår eller har nydt skæret fra midnatssolen om sommeren.
Dag 2
Efter morgenmad er der transport i minibus enten til hotel i Kirkenes eller til skibet inden den seks-dages klassiske rejse sydpå.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
- Startsted: Havnen i Kirkenes/Kirkenes hotel
- Slutsted: Havnen i Kirkenes/Kirkenes hotel
Inkluderet:
Overnatning i gamme-hytte, morgenmad, tre-retters middag, internetadgang, transport til/fra hotel eller skib til/fra snehotellet.
Bemærkninger/krav::
- Dette program tilbydes dagligt året rundt
- Turen er tilgængelig for rejsende med begrænset mobilitet efter anmodning