Dyrelivet i Denali Nationalpark

Program for Denali Nationalpark før sejladsen

Udforsk naturen og dyrelivet i Alaska, tag med os på en eksklusiv programforlængelse inden sejladsen gennem denne rå, store og vilde amerikanske stat.

  • Forlæng dit ophold i Alaska med Hurtigruten
  • Kør i tog og sid i en luksuriøs kuppelvogn fra Anchorage til Denali
  • En omfattende tur i Denali Nationalpark
  • Besøg slædehunde og hvalpe i Happy Trail Kennel
  • Årstid

    Hele året

  • Varighed

    4 dage

  • Minimum antal passagerer

    10

  • Booking kode

    ALAPRE22

  • Fra

    kr 15.991

Planlagt program for turen inden sejladsen

Dag 1: Ankomst til Anchorage

Overnatning på et hotel i Anchorage.

Dag 2: Anchorage til indgangen til Denali Park

Denne morgen vil du blive kørt til Anchorage Deport, hvor du vil stige på en luksuriøs kuppeltogvogn og få en smuk tur gennem det storslåede landskab nordpå til Denali (8.00-15.40).

Vi kører gennem et storslået landskab med tre store bjergkæder. De sidste 4 timer fra Talkeetna inklusive frokost anses for at være den smukkeste strækning på hele rejsen mellem Anchorage – Fairbanks, og her får man en fantastisk udsigt over det indre Alaska. Vi kører højt over terrænet og belønnes med en panoramisk udsigt, mens vi nærmer os og ankommer til Denali. Med over 6 millioner hektar er Denali Nationalpark et af verdens største vildtreservater og hjem for Nordamerikas højeste bjerg. De fleste besøgsfaciliteter ligger i nærheden af parkens indgang. Brug eftermiddagen på at fordybe dig i en række valgfri aktiviteter, eller slap blot af og nyd udsigten.

Overnatning i en hytte ved indgangen til Denali Park.

Dag 3: Denali Nationalpark

Rejs dybt ind i Denali Nationalpark i dag med Tundra Wilderness-bussen, og søg efter bjørne, elge, rensdyr (her kaldt caribou) og tyndhornede får i den vidtstrakte vildmark.

På denne seks til otte timer lange rejse får du beretninger undervejs for en unik indsigt i dyrene samt dette spektakulære områdes flora og fauna. Der serveres en snack på turen.

Overnatning i en hytte ved indgangen til Denali Park.

Dag 4: Fra indgangen til Denali Park til Anchorage

I dag rejser vi sydpå fra Denali Nationalpark til Anchorage på hovedvejen gennem nationalparken. Vi stopper på vejen ved Happy Trails Kennel for at blive budt velkommen af 30 til 60 glade slædehunde. Rundvisningen i Happy Trails Kennel begynder med en virtuel tur på Iditarod-sporet, en video fortalt af vinderen af Iditarod-løbet, Martin Buser. Der er også et besøg ved en model af en Iditarod-kontrolpost, hvor livet på sporet bliver beskrevet, herunder hvordan man tager sig af hundene. Turen slutter med leg med hvalpene og en demonstration af en hundeslædekørsel. Nyd en madpakke under dit besøg. Derefter fortsætter vi til Anchorage.

Den følgende overnatning i Anchorage er en del af din skibsrejse

fra Seward til Vancouver og er allerede inkluderet.

Bemærk venligst, at rækkefølgen af seværdighederne kan variere.

Praktiske oplysninger:

Inkluderet

Prisen inkluderer en overnatning på et hotel i Anchorage, to overnatninger i en hytte ved indgangen til Denali Park, inklusive morgenmad, privat transport med engelsksproget chauffør/guide, rejse på togbane fra Anchorage til Denali i luksuriøse kuppelvogne, inklusive morgenmad, frokost, to alkoholiske drikke, udflugts- og adgangsbilletter som beskrevet, 1 x madpakke, drikkepenge til chauffør og guider, gældende skatter og afgifter.

Ikke inkluderet: måltider, medmindre det er angivet

Bemærkninger og krav:

  • Denne tur er mulig som et program før sejladsen i forbindelse med din rejse, der starter i Anchorage/Seward.
  • Turen er ikke egnet for personer med begrænset mobilitet.
  • Hvis der ikke er nok tilmeldinger, forbeholder vi os retten til at aflyse eventyret på land indtil seks uger før afgang.