Santa Rita Working farm

Program til Panama Adventure (ender i Colón) før sejladsen

Et fire dages eventyr med udforskning af den panamanske regnskov inklusive en flodsafari om aftenen og tur med svævebane

  • Forlæng dit ophold i Panama med Hurtigruten
  • Overnat tre nætter i en junglehytte ved floden Chagres
  • Besøg et regnskovscenter og en gård, der arbejder med genskovning
  • Udforsk junglen om aftenen på en bådsafari og via svævebane
  • Destinationer

    Caribien og Centralamerika, Sydamerika

  • Årstid

    Efterår, Forår

  • Varighed

    4 dage

  • Minimum antal passagerer

    10

  • Booking kode

    ONXPANPRE22

  • Fra

    kr 8.343

Rejseplan for dit program før sejladsen

Dag 1: Ankomst Gamboa

Tilbring natten på Gamboa Rainforest Resort eller tilsvarende. Denne hytte er beliggende i Soberanías frodige junglereservat ved floden Chagres.

Dag 2: Gamboa, Rainforest Discovery Center, aftensafari

Tag med på en morgenudflugt til det nærliggende Rainforest Discovery Center. Besøgscenteret er en selvforsynende sted under åben himmel midt i junglen. Observationstårnet har en højde på 32 meter og giver en fantastisk udsigt over skovens trætoppe. Der går vandrestier rundt i skoven, som er et perfekt sted at se flora og fauna, som f.eks. sommerfugle, over 350 fuglearter og endda brøleaber. Vi vender tilbage til hotellet for at spise frokost og kan bruge eftermiddagen til at slappe af ved hotellets swimmingpool. Om aftenen går vi ombord på en junglebåd og kommer på safari på floden Chagres, inden vi tager tilbage og overnatter på Gamboa Rainforest Resort.

Dag 3: Gamboa, dovendyrsreservat, svævebane i junglen

Start din dag med et besøg hos Panamas eneste dovendyrsreservat, som har til formål at genoprette og frede bestanden af skovens langsomme, men hårdtarbejdende “gartnere”. Vi nyder frokosten tilbage på hotellet, og derefter er det af sted til jungle-svævebanen, den eneste af sin slags i landet. Turen op varer cirka 20 minutter, hvor man tilbagelægger 1,2 km over de frodige trætoppe i naturreservatet Soberanía, mens vi kan kigge efter tukaner, aber og leguaner. Når vi er kommet til toppen af bjerget, er der en hurtig gåtur til et observationstårn, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Panamakanalen, floden Chagres, junglen og landsbyen Gamboa. Vend tilbage til hotellet, og brug resten af dagen, som du har lyst til.

Dag 4: Gamboa, Santa Rita, Colón

I dag tager vi dig med på en heldagsudflugt op i bjergene og skoven omkring Sierra Llorona. Vores destination er gården Santa Rita, som tilhører en tysk-panamansk genskovningsorganisation. Her lærer vi om forskellige arter af træer, og hvordan deres blade, bark og harpiks anvendes til medicin og anden traditionel brug. Vi vil komme til at værdsætte vigtigheden af genskovning og skovdrift endnu mere, når vi har mødt nogle af medarbejderne. Der findes næppe noget bedre sted til at nyde en frokost-picnic. Turen slutter med transport til kajen i Colón for at gå ombord på Hurtigruten.

Bemærk venligst, at rækkefølgen af seværdighederne kan variere.

Praktiske oplysninger

Inkluderet:

Prisen inkluderer tre hotelovernatninger på Gamboa Rainforest Resort, udflugter og transport med en engelsktalende guide, 2 x frokost og 1 x madpakke og drikke.

Ikke inkluderet: aftensmad, drikkepenge

Bemærkninger/krav:

  • Denne tur starter på Gamboa Rainforest Resort fire dage før ombordstigning i Colón.
  • Turen er ikke egnet for personer med begrænset mobilitet.
  • Hvis der ikke er nok tilmeldinger, forbeholder vi os retten til at aflyse eventyret på land indtil seks uger før afgang.