Bandia-giraffer

Udflugt inden sejladsen: Bandia Naturreservat

Besøg Bandia Naturreservat og nyd en uforglemmelig safari i et åbent køretøj under dit ophold i Senegal.

  • Nyd en eventyrlig og autentisk tur i en åben safari-truck gennem naturreservatet
  • Oplev et afrikansk savannehabitat, der er hjemsted for en lang række dyr
  • Se kopier af pyramider, komplette med gravkamre
  • Årstid

    Hele året

  • Varighed

    5 timer

  • Minimum antal passagerer

    2

  • Booking kode

    DKR01

Nyd en uforglemmelig safari under dit ophold i Senegal i Bandia Naturreservat. Her kan man se nogle af Afrikas store pattedyr, der lever i et 3.500 hektar stort naturreservat med vilde dyr, kæmpe baobabtræer, akacietræer og lianer.

Bandia Reservat ligger cirka 64 km fra Dakar og er en af Senegals ægte, økologiske perler. Her har miljøforkæmpere haft succes med at genintroducere megen af den fantastiske, hjemmehørende flora til området, samt nogle af Afrikas mest elskede dyrearter, hvoraf mange er truet af demografisk pres og krybskytteri.

Ved ankomsten modtages du af en lokal guide og hopper ombord i en safari-truck. I løbet af safarituren, der varer omkring to timer, finder og viser ekspertguiden naturreservatets dyreliv. Uanset, om det er en sky giraf, en gribs rede eller en ensom bøffel, der gemmer sig i krattet, kan man i den afslappede atmosfære måske også få øje på aber, gazeller, strudse, næsehorn, skildpadder, krokodiller, grønne aber, antiloper, sjakaler, kæmpe afrikanske skildpadder og bøfler.

Reservatet er også et fristed for fugle, hvoraf mange kan observeres på savannen og omkring søen, så husk at medbringe kamera. Foruden fauna og flora kan man se kopier af pyramider komplette med gravkamre.

Ved slutningen af turen kan man nyde en kold drink i baren, mens man kigger ud over et vandhul med bøfler, der vælter sig rundt, og krokodiller, der ligner flydende træstammer, ligger på lur. Mens man nipper til sin drink og slapper af, kan man se og høre aberne i træerne omkring sig!

Efter oplevelsen i naturreservatet kører vi med bus tilbage til hotellet i Dakar.

Bemærk: Udflugten afhænger af vejret og kan blive aflyst, hvis forholdene er uegnede. Bær let tøj og komfortable gåsko. Lang nederdel eller bukser anbefales til kvinder.

Praktiske oplysninger

Inkluderet:

  • Jeep-tur med chauffør og engelsktalende guide, entrébillet til park, to sodavand/flaskevand, granola-bar.

Bemærkninger/krav:

  • Denne tur fås som et program inden sejladsen i kombination med rejser, der starter i Dakar. Begynder og slutter fra hotellet (klokken 14.00-19.00).
  • Turen er tilgængelig for gæster med begrænset mobilitet efter anmodning.
  • Minimum antal deltagere: 2 personer
  • Hvis det mindste antal deltagere ikke nås, forbeholder vi retten til at aflyse turen indtil seks uger før afgang.