Indrejsekrav for din rejse

Inden du begiver dig ud på dit livs eventyr, anbefaler vi kraftigt, at du bruger et par minutter på at sætte dig ind i information om visa og obligatoriske rejsedokumenter. Bemærk venligst: Det er dit eget ansvar at identificere og indhente alle nødvendige dokumenter.

COVID-19-rejsekort

Brug vores interaktive kort til at holde dig opdateret om, hvilke områder der er åbne i forhold til at rejse og få detaljer om eventuelle, potentielle indrejsekrav.

Der henvises til denne side for information om vores procedurer og krav i forhold til COVID-19

Pas- og visumkrav

Et gyldigt pas er altafgørende, da det er det eneste gyldige identifikationsdokument. Passets gyldighedsperiode skal overholde nationale krav i det / de lande, man besøger. Passet skal desuden være gyldigt i minimum seks måneder, efter dit krydstogt er afsluttet. 

For at overholde krav om godkendelse på nogle destinationer indsamler vi de rejsendes pas ved check-in. Vær forvisset om, at passene opbevares et sikkert sted under hele ekspeditionskrydstogtet.

Vi kan ikke påtage os noget ansvar, hvis rejsende bliver nægtet adgang til et fly eller indrejse i et land eller på anden måde påvirkes af problemer eller omkostninger som følge af, at ens pas ikke er godkendt, eller hvis man ikke har medbragt den nødvendige dokumentation. Det er de rejsendes eget ansvar at overholde alle obligatoriske krav til visum- og rejsedokumenter, der kræves på rejsetidspunktet.

Skibsmanifest-formular

Der er krav om en skibsmanifest-formular ved alle vores ekspeditionskrydstogter. Det inkluderer alle sejladser med M/S Fram, M/S Roald Amundsen, M/S Nordstjernen, M/S Fridtjof Nansen, M/S Spitsbergen, M/S Maud, M/S Otto Sverdrup og M/S Santa Cruz II.

Udfyld venligst denne formular med STORE bogstaver og returnér den til os efter bekræftelse af bestillingen. Vi skal have formularen senest otte uger inden krydstogtets afrejse. Man vil blive nægtet ombordstigning på skibet, hvis vi ikke har modtaget formularen.

Udfyld skibsmanifest-formularen ved at klikke på linket herunder og downloade den til din enhed. Herefter kan man sende formularen til den e-mailadresse, der findes i bunden af ​​formularen.

Medicinsk screeningsformular

For visse fjerntliggende destinationer, herunder Antarktis, Nordvestpassagen, Nordøstgrønland og transatlantiske krydsninger skal alle rejsende indsende en medicinsk screeningsformular. Formularerne screenes af vores lægefaglige partner, Vikand. Tilladelse til at gå ombord udgør dog ikke et lægeligt råd fra os med hensyn til tilrådeligheden eller sikkerheden ved deltagelse i et ekspeditionskrydstogt eller aktiviteter relateret til et ekspeditionskrydstogt. Man bør udelukkende stole på råd fra egen læge med hensyn til tilrådeligheden eller sikkerheden ved at deltage i et ekspeditionskrydstogt.

Den medicinske screeningsformular består af to dele. Både afsnit A og B skal indsendes og uploades. Afsnit B skal underskrives af din læge og kan underskrives digitalt (lægens e-mailadresse skal indtastes, inden formularen underskrives af dig). Hvis din læge ikke ønsker at bruge det digitale værktøj, kan du vælge muligheden “Analog signatur”, inden du underskriver formularen. Formularen sendes derefter via e-mail til dig, så den kan udskrives, og du kan tage den med til din læge for at få den underskrevet. Formularen skal underskrives af din læge 4-12 uger inden afrejse.

Formularen kræver også en sekundær godkendelse, hvor du skal bruge en mobiltelefon til at modtage en verificeringskode for at fuldføre den digitale signatur. Når man har udfyldt formularen, skal den  uploades til Vikands portal mellem 4-8 uger inden afrejsen– det kan blive nødvendigt at indsende den igen, hvis der mangler oplysninger.

Klik på linket herunder for at udfylde formularen:

Vaccinationer og vira

For krav i forbindelse med COVID-19, se venligst her.

Man kan blive pålagt at få andre vacciner til sin ekspedition. Konsultér eventuelt en læge for information om de vacciner, der kræves til ekspeditionen. Vi anbefaler også at spørge en læge til råds vedrørende gul feber og zika, hvis man rejser til nedenstående regioner.

Gul feber

Visse dele af Syd- og Mellemamerika og vores destinationer i Vestafrika ligger i “endemiske zoner for gul feber”. Det betyder, at det er obligatorisk for alle rejsende, der er over ni måneder gamle, at få en vaccination mod gul feber inden rejse til disse regioner.

Certifikatet for gul feber er kun gyldigt fra ti dage efter vaccinationen. Hvis man ikke har nået at få vaccinationen i tide, kan man blive nægtet adgang til disse områder eller blive sat i karantæne i op til seks dage. Hurtigruten Expeditions kan ikke påtage sig noget ansvar, hvis en sådan situation opstår.

Hvis man har brug for et vaccinationscertifikat til det land, man besøger, men ikke kan få vaccinationen af medicinske årsager, skal man kontakte et vaccinationscenter for gul feber eller sin læge. De kan udstede et undtagelsescertifikat, der kan accepteres af myndigheder i lande, der normalt kræver et vaccinationscertifikat.

Zikavirus

Også zikavirus findes i Mellem- og Sydamerika og Sydafrika, så man rådes til at kontakte sin læge for at gøre sig bekendt med risiciene, især hvis man forsøger at blive gravid eller er gravid.

Her er nyttige links med information: http://www.fitfortravel.nhs.uk/home.aspx og https://wwwnc.cdc.gov/travel/destinations/list/

Argentina

Information om indrejsekrav til Argentina finder man på regeringens officielle hjemmeside: https://cancilleria.gob.ar/en/services/visa/tourist-visa

Kun de oplysninger, der er givet af konsulatet i det land, man planlægger at besøge, er opdaterede, officielle og korrekte.

Chile

Medmindre man er fra et land, der er frataget krav om visum, skal man have et visum for at rejse ind i Chile. Visum til Chile ansøges online på tramites.minrel.gov.cl.

Hvis man ikke kommer fra et land, der er frataget krav om visum, skal man ansøge visum mindst 30 dage, inden man har til hensigt at rejse. Hvis man overskrider tidsfristen, bliver ansøgningen ikke behandlet af den chilenske regering.

Rejsende, der er fritaget kravene om visum, får ved ankomst til Chile et turistkort i form af en kvittering med en stregkode. Man skal altid have kortet på sig, og man skal returnere det, når man forlader landet. Hvis man mister sit kort af en eller anden grund, skal man kontakte det lokale Policia Internacional så hurtigt som muligt.

Rejsende, der er fritaget for visumkravene, er borgere i følgende regioner eller lande:

  • Sydamerika
  • Den Europæiske Union og Storbritannien
  • USA og Canada
  • Alle lande, der har diplomatiske forbindelser med Chile.

Pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter ​opholdet er slut, og der skal være mindst to tomme sider i passet

Chile har strenge protokoller for genstande, der er tilladt i landet. Vi anbefaler at besøge www.gob.cl for at tjekke, hvad der er tilladt, hvis man skulle have nogen bekymringer.

Man vil blive bedt om at udfylde en tolddeklarationsformular, inden man ankommer til Chile, og denne udleveres normalt på flyet. Man kan også downloade formularen  her .

Canada

Udenlandske statsborgere, der er fritaget for krav om visum, og som flyver til eller er i transit i Canada, har brug for en elektronisk rejsetilladelse (eTA). Undtagelser inkluderer amerikanske statsborgere og rejsende med et gyldigt visum. Når man ankommer med skib, er det dog ikke nødvendigt for visse nationaliteter at indhente en eTA. Via følgende link kan man se flere oplysninger: http://www.cic.gc.ca/english/visit/visas-all.asp 

Se venligst  http://www.cic.gc.ca/english/visit/index.asp for at få flere oplysninger om, hvordan man ansøger om en eTA. Gebyret er syv canadiske dollar (med forbehold for ændringer) og eTA’en skal betales, inden man flyver til Canada.

Galápagosøerne

Man skal først ind i Ecuador for at rejse til Galápagosøerne. Ved ankomst til Ecuador får man et stempel med et “ecuadoriansk turistvisum” i sit pas. Man kan ikke besøge Galápagosøerne uden dette stempel. 

På vores ekspeditioner til Galápagosøerne skal passet være gyldigt i mindst seks måneder fra den dato, man rejser ind i Ecuador. Man nægtes indrejse i landet, hvis gyldighedsperioden er kortere.

Det kræves også, at pasoplysninger og  skibsmanifest-formularener hos os 45 dage inden afrejsedatoen. 

Sundheds- og rejseforsikring er obligatoriske for at besøge Galápagosøerne.

Norge

EU- og EØS-borgere og statsborgere i lande med aftaler med Norge kan rejse ind uden visum. For at se om man er fritaget for at ansøge om visum, kan man besøge denne officielle hjemmeside: https://www.udi.no/en/word-definitions/persons-who-do-not-need-a-visa-to-visit-norway-/

Svalbard

Vi anbefaler på det kraftigste at tage en PCR- eller hjemmetest (kvik- / antigentest) inden rejsen til Svalbard. Bliv testet for at nedsætte risikoen for at indføre covid-19 til den fjerntliggende øgruppe. Kontakt os, hvis du tester positiv.

Peru

Det er nemt at rejse ind i Peru. Man skal kun bruge en kopi af sit pas. Den eneste betingelse er, at passet er gyldigtmindst seks måneder fra den dato, man rejser ind i Peru.

Rusland

Der kræves et russisk visum for statsborgere fra de fleste lande. Rusland har dog et visumfrit system med flere europæiske, asiatiske og sydamerikanske lande. For at kontrollere, om man er omfattet af den visumfrie ordning, bør man kontakte det nærmeste russiske konsulat. Find det nærmeste konsulat på (https://www.russianembassy.net/)

For at få et russisk visum skal man først indhente en invitation (Visa Support) udstedt af en autoriseret organisation. Vi arbejder med en samarbejdspartner og hjælper dig med det. Når invitationen er færdigbehandlet og modtaget, kan man ansøge om visum via konsulatet.

For at ansøge om et invitationsbrev skal du give os følgende:

  • En scannet kopi af billedsiden i dit pas.
  • Passet skal være gyldigt i 6 måneder efter, at din rejse er slut.

Når dette er modtaget, sendes det til vores samarbejdspartner, der opretter invitationen til dig for at komme ind i Rusland. Når du modtager invitationen, kan du ansøge om visum via konsulatet. For at gøre dette har du brug for følgende:

  • Invitationsbrev.
  • Ansøgningsformular, der skal udfyldes online. Hertil skal bruges:
  • Rejseplan. (Rusland kræver dine fulde rejseoplysninger)
  • Nationalt identifikationsnummer.
  • Øvrige krav om oplysninger, Rusland har brug for, kan ses i ansøgningsprocessen.
  • Et foto i pasfotostørrelse.
  • Kreditkort.

Når du har udfyldt formularen, skal du deltage i et interview, hvor du får udstedt visum til at rejse. Det kaldes et visum til én indrejse. Det er den mest almindelige type, der skal bruges for at komme ind i russisk territorium.

Når man rejser til Rusland, skal der være mindst to helt blanke, ubrugte sider i sit pas. Et til stemplet, når man rejser ind i Rusland, og et til når man forlader landet.

Når man har modtaget sit visum, skal vi have en kopi af det senest 20 dage inden rejsen.

Hvis man har bekymringer eller spørgsmål, er man velkommen til at kontakte os, så hjælper vi med ansøgningerne.

Storbritannien

Man kan tjekke, om man har brug for et visum og / eller andre rejsedokumenter for at komme ind i Storbritannien på denne officielle hjemmeside: https://www.gov.uk/check-uk-visa/y

USA

Udenlandske rejsende, der skal på korte besøg i USA, f.eks. på ferie, har brug for et turistvisum, medmindre de er kvalificeret til indrejse under Visa Waiver-programmet. Alle kvalificerede, udenlandske rejsende, der ønsker at rejse til USA under Visa Waiver-programmet, skal ansøge om tilladelse på (https://esta.cbp.dhs.gov/esta/). For mere information, se Det amerikanske Udenrigsministerium (www.travel.state.gov/ ). De amerikanske indrejsekrav udvikler sig i takt med, at de nationale sikkerhedsbestemmelser ændres. Alle rejsende bør dobbelttjekke gældende visum- og pasbestemmelser inden rejse til USA.

Vestafrika og Kap Verde

Vi krydser flere destinationer på rejser til de vestafrikanske øgrupper. Vores fly lander i Senegals hovedstad, Dakar, men man har ikke brug for visum for at komme ind i landet. Vi kommer dog ind i Gambias og Guinea-Bissaus territorier, og til disse områder skal man have visum.

Visum til disse områder udstedes, når skibet kommer ind i de territoriale farvande, så man kan nyde sit krydstogt uden bekymringer.