Ecuador, Peru og Chile – Inkarigets højdepunkter og Galápagos-øerne
Længde: 14 dage
Skib: MS Roald Amundsen
Afrejse:
13. oktober 2019
Ecuador, Peru og Chile – Inkarigets højdepunkter og Galápagos-øerne
Længde: 14 dage
Skib: MS Roald Amundsen
Afrejse:
13. oktober 2019
- Besøg de historiske centre i Quito og Lima, der begge er på UNESCOs verdensarvsliste
- Oplev de vidunderlige Galápagosøer, hvor Darwins skabte sin evolutionsteori
- Oplev fascinerende arkæologiske steder som Nazca-linjerne
- Udforsk natur- og kulturvidundere, en nationalpark og gamle byer
Denne rejse har desværre sejlet, men her kan du finde lignende ekpeditioner til Sydamerika med Hurtigruten.
Rejseplan
Individuel ankomst til Ecuadors hovedstad, Quito.
Byens nænsomme bevarelse af sin kulturelt forskelligartede fortid fik UNESCO til at erklære Quito som det første af sine verdensarvssteder allerede i 1978. Quito ligger smukt i en Andesdal i 2.850 meters højde og er den hovedstad, der ligger næsthøjest verden. Tag en tur rundt i den smukke by inden overnatning på hotel.
Efter morgenmaden kører vi mod nord til Ækvator og besøger Museo Inti Ñan, og tager derefter med svævebane op til en spektakulær og let tilgængelig udsigt over byen. Turen varer kun 10 minutter, men går op til 4.050 meters højde til en fantastisk udsigt over Quito, de omgivende dale og sneklædte vulkaner. Der tilbydes kaffe, snacks og ilt, (hvis man har åndenød). Medbring en sweater eller en let jakke - det kan være køligt deroppe!Tag tilbage til byen for at nyde frokost i Quitos charmerende koloniale kvarter.Eftermiddagens sightseeing er et godt eksempel på, hvorfor Ecuadors hovedstad fik æren af at blive UNESCOs første verdensarvssted. Der er middag på hotellet inden overnatning.
Efter morgenmad på hotellet kører vi til Quito Lufthavn for (via Guayaquil) at flyve til Galápagosøerne, der officielt hedder Archipiélago de Colóner og består af 19 øer. I Baltras lufthavn møder vi en lokal guide og tager en bus den korte vej til Itabaca-kanalen, der adskiller øerne Baltra og Santa Cruz. Her tager vi en lille færge, der krydser kanalens azurblå vand til Santa Cruz på fem minutter. På Santa Cruz kører vi gennem et landbrugsområde, der er omgivet af vilde landskaber og mange arter af flora og fauna. Vi ser måske finker, der er berømte for at være grundlaget for Darwins evolutionsteori.
Se de berømte Galápagos-landskildpadder i deres naturlige miljø og lær, hvordan folk hjælper med at beskytte de specielle skabninger og deres levesteder. Skildpadder i alle aldre og størrelser samles her: Små unge med skinnende rygskjolde og ældre individer med forvitrede og slidte skjolde.
Frokost serveres i højlandet. De velkendte lavatunneller er en anden fantastisk oplevelse. Formet af lavastrømme fra vulkanerne spænder de fra højlandet ned til havet. Tag med på en fantastisk halv times vandretur gennem en af tunnellerne ind til, hvor den bliver for smal at passere. En naturforsker fortæller detaljeret historien om de fascinerende tunnelers oprindelse. Bagefter fortsætter vi til hotellet i Puerto Ayora. Efter indkvartering går vi til den nærliggende Charles Darwin Research Station, der har undervisningsmuseer om både Galápagosøernes historie og udvikling og beskyttelse af deres naturarv. Gigantiske landskildpadder kan også observeres. Der findes mange skildpaddearter på Galápagos, og øerne er det eneste sted, de fleste arter opholder sig på samme sted. Eftermiddagen er til fri disposition til at udforske den lille, men maleriske Puerto Ayora og dens mange butikker med lokal kunst og håndværk. Senere spiser vi middag i hotellets hyggelige restaurant.
Vi har to hele dage til at besøge én af de nærliggende, ubeboede øer med båd. Der kan kun besøges én ø pr. dag. Øerne er Isla Bartolomé, der er kendt for Pinnacle Rock og Galápagos-pingviner, Isla Plaza Sur, der er hjemsted for en koloni jord-leguaner, Isla Santa Fe, der har øens smukkeste bugter og eller Isla Seymour Norte, der betragtes som hele øhavets mikrokosmos. Vores besøg reguleres af Parque Nacional Galápagos, og vi får tilladelse 30 dage før besøget. Uanset, hvilke øer vi besøger, serveres frokost om bord på skibet i løbet af turen. Senere har vi middag og overnatning på hotellet.
Efter morgenmaden kører vi Baltra Lufthavn for at flyve til fastlandet. Undervejs til lufthavnen stopper vi ved Los Gemelos (Tvillingerne) - to imponerende vulkanske fordybninger i højlandet på Isla Santa Cruz. En frokostmappe udleveres undervejs på flyvningerne fra Isla Baltra Island til Lima (via Guayaquil). I lufthavnen i Lima møder vi en lokal repræsentant, der kører os til et hotel i byen til middag og overnatning.
Efter morgenmaden forlades hotellet, og vi tager en halvdags busrundtur i Lima, inden vi kører til skibet.
Vi besøger blandt andet byens historiske centrum, der er på UNESCOs verdensarvliste. Turens seværdigheder inkluderer Casa Aliaga, et næsten 500 år gammelt palæ, der blev bygget for en af Pizarros løjtnanter, og Basílica y convento de Santo Domingo, den bedst bevarede koloniale bygning i hele Lima. Turen slutter i Callao, hvor M/S Roald Amundsen ligger klar til at fortsætte ekspeditionen til søs.
Tidligt om morgenen ankommer vi i Puerto General San Martin. Havnebyen ligger ved den stille kolonitidsby Pisco og dens frugtbare kystdale med de berømte og mystiske Nazcalinjer og geoglyffer. Linjerne blev skåret i bjergene fra år 500 før vor tidsregning og 1000 år frem. De blev først almindeligt kendt i 1930'erne, da de blev opdaget fra fly, da der blev søgt efter vand. Linjerne hører til arkæologiens største gåder på grund af deres mængde, natur, størrelse og kontinuitet. Geoglyfferne er flere kilometer lange og illustrerer levende væsener, stiliserede planter, imaginære væsener og geometriske figurer. Der er to slags figurer: biomorfer og geoglyffer. Biomorferne er cirka 70 dyre- og plantefigurer, der omfatter en edderkop, kolibri, abe og en 285 meter lang pelikan.
Geoglyfferne er geometriske former, der omfatter enorme lige linjer, trekanter, spiraler, cirkler og trapezer. Den længste lige linje strækker sig 15 kilometer over sletten. At se figurerne kræver fugleperspektiv og en smuk flyvetur er en af udflugtsmulighederne. Andre muligheder er bådture til Ballestasøerne for at se truede humboldt-pingviner, søløver og store flokke havfugle, besøge et smukt naturreservat eller udforske det arkæologiske område Tambo Colorado.
Mens vi sejler sydpå, starter ekspeditionsteamet sit interessante foredragsprogram. Teammedlemmerne er erfarne, moderne opdagelsesrejsende med hver sit relevante ekspertiseområde. De deler deres dybdegående viden og interessante historier i foredrag og på workshops. Det kan være muligt at se bag kulisserne sammen med ekspeditionsfolkene. Skibet har også en ekspeditionsfotograf, der kan forklare det grundlæggende i ekspeditionsfotografering. Udnyt skibets faciliteter eller find et perfekt sted at nyde udsigten mod den blå horisont.
Arica er velsignet med et varmt og solrigt klima året rundt, og vi tilbringer en hel dag her. Historie, arkæologi og eventyr venter på land. Udforsk byen, gå op på klippetoppen El Morro for at få en panoramaudsigt, for at se strandene eller besøge de arkæologiske udgravninger med nogle af verdens ældste kendte mumier i Azapa-dalen. Du kan også tage med ekspeditionsholdet og besøge den nærliggende Parque Nacional Lauca, der har betagende landskaber - sneklædte vulkaner, glitrende søer og isolerede varme kilder. Fristedet har også smukke bjerglandsbyer og meget dyreliv. Talrige steder og stier i denne region er forbundet med den chilenske Inkasti.
Nyd endnu en dag på havet. Udnyt skibets faciliteter og forkæl dig selv med ren afslapning. Der er masser af tid til at lære de andre opdagelsesrejsende at kende, og du kan bruge tid på dækket til fuldt ud at nyde oplevelsen af at være på havet. Der er også et samlingssted, hvor ekspeditionsholdet opsummerer rejsen hidtil og præsenterer planen for de følgende dage.
Kystbyen La Serena er hovedstad i Coquimbo i Elqui-provinsen og en af Chiles ældste byer. Byen er fyldt med farverige parker og smukke kirker. På det arkæologiske museum kan du lære noget om diaguita-kulturen, der opstod i denne provins, før inkaerne erobrede området. Du bør også besøge La Recova, et populært marked, hvor du kan købe kunsthåndværk og typiske produkter fra regionen. La Serena har også en lang, gylden kystlinje, der er perfekt til at nyde solnedgangen. Besøg landdistrikter og den smukke Elqui-dal for at smage Chiles nationaldrik, pisco, og se, hvor den fremstilles. Takket være den usædvanligt klare himmel over det nordlige Chile findes her verdens største koncentration af astronomiske observatorier. Omkring La Serena ligger mange internationale institutioners observatorier i hvide, futuristiske kupler, der kommer til syne over dalene på bakketoppene.
Ekspeditionsrejsen slutter i den vidunderligt farverige og poetiske by Valparaíso. Efter at være gået i land fra M/S Roald Amundsen kan man besøge byens historiske kvarter, der er på UNESCOs verdensarvliste.
Hva er inkluderet
Rejsens pris inkluderer:
- Ekspeditionsrejse med Hurtigruten i kahytskategori efter eget valg og helpension
- To overnatninger i Quito inden sejladsen - inklusive morgenmad og middag dag 2
- Tre overnatninger med helpension på Red Mangrove Hotel på Isla Santa Cruz / Galápagos
- En overnatning og halvpension i Lima
- Flyrejse på økonomiklasse fra Quito til Isla Baltra og fra Isla Baltra til Lima (via Guayaquil)
- Al transport, udflugter og måltiden som beskrevet - inklusive engelsktalende guide
- Entrébillet til Parque Nacional Galápagos
- Vind- og vandafvisende jakke
- Landgange og aktiviteter om bord og på land
- Professionelt, engelsktalende ekspeditionsteam, der holder foredrag og følger med på landgange og aktiviteter
- Kaffe og te om bord
Ikke inkluderet:
- Flyrejser, der ikke er nævnt ovenfor
- Rejseforsikring
- Bagagehåndtering
- Tilvalgsudflugter
- Drikkepenge
Bemærk venligst:
På denne tur adbefales gul feber-vaccine. Vaccinationen skal ske mindst 10 dage før afrejse og vaccinationscertifikat skal medbringes på turen.
Dit skib
MS Roald Amundsen
| Byggeår | 2019 |
| Skibsværft | Kleven Yards |
| Passagerkapacitet | 530 (500 in Antarctica) |
I 2019 var Hurtigrutens nyeste tilføjelse til flåden klar. MS Roald Amundsen er præget af banebrydende skandinavisk design, samt er det første ekspeditionsskib i verden til at sejle fuldt elektrisk med hybrid teknologi.
Forlæng rejsen
Få mere ud av reisen med vores før- og efterprogram.
Santiago de Chile - Chilensk folkloreshow og middag
Varighed
4 Timer
Fra
kr 757
Praktisk information
Alt, hvad du har brug for at vide om sejlads med Hurtigruten
Day 3
Eventyrets siste kapittel - Bergen
Aenean lacinia bibendum nulla sed consectetur. Curabitur blandit tempus porttitor. Morbi leo risus, porta ac consectetur ac, vestibulum at eros.
Photo: Firstname Lastname