Franz Josef Land - Sejlads nord for 80°

Fjerntliggende Franz Josefs Land har altid været en magnet for ægte eventyrere. Tag med på ekspeditionssrejse og sæt fødderne på isen, hvor de norske polarfarere Fridtjof Nansen og Hjalmar Johansen tilbragte vinteren 1895-96. Hold udkig efter isbjørne i naturen og mærk den kolde arktiske luft fra Nordpolen kun cirka tusinde kilometer væk.

  • Oplev det vilde og sjældent besøgte historiske Franz Josefs Land - verdens nordligste øgruppe - i de store opdagelsesrejsendes kølvand og fodspor
  • Store chancer for at se hvalrosser og isbjørne nord for 80. breddegrad
  • Nyd en russisk oplevelse i Murmansk
  • Besøg Nordkap
Oversigt

Rejseplanen

Hurtigruten tilbyder unikke ekspeditionsrejser til nogle af verdens fjerneste og mest uberørte farvande. Som på alle ekspeditioner hersker naturen, og vejret, is- og havforhold er den endelige ramme for alle Hurtigrutens aktiviteter. De rejsendes sikkerhed og uovertrufne oplevelser er til enhver tid Hurtigrutens højeste prioritet. Alle rejseplaner er vejledende og vurderes konstant efter forholdene. Planerne tilpasses på grund af begrænsninger, uventede elementer eller spændende muligheder - fx natur og dyreliv. Derfor kalder vi det en ekspedition.

Udrejse 12. og 26. september 2020

Afrejsehavn Tromsø, Norge
Oversigt

Tromsø og videre derfra

Eventyrrejsen begynder i Tromsø, der var udgangspunkt for mange store ekspeditioner og pelsjægereventyr. Næste morgen går vi i land på Sørøya, en smuk ø tæt på Hammerfest.

Til Rusland

Vi lægger til i den eksotiske russiske havneby Murmansk. Havnen er strategisk vigtig for både det russiske militær og handelsflåde.

Fjerntliggende Franz Josefs Land

Vi tilbringer fem dage med at udforske verdens nordligste øgruppe. Ekspedition er så autentisk som muligt, og vi oplever den sjældne skønhed i kølvandet og fodsporene efter store opdagelsesrejsende som Fridtjof Nansen.

Vores rute og landgangssteder i det smukke område er stærkt afhængige af vejr- og isforhold, og skibets erfarne navigatører udnytter de forhold, der opstår, for at udforske vildmarken mest optimalt.

Vi sejler langt nord for 80 grader Nord og nærmere end 600 sømil på den geografiske nordpol. Vi udforsker sjældent besøgte historiske steder i Arktis. Her findes sæler, tusindvis af havfugle og polarræve. Hold udkig efter hvalrosser på de øde strande. Det antages, at der er cirka 3000 isbjørne i området mellem Franz Josefs Land og Svalbard, så vi har en fremragende chance for at se de storslåede rovdyr. Efter oplevelsesrige dage i Franz Josefs Land sejler vi tilbage til Murmansk.

Tilbage til Norge

Nordkap har været et spændende eventyrmål for rejsende i århundreder. Tag med på en udflugt for at nyde udsigten og stå oven på den stejle klint 307 meter over Ishavet, der er kontinentets nordligste punkt.

Dag 1: Tromsø

Startsted for opdagelsesrejsende

Rejsen begynder i Tromsø. Brug tid på at udforske byen, inden ekspeditionsrejsen ombord på M/S Spitsbergen begynder. Tag fx svævebanen til toppen af Fløyfjellet (421 meter over havet) og nyd den fantastiske udsigt over byen, fjelde og fjorde. Besøg Polarmuseet for at få inspiration og lær noget om den tidlige polarekspeditionshistorie.

Dag 2: Sørøya

Vandretur ved verdens top

Halvdag

Sørøya - Norges fjerdestørste ø - har megen vildmark, men kun få indbyggere. Vi går i land, for at besøge et af de vejløse fiskesteder, og hvis vejret tillader det, kan man gå tur i det relativt lette terræn og finde en fantastisk udsigt.

Dag 3: Murmansk

Ind i Rusland

Halvdag

Velkommen til Rusland! Murmansk er en ung by, grundlagt i 1916 og den største by nord for Polarcirklen. Murmansks oprindelse skyldes behovet for en havn i det nordlige Ishav, og det er søfartserhvervene, der fortsat dominerer i byen. Vi har et kort stop i Murmansk, inden vi fortsætter nordover.

Dag 4-5: Til søs
Is-pa-sjoen-Svalbard_©Andrea Klaussner_1200x600.jpg
Foto: Andrea Klaussner Foto

På vej mod nord

Skibets Ekspeditionsteam forbereder os på de kommende landgange med en række foredrag om Franz Josefs Lands historie og dyreliv. Hold øje med isflagerne, mens vi sejler stadig længere nordpå. Besøg skibets topmoderne træningslokale eller slap af i panoramaloungen.

Højdepunkt

Betagende øer og fascinerende historie

Fridtjof Nansen kom i september 1895 til Franz Josef Land for at overvintre. Kap Floras navn skyldes gødningen fra tusindvis af havfugle - især Brünnichs-lomvier og sortbenede rider - der gør vækstbetingelserne for små arktiske blomster ideelle.

På Bell Island finder vi resterne af den ældste bygning på Franz Josef Land, efterladt af en britisk ekspedition i 1880. I Tikhaya Buchta overlevede et hold meteorologer fra den russiske Sedov-station fra begyndelsen af Anden Verdenskrig til 1945 uden kontakt til andre.

Det er sandsynligt, at pomorerne (nordnorske og -russiske handelsfolk) eller norske søfolk kendte Franz Josefs Land, men den første registrerede landgang på en af øgruppens 192 øer var i 1873 fra sejlskibet Admiral Tegetthoff. Besætningen fandt brede strande, stejle klipper med ynglende fugle i selskab med polarræve, isbjørne og hvalrosser. Vi håber, at finde meget af det samme. Den nøjagtige rækkefølge af landgange besluttes af kaptajnen i forhold til is- og vejrsituationen.

Dag 11-12: Til søs
Ekspedisjonsteam_John-Chardine©Andrea Klaussner_1200x600.jpg
Foto: Andrea Klaussner Foto

Barentshavet

Hollænderen Willem Barents forsøgte at finde Nordøstpassagen. De kommende to dage krydser vi havet, der er opkaldt efter ham. Undervejs kan man slappe af efter alle aktiviteterne, nyde boblebadene på dækket, overvære Ekspeditionsteamets foredrag eller lære nogle medrejsende at kende.

Dag 13: Murmansk

Historisk dag

Heldag

Vi sejler tilbage til Murmansk for at udforske byen. Med udsigt over havnen står en 35 meter høj statue af en russisk soldat, kendt som Alyosha. Den er et mindesmærke for de russiske soldater, der kæmpede i Anden Verdenskrig.

Besøg Frelserkirken med guldkuplen, der blev bygget i 2002 som en del af et mindesmærke-kompleks over murmanske søfolk, der er omkommet i fredstid. Lige ved siden af ligger fyrtårns-monumentet og en del af den ulyksagelige ubåd K-141 Kursk, der sank med sin 118 personer store besætning i august 2000.

Dag 14: Skarsvåg

Fastlandets nordligste punkt

Halvdag

Skarsvåg, der er en lille landsby på Magerøyas nordkyst, hævder at være verdens nordligste fiskerby. Tag med på udflugt til Nordkap og få en fornemmelse af, hvordan det er at stå på det europæiske fastlands nordligste punkt. Der er et kombineret museum og restaurant på plateauet, hvor man kan lære noget om de tidlige ekspeditioner til Nordkap og se en panoramafilm, der viser de fire årstider i et landskab fuld af kontraster, lys og betagende natur.

Dag 15: Tromsø

Ekspeditionsrejsen slutter

Fortøjet

Alle store opdagelsesrejser slutter, og det kan føles, som om tiden fløj alt for hurtigt. Vi har rejst, hvor kun få andre har været - til toppen af kloden kun få hundrede kilometer fra den geografiske nordpol.

Ankomst 26. september og 10. oktober 2020

Lokalitet Tromsø, Norge
Hva er inkluderet

INKLUDERET:

  • Ekspeditionsrejse med Hurtigruten i kahytskategori efter eget valg

KOMFORT OM BORD

  • Alle måltider ombord inklusive skibets øl, vin, sodavand og mineralvand
  • Kaffe og te om bord
  • Mellemmåltider / snacks inden de tre hovedmåltider
  • Træningsrum, varme boblebade og sauna med panoramaudsigt
  • Wi-Fi for alle rejsende. Vi sejler i fjerntliggende områder med begrænset forbindelse. Streaming er ikke muligt.
  • Drikkepenge forventes ikke

AKTIVITETER OG FOREDRAG

  • Et stort aktivitetsprogram til fordybelse i de destinationer, vi besøger - herunder udforskning på land med Ekspeditionsteamet
  • Professionelt, engelsktalende Ekspeditionsteam - internationalt håndplukkede, højtuddannede eksperter fra forskellige fagområder med dybtgående kendskab til regionen, vi sejler i
  • Vind- og vandtæt jakke
  • Lån af støvler, vandrestave og udstyr, der er nødvendige til aktiviteterne
  • Dybdegående videnskabelige foredrag om historie, biologi, geografi, geologi og kultur, der giver rejsen indhold og hjælp til at forstå forholdene på destinationerne
  • Explorer Science-program med uddannelses- og Citizen Science-aktiviteter, hvor man kan lære noget om de seværdigheder, der kan ses, mens vi udforsker
  • Introduktion til fotografering, kameraindstilling, tips og tricks, foto- og filmoptagelser fra rejsen, der deles i en "rejse-mappe"
  • Muligheder for uformelt samvær med Ekspeditionsteamet og andre rejsende - herunder en velkomstbegivenhed, daglige sammenkomster for at tale om dagens begivenheder og forberedelse til den kommende dag
  • Muligheder for at spise sammen med Ekspeditionsteamet og officererne
  • Bibliotek med fokus på destinationerne 
  • Grundig information om de havnebyer og andre destinationer, vi besøger.

IKKE INKLUDERET:

  • Internationale flyrejser 
  • Udflugter, der tilbydes af Hurtigrutens lokale samarbejdspartnere
  • Tilbudte aktiviteter med Ekspeditionsteamet for små grupper - blandt andet kajakture (afhænger af antal pladser, vejrforhold og sikkerhed)
  • Rejseforsikring
  • Bagage-håndtering 

BEMÆRK:

  • Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og isforhold
  • Helbredsattest er obligatorisk
  • På denne rejse kræves visum til Rusland
Praktiske oplysninger