Vintage-skibet - M/S Lofoten - nordgående

Bergen - Kirkenes

Rejs med Hurtigrutens vintage-skib, M/S Lofoten, der er fuldt restaureret til at afspejle hendes storhedstid i de brølende 1960'ere.

  • Rejs med Hurtigrutens vintage-skib, M/S Lofoten, der er fuldt restaureret til at afspejle hendes storhedstid i de brølende 1960'ere.
  • Nyd en 1960'er-inspireret menu med frisk mad fra lokale leverandører.
  • Vær aktiv og eventyrlysten på Hurtigrutens udflugter til lands og til vands.
  • Kryds Polarcirklen under mindnatssolen (om sommeren) eller nordlyset (om vinteren)

Oversigt

Denne ærværdige og smukke "gamle dame" er den ældste i Hurtigrutens flåde, og nu tilbyder vi særlige ture, hvor du oplever Hurtigrutens arv og oprindelige charme fuldtud.

Et klassisk skib med unik atmosfære

M/S Lofoten blev søsat i Oslo i 1964. Skibet har en intim og uformel atmosfære, der er præget af nostalgi. Trods moderniseringen er den oprindelige stil og atmosfære bevaret. Med sine unikke lounger og et privat panoramadæk er hun simpelthen uforlignelig. Kahytterne er enkle, men meget hyggelige. Den "gamle dame" foretrækkes fortsat af mange - både på grund af nærheden til kysten, andre gæster og besætningsmedlemmer om bord, og fordi man får en stærkere følelse af autenticitet.

Prøv at fiske fra dækket

For at gøre oplevelsen af at rejse tilbage i tiden større, kan du deltage i aktiviteter og udflugter, som man ikke kan på en normal rejse med Hurtigruten langs Norges kyst. Prøv at fiske fra dækket, besøg spændende steder og oplev kysten på en anden måde. Deltag i issvømning, quizzer, auktioner og en særlig hatteparade.

Menu fra 1960'erne

Restauranten serverer lækre fire-retters middage, der er inspireret af menuerne om bord i 1960'erne. Som i 1960 leveres al mad af lokale leverandører i havnene, vi besøger. For at understrege oplevelsen serveres maden fra fad. Som det sømmer sig serveres der ofte sherry eller aperitif før måltiderne.

Deltag i alternative sejlruter og spændende aktiviteter og udflugter, som man ikke får med Hurtigrutens andre skibe. M/S Lofoten besøger de samme 34 havne, men fordi skibet er mindre, kan hun komme til ellers utilgængelige steder.

Prisen inkluderer:

  • Hurtigruten-rejse i valgt kahytskategori og helpension om bord.

Ikke inkluderet:

  • Flyrejse og transport.
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer.
  • Valgfrie udflugter.

I øvrigt:

  • Priser er pr. person i dobbeltkahyt.
  • Ikke alle kahytskategorier er tilgængelige på alle afgange.
  • Pris for enekahyt oplyses på anmodning.
  • Hurtigruten har fleksibel prisfastsættelse, så priserne ændres løbende afhængigt af efterspørgsel og kapacitet. Du får den bedst mulige pris, når du bestiller.

Lignende rejser

Rejsen fra dag til dag

Rejseplanen

Udrejse Varierer efter årstiden.

Afrejse hver dag året rundt.

Afrejsehavn Bergen, Norge
Dag 1

Rejsen begynder i Porten til Fjordene


Lokalitet: Bergen

Din rejse starter i Bergen, en by omgivet af syv fjelde. Inden afsejling kan du nå at udforske den kulturelle Port til Fjordene. Bergen blev grundlagt i år 1070 og var Norges hovedstad i flere år. Byen er et centralt punkt for rejser i Norge og har bevaret en stor del af sin lokale karakter og historie. Et eksempel, der er på UNESCOs verdensarvliste, er det historiske Bryggen-kvarter med farverige havnekajer, der dateres til det 14. århundrede. Gå en tur rundt i den charmerende og kompakte by, tilbring tid på en udendørs café eller restaurant, nyd en tur med Fløibanen eller besøg det berømte fiskemarked.

Efter ombordstigning inviteres du til at nyde en velsmagende middagsbuffet, baseret på kystens bedste råvarer. Vi sejler nordpå fra Bergen ad Hjeltefjord - samme rute som vikingerne benyttede til Shetlandsøerne og videre. Vi er på vej til det høje nord. Slap af resten af aftenen, mens du beundrer de spektakulære landskaber enten fra dækket eller panoramasalonerne.

Allerede inden din sørejse starter, kan du udforske mere af Norge på Hurtigrutens Land Adventures. Vi tilbyder en bred vifte af udflugtspakker i de vigtigste havne. "Norge i en nøddeskal" starter i Bergen og går til noget af regionens mest storslåede natur med betagende fjorde, landsbyer og den spektakulære Flåm-jernbane over fjeldet. Disse eventyrture er gode måder at supplere dine rejseoplevelser og se mere af det indre Norge.

Dag 2

Arkitektoniske og naturlige mesterværker


Lokalitet: Florø - Molde

Hvis du vågner tidligt, kan du nyde Nordfjords betagende skønhed inden den lækre morgenmad. Når vi sejler forbi Vestkap, er vi ude på åbent hav.

Skibet navigerer derefter gennem skær og øer, før vi når til Ålesund. Byen har mange spir, tårne og flot udsmykkede bygninger, og Ålesund er kendt for sin smukke jugendstil-arkitektur. En brand ødelagde en stor del af byen i 1904, men den blev genopbygget i tidens moderne stil, art nouveau / jugendstil. Hvis du interesserer dig for livet i havet, kan du tage med på et besøg i Atlanterhavsparken - et af Nordeuropas største saltvands-akvarier. Besøget omfatter også det udendørs bassin, hvor vi ser pingvinerne. Efter Atlanterhavsparken fortsætter vi fremad og opad til Aksla-fjeldet og et fantastisk panorama over området.

I sommermånederne sætter vi kurs mod den spektakulære Geirangerfjord, der er på UNESCOs verdensarvliste, og passerer skær, 800 meter høje klipper og imponerende vandfald undervejs. I efteråret udforsker vi Hjørundfjorden, der ligger midt i de majestætiske Sunnmøre Alper. Fjorden er afsondret, og det uspolerede naturlige landskab giver fjorden dens særlige karakter. Langt fra turistområderne sejler vi forbi stejle klippevægge, grønne enge, ensomme fjeldgårde og små landsbyer.

Dag 3

Oplev den gamle hovedstads middelalderånd


Lokalitet: Kristiansund - Trondheim - Rørvik

Få store byer har formået at bevare deres intimitet så effektivt som Norges tredjestørste by, Trondheim. Vikingkongen Olav Tryggvason grundlagde den gamle by så tidligt som 997. Tilmeld dig vores udflugt til Norges nationale helligdom, Nidarosdomen - landets eneste gotiske katedral. Den er bygget over gravpladsen for Sankt Olav, Norges skytshelgen. Her kan du beundre domkirkens utrolige arkitektoniske detaljer og udsøgte kunstværker. Vi fortsætter til Ringve Musikhistoriske Museum, hvor historien om Norges musik er levendegjort. Den smukke herregård er omgivet af en dejlig botanisk have, og der er en fantastisk udsigt over både byen og fjorden.

Du kan også udforske Trondheim fra havoverfladen i en kajak på Nid-elven fra juni til september og opleve Trondheim på cykel og prøve verdens eneste cykellift fra april til september.
Om sommeren kan du deltage i ekspeditionsteamets explorerbåd-aktiviteter og opleve mere af Trondheim og omegn.

Om eftermiddagen sætter skibet nordvestlig kurs og passerer det smukke fyr Kjeungskjær og talrige charmerende holme og klippeskær. Efter at have passeret det smalle Stokksund sejler vi mod charmerende Rørvik.

 

Dag 4

Velkommen til Arktis


Lokalitet: Brønnøysund - Svolvær

Vi krydser Polarcirklen! Den usynlige linje ligger på 66 grader 33 minutter Nord og er grænsen til Arktis. Om sommeren betyder det 24-timers dagslys - midnatssol. Om vinteren er der nord for denne breddegrad de bedste muligheder for at opleve nordlys. Selv om du ikke er vågen, når vi passerer Polarcirklen, sørger kaptajnen for, at det bliver en mindeværdig begivenhed. Hvis du sejler i arktisk farvand for første gang, kan du i dagtimerne deltage i en Polarcirkel-ceremoni på dækket.

I nærheden af Ørnes findes Svartisen, Norges næststørste gletsjer. Tag med på en tur til Svartisen om sommeren og blev betaget af den gådefulde isverdens skønhed. Bagefter fortsætter rejsen langs den smukke Helgelandskyst til Bodø - og tilbage til skibet. I Bodø kan du deltage i en eventyroplevelse i harmoni med naturen - ørnene og det dybblå hav. Vi tager til Saltstraumen i en RIB (stiv, oppustelig båd), hvor du kan opleve verdens kraftigste tidevandsstrøm. På den spændende tur gennem vilde landskaber er der også en god chance for at se havørne.

Om eftermiddagen ses den 1000 meter høje Lofotenvæg i horisonten. Lofoten ligger mellem majestætiske granitklipper og hvide sandstrande, og øgruppen er en oplevelse ud over det sædvanlige. Lofotens charme ses i de små, maleriske fiskerlandsbyer med deres bohemeagtige atmosfære. Gå en tur mellem tørfisk-stativer og "rorbuer" - de traditionelle fiskerhytter.

I Stamsund kan du deltage i en historisk tur til Lofotr Vikingmuseum, hvor du inviteres ind i høvdingens hus, der er en rekonstruktion i fuld størrelse med udstillinger af fund fra vikingetiden. Høvdingen og hans kone er værter i festsalen ved et ægte vikingemåltid, der giver en smag af vikingetiden - komplet med traditionel mad, drikkevarer, klædedragter, sang og dans.

Mellem Stamsund og Svolvær kan du opleve livet på et grøntsags- og ostebrug i Lofoten eller besøge Lofotens eneste bryggeri, der ligger i en tidligere fiskeforarbejdningsbygning.

Om vinteren, når vi krydser Polarcirklen, går jagten på nordlyset ind. Vi fejrer begivenheden med et multimedieshow, "Det magiske lys, aurora borealis", med billeder, ord og musik. Mens vi sejler gennem det smalle Raftsund, stopper vi ved indsejlingen til Trollfjord. Her serveres frisklavede fiskefrikadeller på dækket. Du hører også historien om "Slaget ved Trollfjord", der fandt sted i vinteren 1890. Hvis man ser nøje efter, kan man se trolde oppe i de stejle fjelde. Eller måske ikke!

Dag 5

Føl dig som en polarhelt


Lokalitet: Stokmarknes - Skjervøy

Vær klar til en dag fuld af spændende aktiviteter - uanset årstiden! I løbet af morgentimerne anløber vi kort Risoyhamn, Harstad og Finnsnes. Skibet fortsætter derefter til Tromsø, den arktiske hovedstad, til et længere ophold. Mange episke arktiske ekspeditioner havde Tromsø som udgangspunkt. Om vinteren kan du deltage i udflugten "Polarhistorisk vandretur" og lære noget om de opdagelsesrejsende og de arktiske jægere - og smage øl, der er brygget på verdens nordligste bryggeri. Eller tag med på en udflugt til de indfødte rensdyrhyrder, samerne.

Om vinteren og i foråret kan du udfylde dit ophold i Tromsø med en spændende hundeslædetur. På denne mini-polarekspedition trækker huskyhundene dig over det frosne landskab, mens du nyder den fantastiske udsigt over havet, fjeldene og åbne plateauer. I polarnatten kommer det eneste lys fra pandelamper, stjernehimlen og - hvis vi er heldige - fra det magiske nordlys. Du kan også teste dine koordinationsevner på en sjov tur på langrend eller snesko.

Om sommeren kan du deltage i ekspeditionsteamets explorerbåd-aktiviteter og oplev mere af Tromsø og omegnen.

Hvis du vil opleve fred og ro på havet om sommeren, så tag med på en kajakudflugt. Ro i farvandene ud for Tromsø med fjeldene som en fantastisk kulisse. Det er fantastisk at glide stille gennem de uberørte farvande og komme tæt på havets dyreliv. Om vinteren kan du deltage i en lydløs hvalsafari i Kaldfjorden på den elektrisk drevne skonnert Opal. Besætningen er uddannet i ansvarlig dyrelivsturisme. De eneste lyde, der høres, er hvalerne, der gennembryder vandoverfladen og sprøjter vand fra deres åndehuller - og dit eget hjerte, der slår lidt hurtigere end normalt.

Efter en spændende dag i Tromsø fortsætter vores nordgående rejse. Om vinteren indbyder kaptajnen gæsterne til at smage tørfisk på dækket. Skibet sejler nu i farvande med den bedste chance for at se nordlys mellem oktober og marts. Vi samles på dækket for at søge efter det betagende fænomen.

Dag 6

På toppen af verden - Nordkap


Lokalitet: Øksfjord - Berlevåg

Efter korte morgenstop i Hammerfest og Havøysund ankommer vi i Honningsvåg, porten til spektakulære Nordkap. En udflugt til Nordkap-plateauet bringer dig til 71° 10' 21'' Nord - kun 2.000 km fra den geografiske nordpol. Når man står på toppen af det 307 meter høje Nordkap-plateau, har man en sublim følelse af at være ved verdens ende. Mens man beundrer udsigten, bør man sørge for at få nogle fotografiske beviser fra det fantastiske sted. Tæt på Nordkap findes et af verdens mest spændende naturreservater, Gjeværstappan. Deltag i en fuglesafari for at opleve Finnmarks største flok søpapegøjer og et stort antal rider. I løbet af ynglesæsonen vrimler området med liv, og mægtige havørne kredser rundt i jagten på bytte. Imens fylder lomvier, alke, skarver, arktiske kjover, mallemukker, polarlomvier og suler luften med en kakofoni af skrig og hvin.

Hvis du vil lære noget om livet i denne fjerntliggende region, kan du tage med på udflugt til Magerøyas fantastiske natur og se fiskersamfundene Kamøyvær og Skarsvåg. Undervejs fortæller guiden om områdets natur, kultur og historie.

Derefter fortsætter skibet mod nord og sejler ind samernes rige. Vi passerer deres gamle hellige sted, klippeformationen Finnkirka, mens vi nærmer os fiskerbyen Kjøllefjord. Her kan du lære noget om samerne og udforske det vidunderlige landskab. Lær noget om samernes traditioner og levevis og hør traditionel samisk joiking (sang). Om vinteren kan du deltage i en uforglemmelig snescootertur til et af Europas mest ekstreme og spændende naturområder. Undervejs fortæller guiderne om de samiske folk, de geografiske og klimatiske forhold, livet på Finnmarks kyst og om, hvordan befolkningen effektivt udnytter naturen både sommer og vinter. Oplev sneklædte dale, frisk vinterluft og måske det fantastiske nordlys på den klare stjernehimmel. "Samisk efterår" er en udflugt, hvor du kan lære om det naturlige arktiske spisekammer og apotek, smage tørret rensdyrkød, revlingsaft, urtete (brændenælde) og rosenrod-tinktur. Du kan også mærke tilstedeværelsen af den samiske shaman, noaide.

I Berlevåg kan du deltage i en unik to-dages vinterekspedition i den arktiske vildmark på både hundeslæde og snescooter.

Dag 7

Barentsregionens hovedstad og vendepunkt


Lokalitet: Kirkenes

De morgenfriske kan se Vadsø, og lige efter morgenmaden ankommer vi til Kirkenes ved 30 ° Øst - længere mod øst end Istanbul og St. Petersborg.

Sørejsen slutter her i Kirkenes, hvor man kan deltage i ekstra ture, oplevelser og udflugter inden hjemrejsen.

Ankomst Varierer efter årstiden

Lokalitet Kirkenes, Norway
Om bord

Skibet, der sejler på denne rute

Med sine unikke salonger og panoramadæk er denne gamle dame ganske enkelt enestående. Kahytterne er enkle, men hyggelige og gir dig en følelse af ægte nostalgi og en intim og uformel atmosfære.

oplevelser

Udflugter på nordgående sejladser (2017/18)

Giv din indre opdagelsesrejsende en udfordring og oplev alt, hvad Norge tilbyder med Hurtigrutens brede vifte af valgfrie udflugter. Periode: 01.04.2017 - 30.03.2018.

Havne

Lær noget om de charmerende havne og byer, der besøges på denne rejse

Artikler

Lær mere om oplevelsen ved at sejle langs den smukke norske kyst.

Attraktioner

Oplev naturlige vidundere, havne og dyreliv, som du kan møde i løbet af rejsen i Norge.

Videoer

Fordyb dig i de eventyr, du kan opleve på en rejse i Norge.

Forlæng ferien

Udflugter før og efter sejladsen

Fuldend din ferie i Norge med oplevelser før eller efter sørejsen. Vælg mellem udflugter, der varer nogle timer eller flere dage med hotelovernatninger.