Pakket & Klart: Trondheim - Tromsø

Trondheim - Tromsø

Vi har samlet fly (fra København, Billund eller Aalborg), hotel og sejlads med Hurtigruten i én pakke, så det eneste, du behøver at tænke på er at pakke kufferten.

  • Pakkepris for fly, hotel og sejlads med Hurtigruten
  • Oplev Trondheim, Bodø og Tromsø på samme tur
  • Vær aktiv og eventyrlysten på Hurtigrutens spændende udflugter til lands og til vands

Oversigt

Kunne du tænke dig at tage på miniferie i Norge, men kan ikke vælge ferieby? Vi gør valget let og gi’r dig to byer på samme tur! Med vore Pakket & Klart-tilbud får du både storbyferie og kysteventyr.

Trondheim til Tromsø

Rejsen starter i Trondheim, og du har hele dagen og aftenen til at nyde byen før afrejsen med Hurtigruten klokken 10 den følgende dag. Vi har inkluderet en overnatning i prisen, så du udhvilet kan begynde din rejse til søs. Trondheim er fuld af attraktioner, restauranter og kultur - noget for enhver.

Få store byer har formået at bevare deres intimitet så effektivt som Norges tredjestørste by, Trondheim. Vikingkongen Olav Tryggvason grundlagde den gamle by så tidligt som 997. 

 

Dag 3 krydser vi Polarcirklen! Den usynlige linje ligger på 66 grader 33 minutter Nord og er grænsen til Arktis. Om sommeren betyder det 24-timers dagslys - midnatssol. Om vinteren er der nord for denne breddegrad de bedste muligheder for at opleve nordlys. Selv om du ikke er vågen, når vi passerer Polarcirklen, sørger kaptajnen for, at det bliver en mindeværdig begivenhed. Hvis du sejler i arktisk farvand for første gang, kan du i dagtimerne deltage i en Polarcirkel-ceremoni på dækket.

Videre anløber vi kort Risoyhamn, Harstad og Finnsnes. Skibet fortsætter derefter til Tromsø, den arktiske hovedstad. Mange episke arktiske ekspeditioner havde Tromsø som udgangspunkt. Om vinteren kan du deltage i udflugten "Polarhistorisk vandretur" og lære noget om de opdagelsesrejsende og de arktiske jægere - og smage øl, der er brygget på verdens nordligste bryggeri. 

Inkluderet i prisen:

  • Rejse med Hurtigruten med valgt kahytskategori og morgenmad om bord
  • Hotel i Trondheim og Tromsø  
  • Flyrejse fra København/Aalborg/Billund til Trondheim og transport til hotel.
  • Flyrejse fra Tromsø til København/Aalborg/Billund

Ikke inkluderet

  • Rejse- og afbestillingsforsikring.
  • Valgfrie udflugter

I øvrigt:

  • Priserne er i danske kroner pr. person baseret på to personer, der rejser sammen og deler en dobbelt-kahyt.
  • Ikke alle kategorier er tilgængelige på alle afgange. 
  • Pris på ene-kahyt oplyses på anmodning. 
  • Hurtigruten har et fleksibelt prissystem, og alle priser afhænger af kapacitet og tilgængelighed.
Rejsen dag for dag

Rejseplanen

Afrejsehavn Trondheim
Dag 1
day6_bergen.jpg

Rejsen starter


Lokalitet: Danmark - Trondheim

Rejsen starter i Trondheim, og du har hele dagen og aftenen til at nyde byen før afrejsen med Hurtigruten klokken 10 den følgende dag. Vi har inkluderet en overnatning i prisen, så du udhvilet kan begynde din rejse til søs. Trondheim er fuld af attraktioner, restauranter og kultur - noget for enhver.

Byen har alt fra Nidarosdomen, Rockheim, Sverresborg, Tyholttårnet og Bakklandet til ture i Bymarka, Pirbadet og vandsport i Nidelven. Byen har gode shoppingmuligheder og en række store indkøbscentre, men også sjove butikker som Tante Isabel, Banana Moon og den franske modebutik Shine. Når du har brug for en pause fra sightseeing og shopping, er det ikke svært at finde en café eller restaurant i "overskægenes by". Hvad med frisk fisk og skaldyr på Havfruen eller ægte trøndermad på To Rom og Kjøkken?

Dag 2
1200x600_Kristiansund_©Maggie Strutt - Guest image_Day 3.png
Foto: Maggie Strutt / Guest Photo Foto

Oplev den gamle hovedstads middelalderånd


Lokalitet: Trondheim - Rørvik

Få store byer har formået at bevare deres intimitet så effektivt som Norges tredjestørste by, Trondheim. Vikingkongen Olav Tryggvason grundlagde den gamle by så tidligt som 997. Tilmeld dig vores udflugt til Norges nationale helligdom, Nidarosdomen - landets eneste gotiske katedral. Den er bygget over gravpladsen for Sankt Olav, Norges skytshelgen. Her kan du beundre domkirkens utrolige arkitektoniske detaljer og udsøgte kunstværker. Vi fortsætter til Ringve Musikhistoriske Museum, hvor historien om Norges musik er levendegjort. Den smukke herregård er omgivet af en dejlig botanisk have, og der er en fantastisk udsigt over både byen og fjorden.

Du kan også udforske Trondheim fra havoverfladen i en kajak på Nid-elven fra juni til september og opleve Trondheim på cykel og prøve verdens eneste cykellift fra april til september.

Om sommeren kan du deltage i ekspeditionsteamets explorerbåd-aktiviteter og opleve mere af Trondheim og omegn.

Om eftermiddagen sætter skibet nordvestlig kurs og passerer det smukke fyr Kjeungskjær og talrige charmerende holme og klippeskær. Efter at have passeret det smalle Stokksund sejler vi mod charmerende Rørvik.

Dag 3
1200x600_Reine, Lofoten_©Kochneva Tetyana - Shutterstock_Day 4.png
Foto: Kochneva Tetyana Foto

Velkommen til Arktis!


Lokalitet: Brønnøysund - Svolvær

Vi krydser Polarcirklen! Den usynlige linje ligger på 66 grader 33 minutter Nord og er grænsen til Arktis. Om sommeren betyder det 24-timers dagslys - midnatssol. Om vinteren er der nord for denne breddegrad de bedste muligheder for at opleve nordlys. Selv om du ikke er vågen, når vi passerer Polarcirklen, sørger kaptajnen for, at det bliver en mindeværdig begivenhed. Hvis du sejler i arktisk farvand for første gang, kan du i dagtimerne deltage i en Polarcirkel-ceremoni på dækket.

I nærheden af Ørnes findes Svartisen, Norges næststørste gletsjer. Tag med på en tur til Svartisen om sommeren og blev betaget af den gådefulde isverdens skønhed. Bagefter fortsætter rejsen langs den smukke Helgelandskyst til Bodø - og tilbage til skibet. I Bodø kan du deltage i en eventyroplevelse i harmoni med naturen - ørnene og det dybblå hav. Vi tager til Saltstraumen i en RIB (stiv, oppustelig båd), hvor du kan opleve verdens kraftigste tidevandsstrøm. På den spændende tur gennem vilde landskaber er der også en god chance for at se havørne.

Om eftermiddagen ses den 1000 meter høje Lofotenvæg i horisonten. Lofoten ligger mellem majestætiske granitklipper og hvide sandstrande, og øgruppen er en oplevelse ud over det sædvanlige. Lofotens charme ses i de små, maleriske fiskerlandsbyer med deres bohemeagtige atmosfære. Gå en tur mellem tørfisk-stativer og "rorbuer" - de traditionelle fiskerhytter.

I Stamsund kan du deltage i en historisk tur til Lofotr Vikingmuseum, hvor du inviteres ind i høvdingens hus, der er en rekonstruktion i fuld størrelse med udstillinger af fund fra vikingetiden. Høvdingen og hans kone er værter i festsalen ved et ægte vikingemåltid, der giver en smag af vikingetiden - komplet med traditionel mad, drikkevarer, klædedragter, sang og dans.

Mellem Stamsund og Svolvær kan du opleve livet på et grøntsags- og ostebrug i Lofoten eller besøge Lofotens eneste bryggeri, der ligger i en tidligere fiskeforarbejdningsbygning.

Om vinteren, når vi krydser Polarcirklen, går jagten på nordlyset ind. Vi fejrer begivenheden med et multimedieshow, "Det magiske lys, aurora borealis", med billeder, ord og musik. Mens vi sejler gennem det smalle Raftsund, stopper vi ved indsejlingen til Trollfjord. Her serveres frisklavede fiskefrikadeller på dækket. Du hører også historien om "Slaget ved Trollfjord", der fandt sted i vinteren 1890. Hvis man ser nøje efter, kan man se trolde oppe i de stejle fjelde. Eller måske ikke!

Dag 4
Day 8_Troms+© at midnight print.jpg
Foto: Foto

Føl dig som en polarhelt


Lokalitet: Stokmarknes - Tromsø

Vær klar til en dag fuld af spændende aktiviteter - uanset årstiden! I løbet af morgentimerne anløber vi kort Risoyhamn, Harstad og Finnsnes. Skibet fortsætter derefter til Tromsø, den arktiske hovedstad, til et længere ophold. Mange episke arktiske ekspeditioner havde Tromsø som udgangspunkt. Om vinteren kan du deltage i udflugten "Polarhistorisk vandretur" og lære noget om de opdagelsesrejsende og de arktiske jægere - og smage øl, der er brygget på verdens nordligste bryggeri. Eller tag med på en udflugt til de indfødte rensdyrhyrder, samerne.

Om vinteren og i foråret kan du udfylde dit ophold i Tromsø med en spændende hundeslædetur. På denne mini-polarekspedition trækker huskyhundene dig over det frosne landskab, mens du nyder den fantastiske udsigt over havet, fjeldene og åbne plateauer. I polarnatten kommer det eneste lys fra pandelamper, stjernehimlen og - hvis vi er heldige - fra det magiske nordlys. Du kan også teste dine koordinationsevner på en sjov tur på langrend eller snesko.

Om sommeren kan du deltage i ekspeditionsteamets explorerbåd-aktiviteter og oplev mere af Tromsø og omegnen.

Hvis du vil opleve fred og ro på havet om sommeren, så tag med på en kajakudflugt. Ro i farvandene ud for Tromsø med fjeldene som en fantastisk kulisse. Det er fantastisk at glide stille gennem de uberørte farvande og komme tæt på havets dyreliv. Om vinteren kan du deltage i en lydløs hvalsafari i Kaldfjorden på den elektrisk drevne skonnert Opal. Besætningen er uddannet i ansvarlig dyrelivsturisme. De eneste lyde, der høres, er hvalerne, der gennembryder vandoverfladen og sprøjter vand fra deres åndehuller - og dit eget hjerte, der slår lidt hurtigere end normalt.

En transfer tager dig til Scandic Ishavshotel for overnatning.

Dag 5
day6_bergen.jpg

Rejsen hjem


Lokalitet: Troms- Danmark

Rejsen afsluttes i Tromsø. Transfer fra hotellet tager dig til lufthavnen, hvor du flyver tilbage til Danmark.

Lokalitet Tromsø
Om bord

Skibene langs Norges kyst

Skibene, der sejler den klassiske rundtur. Hvert skib har sin egen atmosfære, stil og identitet så du kan vælge, hvordan du ønsker at opleve Norges kyst.

Oplevelser

Havne

Lær mere om de charmerende havne og byerne, du kommer på besøg i på rejsen.