Pakket & Klart: Tromsø - Kirkenes

Tromsø - Kirkenes

Vi har samlet fly (fra København, Billund eller Aalborg), hotel og sejlads med Hurtigruten i én pakke, så det eneste, du behøver at tænke på er at pakke kufferten.

  • Pakkepris for fly, hotel og sejlads med Hurtigruten
  • Oplev Tromsø og Kirkenes på samme tur
  • Vær aktiv og eventyrlysten på Hurtigrutens spændende udflugter til lands og til vands

Oversigt

Kunne du tænke dig at tage på miniferie i Norge, men kan ikke vælge ferieby? Vi gør valget let og gi’r dig to byer på samme tur! Med vore Pakket & Klart-tilbud får du både storbyferie og kysteventyr.

Fra Tromsø til Kirkenes

Rejsen starter i ”Nordens Paris”, Tromsø, før du skal gå om bord på skibet. Før afrejsen anbefaler vi at tjekke, om der sker noget specielt i byen den dag, du er der. Der er nemlig meget, der er værd at opleve på byens mange festivaler, teaterforestillinger og koncerter.

På den nordgående rejse kan du opleve spektakulære Nordkap, naturreservater, fiskersamfund og deltage i uforglemmelige udflugter.

Skibet sejler også i farvande med den bedste chance for at se nordlys mellem oktober og marts.

Inkluderet i prisen:

  • Rejse med Hurtigruten med valgt kahytskategori og morgenmad om bord
  • Hotel i Tromsø  
  • Flyrejse fra København/Aalborg/Billund til Tromsø og transport til hotel.
  • Transfer fra skib til lufthavn og flyrejse fra Kirkenes til København/Aalborg/Billund

Ikke inkluderet

  • Rejse- og afbestillingsforsikring.
  • Valgfrie udflugter

I øvrigt:

  • Priserne er i danske kroner pr. person baseret på to personer, der rejser sammen og deler en dobbelt-kahyt.
  • Ikke alle kategorier er tilgængelige på alle afgange. 
  • Pris på ene-kahyt oplyses på anmodning. 
  • Hurtigruten har et fleksibelt prissystem, og alle priser afhænger af kapacitet og tilgængelighed.
Rejsen dag for dag

Rejseplanen

Afrejsehavn Danmark/Tromsø
Dag 1
Day 8_Arctic+Cathedral+by+night+print.png
Foto: Foto

Fra Danmark til den arktiske hovedstad


Lokalitet: Tromsø

Du ankommer til ”Nordens Paris” og har hele dagen til at opleve Tromsø, før du skal gå om bord på skibet i morgen. Besøg en af av byens mange cafeer, gå på skattejagt i retrobutikken Smørtorget, tag på toptur til Tromsdalstinden eller tag bare en slentretur i smukke Tromsø. Før afrejsen anbefaler vi at tjekke, om der sker noget specielt i byen den dag, du er der. Der er nemlig meget, der er værd at opleve på byens mange festivaler, teaterforestillinger og koncerter.

Dag 2
day1_tromso.jpeg

Rejsen starter


Lokalitet: Tromsø

Vores nordgående rejse starter nu. Om vinteren indbyder kaptajnen gæsterne til at smage tørfisk på dækket. Skibet sejler nu i farvande med den bedste chance for at se nordlys mellem oktober og marts. Vi samles på dækket for at søge efter det betagende fænomen.

Dag 3
1200x600_Nordkapp_©Kateryna Moskalenko - Shutterstock_Day 6.png
Foto: Kateryna Moskalenko Foto

På toppen af verden - Nordkap


Lokalitet: Øksfjord - Berlevåg

Efter korte morgenstop i Hammerfest og Havøysund ankommer vi i Honningsvåg, porten til spektakulære Nordkap. En udflugt til Nordkap-plateauet bringer dig til 71° 10' 21'' Nord - kun 2.000 km fra den geografiske nordpol. Når man står på toppen af det 307 meter høje Nordkap-plateau, har man en sublim følelse af at være ved verdens ende. Mens man beundrer udsigten, bør man sørge for at få nogle fotografiske beviser fra det fantastiske sted.

Tæt på Nordkap findes et af verdens mest spændende naturreservater, Gjeværstappan. Deltag i en fuglesafari for at opleve Finnmarks største flok søpapegøjer og et stort antal rider. I løbet af ynglesæsonen vrimler området med liv, og mægtige havørne kredser rundt i jagten på bytte. Imens fylder lomvier, alke, skarver, arktiske kjover, mallemukker, polarlomvier og suler luften med en kakofoni af skrig og hvin.

Hvis du vil lære noget om livet i denne fjerntliggende region, kan du tage med på udflugt til Magerøyas fantastiske natur og se fiskersamfundene Kamøyvær og Skarsvåg. Undervejs fortæller guiden om områdets natur, kultur og historie.

Derefter fortsætter skibet mod nord og sejler ind samernes rige. Vi passerer deres gamle hellige sted, klippeformationen Finnkirka, mens vi nærmer os fiskerbyen Kjøllefjord. Her kan du lære noget om samerne og udforske det vidunderlige landskab. Lær noget om samernes traditioner og levevis og hør traditionel samisk joiking (sang).

Om vinteren kan du deltage i en uforglemmelig snescootertur til et af Europas mest ekstreme og spændende naturområder. Undervejs fortæller guiderne om de samiske folk, de geografiske og klimatiske forhold, livet på Finnmarks kyst og om, hvordan befolkningen effektivt udnytter naturen både sommer og vinter. Oplev sneklædte dale, frisk vinterluft og måske det fantastiske nordlys på den klare stjernehimmel.

"Samisk efterår" er en udflugt, hvor du kan lære om det naturlige arktiske spisekammer og apotek, smage tørret rensdyrkød, revlingsaft, urtete (brændenælde) og rosenrod-tinktur. Du kan også mærke tilstedeværelsen af den samiske shaman, noaide.

I Berlevåg kan du deltage i en unik to-dages vinterekspedition i den arktiske vildmark på både hundeslæde og snescooter.

Dag 4
day6_bergen.jpg

Barentsregionens hovedstad


Lokalitet: Båtsfjord - Kirkenes

Perspektivet bliver mere dramatisk, når vi nærmer os Kirkenes. Vi ankommer i nærliggende Vadsø tidligt om morgenen, og lige efter morgenmaden ankommer vi i Kirkenes ved 30 ° Øst, længere mod øst end Istanbul og St. Petersborg. Dette er Hurtigrutens vendepunkt inden hjemrejsen sydover. Kirkenes er kendt som Barentsregionens hovedstad og porten mod øst.

Grænsen mod Rusland er kun få kilometer væk, og vejskiltene har både norsk og russisk tekst. Afhængigt af sæsonen er der mange måder at besøge grænsen - med bus (hele året), på flodbåd eller på en action-fyldt tur på ATV / quadbike / firehjulet motorcykel. Kirkenes har mange fascinerende små museer om den fjerntliggende regions bemærkelsesværdigt rige historie og kulturarv.
I Kirkenes kan du deltage i en lang række eventyrlige aktiviteter i det arktiske miljø.

Om vinteren har Kirkenes et fantastisk snehotel, der er base for flere spændende udflugter. Du kan også hilse på rensdyrene, der lever ved snehotellet. I foråret kan du endnu deltage i vinteraktiviteter og udflugter - for eksempel at udforske den arktiske vildmark på snescooter og kørsel på en frossen fjord. På turen fortællerne guiderne om samerne, det ekstreme arktiske klima og områdets unikke dyreliv. På vores hundeslædetur trækker hundene dig ivrigt over det frosne arktiske landskab. Du kan også fange og spise kæmpe kongekrabbe fra Barentshavet. Om sommeren kan du vandre i fjeldene med en huskyhund som følgesvend.

Når skibet starter rejsen mod syd, kan du først nyde frokost og bagefter nyde udsigten over det omkringliggende arktiske landskab fra dækket eller fra panoramasalonen. Når vi sejler fra Kirkenes, har du kun set halvdelen af, hvad rejsen langs Norges kyst tilbyder. Vær klar til mange nye oplevelser. Havnene, vi besøgte om natten på den nordgående rejse, besøges nu om dagen. Om eftermiddagen lægger skibet igen til på Vardø, Norges østligste havn. Hvis vejret tillader det, kan du bade i Ishavet.

I foråret er der foredrag om vadefugle, der holder til på nordkysten. Sydpå sejler vi langs Varanger-halvøen til Båtsfjord, inden vi om aftenen når Berlevåg, der er hjemsted for et af Norges mest kendte mandskor, der hovedsagelig består af fiskere.

Rejsen afsluttes i Kirkenes. Transfer fra skibet tager dig til lufthavnen, hvor du flyver tilbage til Danmark.

 

Lokalitet Kirkenes/Danmark
Skibe

Skibene langs Norges kyst

Skibene, der sejler den klassiske rundtur. Hvert skib har sin egen atmosfære, stil og identitet så du kan vælge, hvordan du ønsker at opleve Norges kyst.

Oplevelser