Den norske kyst er en af verdens mest spændende og varierede destinationer. På en rejse med Hurtigruten kan du udforske seværdigheder langs den episke kyst, og rejsen bringer dig tæt på kulturen og hverdagen hos de mennesker, der bor her. Spis morgenmad på Nordkap, gå vandreture i Hammerfest eller Lofoten, udforsk vildmarken på snescooter eller hundeslæde, deltage i RIB-safari og se kulturelle seværdigheder.
Fra nydelige nord til smukke vest
Norges nordkyst Norge har spektakulær natur fra Finnmark og Nordkap til Vesterålen og Lofoten. Når du krydser Polarcirklen ændrer klimaet og landskabet sig. Det bliver mildere, men ikke mindre imponerende. På rejsen mod syd besøger vi både Harstad, Lofoten og Trollfjorden i dagtimerne. Derefter sejler vi ned til Helgelandkysten, og vi passerer klippeformationerne De syv Søstre. Rejsen fortsætter med at imponere dig, når vi sejler langs den uberørte og overvældende vestkyst.
Unikke Norge
At besøge rutens 34 havne er en fantastisk måde at opleve det ægte Norge på. Se alt fra små bygder med færre end 200 indbyggere til de store byer, der vrimler med liv. Når du ankommer til Bergen, den sidste anløbshavn, har du gennemført en rejse, der har fundet sted langs Norges kyst hver dag i 124 år. Det er unikt!
Oplev Norges kyst i midnatssolen
Sommeren er den perfekte årstid til at udforske Norges kyst. Midnatssolen skinner hele dagen nord for Polarcirklen, og så langt sydpå som Bergen er der 19 timers dagslys. Dette giver masser af energi og mere tid til at udnytte dagene.
Mange af Hurtigrutens udflugter og aktiviteter på dækket foregår om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen - overnatning på dækket, midnatskoncert i Ishavskatedralen og actionfyldte udflugter som hvalsafari og kajaksejlads.
Når sommeren nærmer sig sin afslutning, forstærker den skarpe, klare efterårs luft de røde, gule og orange farver. Bjerge, bakker og skove lyser op i efterårets farver. Fra dækket under den klare, blå himmel ser man, at der drysser sne på de højeste tinder.
Det bliver gradvist mørkere, og solen går tidligere ned. Hvis du er heldig, oplever du, at nordlyset flakker over himlen og skaber lidt ekstra magi.
Uanset sæsonen giver en tur med Hurtigruten fra nord syd minder for livet. Når vi lægger til i Bergen, har du oplevet meget på kort tid, og du længes garanteret efter at vende tilbage.