Kulturel sejlads - sydgående

Kirkenes - Bergen

Velkommen om bord på ti helt særlige rejser med fokus på norsk musik, kultur, kunst og historie. På disse ture er mange aktiviteter om bord inkluderet, og du kan deltage i skræddersyede udflugter. Vi lover autentiske oplevelser og fascinerende vidensformidling undervejs.

  • Lær noget om norsk kunst, musik og historie, mens du sejler gennem det landskab, der skabte det hele.
  • Deltag i fem unikke kulturelle begivenheder om bord. Alle fem er inkluderet i rejsens pris.
  • Oplev det meste af Norges kyst med 34 havne, flere end 100 fjorde og 1000 fjelde.
  • Deltag i supplerende udflugter på land - nogle af dem i spektakulære og ualmindelige områder.

Oversigt

Tag med på disse unikke sejladser, der er dedikeret til norsk kultur. Hurtigruten tilbyder fem sejladser i foråret og fem i efteråret. Oplev norsk kultur, når den er bedst, enten når kyststrækningen vågner efter en lang vinter eller i de farverige årstider. Mens vi sejler langs kysten, kan du deltage i flere spændende kulturelle aktiviteter både om bord på skibene og på land. Nogle af vores koncerter afvikles i usædvanlige lokaliteter og omgivelser. Du kan nyde opera-arier i en gammel industrimine og en koncert i en gammel fiskeoliefabrikstank.
Der er besøg i fascinerende kirker, herunder den smukke stenkirke i
Ålesund, Iskatedralen i Tromsø, Nidarosdomen i Trondheim og Trondenes Kirke, Norges nordligste middelalder-stenkirke.

I Bodø kan du besøge "Stormen" i kulturkvarteret. Bygningen åbnede i 2014 og har vundet flere arkitekturpriser. "Stormen" er samlingssted for både publikum og kunstnere og er et sted, hvor man kan opleve kunst i alle former. Stedet er især kendt for den vidunderlige akustik.

Aktiviteterne om bord pirrer også alle dine sanser med koncerter, foredrag og smagsprøver på specialiteter fra de områder, vi sejler i.

SYDGÅENDE

KIRKENES – BERLEVÅG

  • Valgfri: Udflugt til heksemuseet i Vardø.

HONNINGSVÅG – TROMSØ

  • Valgfri: Midnatskoncert i Ishavskatedralen.

TROMSØ – SVOLVÆR

  • Valgfri: Koncert i en gammel fiskeolietank i Vesterålen.

TRONDHEIM – BERGEN

  • Inkluderet: Operakoncert på Bergtatt - en gammel industri-minehule i fjeldene mellem Kristansund og Molde.
  • Inkluderet: Koncert om bord: Griegs berømteste musicalværker og romancer.

Desuden kan du deltage i vores sædvanlige forårs- og efterårsud-flugter på rejsen.

Rejsens pris inkluderer:

  • Rejse med Hurtigruten med kahyt i kategori efter eget valg og helpension
  • Udvalgte aktiviteter om bord inklusive foredrag, koncerter og smagsprøver

Ikke inkluderet:

  • Flyrejse og transport
  • Rejseforsikring
  • Valgfrie udflugter
  • Bagagehåndtering

 I øvrigt:

  • Priserne er i danske kroner pr. person baseret på to personer, der rejser sammen og deler en dobbelt-kahyt
  • Ikke alle kategorier er tilgængelige på alle afgange
  • Pris på ene-kahyt oplyses på anmodning
  • Hurtigruten har et fleksibelt prissystem, og alle priser afhænger af kapacitet og tilgængelighed.

 

Lignende rejser

Rejsen dag for dag

Rejseplanen

Udrejse Afhænger af sæsonen

Afrejsehavn Kirkenes, Norge
Dag 1
1200x600_Kirkenes_©Ørjan Bertelsen_Day 7.png
Foto: Ørjan Bertelsen Foto

Båtsfjord - Kirkenes - Berlevåg


Lokalitet: Kirkenes

De morgenfriske kan se Vadsø, og lige efter morgenmaden ankommer vi til Kirkenes, ved 30 ° Øst - længere mod øst end Istanbul og St. Petersborg. Vi er tæt på den russiske grænse, og vejskiltene har både norsk og russisk tekst. Afhængigt af sæsonen er der flere måder at besøge den russiske grænse på.

Man kan deltage i flere af de spændende ture, Hurtigruten tilbyder i den arktiske vildmark, og i foråret kan man for det meste fortsat deltage i vinteraktiviteter og -udflugter.

Når skibet starter sin rejse mod syd, kan man først nyde en dejlig frokost og bagefter nyde synet af arktisk vildmark fra dækket eller en panoramalounge.

De havne, der på den nordgående rejse blev besøgt om natten, anløbes nu om dagen. Om eftermiddagen lægger skibet igen til i Vardø, Norges østligste havn. Hvis vejret tillader det, inviteres passagerne til is-badning i Barentshavet. Vi fortsætter langs Varanger-halvøen til Båtsfjord og når om aftenen til Berlevåg om aftenen, der bl.a. er hjemby for Norges mest berømte kor.

KULTURELLE BEGIVENHEDER
Inkluderet:
- Foredrag om bord: Hekseprocessen i Vardø.
- Hør mere på dækket om interessant steder og nyd nogle smagsprøver på specialiteter fra området.

KULTUREL PAKKE
Valgfri:
- Udflugt til heksemuseet i Vardø

Dag 2
1200x600_Hammerfest_©Ørjan Bertelsen_Day 8.png
Foto: Ørjan Bertelsen Foto

Det ekstreme nord


Lokalitet: Mehamn-Tromsø

Midt om natten anløber vi Mehamn. I Honningsvåg kan man nyde en udflugt og morgenmad på Nordkap og opleve ukendte sider af Finnmark.

Hammerfest blev grundlagt i 1798 og var i gamle dage Norges polarhovedstad og base for jagtekspeditioner i Arktis. Her kan man se Meridianstøtten, der blev rejst i 1854 til minde om Struves første præcise måling af kloden - og som er på UNESCOs verdensarvliste.

Vi fortsætter mod syd til Øksfjord. Efter at have krydset det åbne hav lægger vi til i det gamle handelssted Skjervøy. Vi sejler videre ind i den smukke Lyngenfjord, hvor man kan nyde synet af de majestætiske fjelde. Indimellem møder vi en lokal rejetrawler med besætning, der både fortæller om livet langs kysten og serverer friske rejer på dækket. Vi kommer til Tromsø i tide til at nyde nattelivet. Det er ikke så vildt som landskabet omkring byen - men spændende og underholdende trods alt!

KULTURELLE BEGIVENHEDER
Inkluderet:
- Foredrag om bord: Norske traditioner.
- Hør mere på dækket om interessante steder undervejs og nyd nogle smagsprøver på specialiteter fra området. 

Dag 3
1200x600_Raftsundet_©Nina Helland_Day 9.png
Foto: Nina Helland Foto

Velkommen til Lofoten


Lokalitet: Tromsø-Stamsund

Vi ankommer til Harstad om morgenen, og man kan deltage i en af Hurtigrutens udflugts​​klassikere, En smag af Vesterålen. Den smalle Risøyrenna (-renden) er bare syv meter og blev lavet specielt til Hurtigruten i 1920'erne, så skibe kunne sejle mellem Harstad og Sortland. Sandbankerne kan ses gennem det klare, grønne vand. Risøyhamn er en lille landsby med kun 200 indbyggere, og vi stopper kort for at sætte passagerer, dagligvarer og post i land.

Som en hyldest til Lofotens fiskerihistorie, viser skibets kokke om foråret på dækket, hvordan man fileterer fisk. Vi fortsætter via Sortland til Stokmarknes, hvor Hurtigruten blev grundlagt for mere end 120 år siden.

På vej videre mod syd ser det ud, som om vi sejler lige ind i bjergvæggen, men kaptajnen finder en åbning og sejler gennem det smalle Raftsund. Denne 26 kilometer lange passage mellem Vesterålen og Lofoten er omgivet af op til 1000 meter høje fjelde.

Trollfjorden er havørnens rige og næste punkt på dagsordenen. Den lille fjord er kun 2 km lang og 100 m bred med majestætiske bjerge omkring sig. Hvis vejret og tiden tillader det, tager kaptajnen en omvej ind her, hvor fjeldene næsten stryger skibssiderne. Deltag i en havørneudflugt for at se fuglenes konge, Nordeuropas største rovfugl, på tæt hold.

I Svolvær kan man vælge mellem adskillige udflugter. Fra Svolvær fortsætter vi til Stamsund, hvor Lofotvæggens majestætiske toppe knejser over os. Vi forlader den smukke skærgård i løbet af aftenen og sætter kurs tværs over Vestfjord mod fastlandet.

KULTURELLE BEGIVENHEDER
Inkluderet:
- Hør mere på dækket om interessante steder undervejs og nyd nogle smagsprøver på specialiteter fra området.

KULTUREL PAKKE (valgfri):
- Koncert i en gammel fiskeolie-tank i Vesterålen.

Dag 4
1200x600_UNESCO Vega Archipelago (Sandnessjøen), Neshavna_©Rita Johansen_Topaz_Day 10.png

På date med De syv Søstre


Lokalitet: Bodø-Rørvik

Vi krydser Polarcirklen ved 66 ° 33 ' Nord. Det er et af rejsens højdepunkter, og det fejres på dækket med en smagsprøve på arktiske traditioner. Et andet højdepunkt er, at vi sejler forbi fjeldkæden De Syv Søstre. Fjeldene er mellem 910 og 1.072 meter høje, og det er let at forstå, hvordan de syv "damer” har inspireret til gamle myter.

Vi tager et hurtigt kig på Kent, en idyllisk gammel handelsplads, inden vi sejler videre til Sandnessjøen. Vegaøerne, på UNESCOs verdensarvliste, ligger lige ved Sandnessjøen. Det er også værd at stifte bekendtskab med øboernes unikke tradition med at holde vilde edderfugle som husdyr. I Brønnøysund kan man besøge Norsk Havbrukssenter og lære mere om landbrug, miljø omkring dambrug og moderne akvakultur.

Dag 5
1200x600_Trondheim_©Jan Menge - Guest image_Day 11.png
Foto: Jan Menge / Guest Photo Foto

De gamle byer og havet


Lokalitet: Trondheim-Ålesund

Endnu en mulighed for at gå på opdagelse i Trondheim. Efter morgenmaden kan man deltage i en byvandring, der er en rejse gennem 1000 års historie. Senere sejler skibet ud på den majestætiske Trondheimsfjorden, der er 170 km lang og op til 25 km bred. Ligesom alle andre norske fjorde er den dyb, 577 meter på det dybeste sted.

Mens vi sejler langs kysten, indser man fiskeriets betydning for de norske kystsamfund. Kristiansunds placering har givet byen et væld af muligheder for fiskeri, skibsbygning og olieindustri. Byen kaldes Norges klipfiskhovedstad på grund af dens lange historie med eksport af tørret, saltet torsk. Her kan man tilmelde sig en tur på Atlanterhavsvejen, et af ​​Norges mest besøgte turistmål. Derefter krydser vi det åbne hav til Molde, der er kendt som "rosernes by", bemærker man Romsdal-alpernes stejle, grå, pegende tinder.

KULTUREL BEGIVENHED
Inkluderet:
- Foredrag om bord: Fiskeriets betydning gennem Norges historie.

Dag 6
1200x600_Ålesund_©Dave Derbis - Guest image_Day 12.png
Foto: Dave Derbis / Guest Photo Foto

Det sidste kapitel i eventyret


Lokalitet: Bergen

I løbet af natten lægger skibet til i Ålesund, Torvik og Maløy. Verdens smukkeste sørejse nærmer sig sin afslutning. Før vi lægger til kaj i Bergen, er der fortsat nogle sømil tilbage med fascinerende landskaber. Nyd synet af Nordfjorden under den mægtige Jostedalsbræ.

Om morgenen har vi et kort stop i Florø, Norges vestligste by. Nogle sømil syd for Florø sejler vi forbi indsejlingen til den smukke Sognefjord og derefter den storslåede øgruppe Fedje og smukke Øygarden mod Bergen. Når vi kommer til Bergen, har vi tilbagelagt 2400 km med unikke kystoplevelser.

KULTURELLE BEGIVENHEDER:
Inkluderet: Koncert om bord: Griegs mest berømte musikalske værker og romancer

KULTUREL PAKKE (valgfri):
Operakoncert på Bergtatt - en gammel industriel mine i fjeldene mellem Kristiansund og Molde.

Ankomst Afhænger af sæsonen

Lokalitet Bergen, Norge
Om bord

Unge opdagelsesrejsende

Fra 1. april 2017 kan 7-13-årige deltage i Hurtigrutens program for Unge Opdagelsesrejsende. Programmet er specialdesignat for børn, der rejser med voksnes til storslåede destinationer med fokus på at lære noget, at have det sjovt og at være aktiv.

Oplevelser

Udflugter på sydgående sejladser (2017/18)

Giv din indre opdagelsesrejsende en udfordring og oplev alt, hvad Norge tilbyder med Hurtigrutens brede vifte af valgfrie udflugter. Periode: 01.04.2017 - 30.03.2018.

Havne

Lær noget om de charmerende havne og byer, der besøges på denne rejse

Attraktioner

Oplev naturlige vidundere, havne og dyreliv, som du kan møde i løbet af rejsen i Norge.

Artikler

Lær mere om oplevelsen ved at sejle langs den smukke norske kyst.

Videoer

Fordyb dig i de eventyr, du kan opleve på en rejse i Norge.

Forlæng ferien

Forlæng ferien

På alle Hurtigrutens rejser kan du forlænge opholdet før eller efter sejladsen. Alle hoteller er specielt udvalgt for at give dig den bedste og mest centrale beliggenhed. Vi hjælper gerne med at bestille flyrejse, transport og hotel. Mandag - fredag: Kl. 08.00-18.00 Lørdag: Kl. 10.00-14.00 Ring til kundeservice på telefon 89881205

Udflugter før og efter sejladsen

Fuldend din ferie i Norge med oplevelser før eller efter sørejsen. Vælg mellem udflugter, der varer nogle timer eller flere dage med hotelovernatninger.