Til hovedindhold
Hurtigruten Coastal Logo Hurtigruten Coastal Logo
Gå til Hurtigruten Expeditions

Hurtigruten den originale kystrejse

Gå til Hurtigruten Expeditions
Gå til Hurtigruten Group
  • Find din rejse
  • Tilbud
  • Havn til havn rejser
  • Vores skibe
  • Havne
  • Inspiration
  • Norway's Coastal Kitchen
  • Bæredygtighed
  • Søg

For rejsende

  • My Booking
  • Udflugter
  • Før- og efterprogram
  • Rejseinformation
  • Sundhed og sikkerhed om bord

Hurtigruten den originale kystrejse

Gå til Hurtigruten Expeditions
Gå til Hurtigruten Group
Skift
Hurtigruten sejler i midnatssolen – både himlen og havet er klar gul

Sejlads under midnatssolen

Australske Bronwen Pyle var med på en tur med Den norske kystrute under midnatssolen, og nød at få indtryk af livet i Arktis i den lyseste sæson.

Bronwen Pyle on a midnight sun cruise with her father - both standing on deck

En mindeværdig familieferie

Bronwen kan ikke lade være med at smile, når hun taler om sin sommerrejse i Nordnorge. Den 38-årige advokat, der oprindeligt kommer fra den søvnige lille by Stanthorpe i Queensland, har de seneste par år arbejdet i London. Da hendes forældre kom for at besøge hende og tage en tur rundt i Europa, ville hun gerne have, at de fik en familieferie, de ville kunne huske.

Bronwen Pyle on a midnight sun cruise with her father - both standing on deck

Et sommereventyr

“I årevis talte mine forældre om, at de gerne ville opleve Norges kyst. Jeg havde hørt fra venner, at det man SKULLE gøre – for virkelig at få en fornemmelse af Norge og dets kyst – var at tage en tur med Den norske kystrute”, fortæller Bronwen entusiastisk.

“Den sommer tilbragte vi nogle sjove og mindeværdige uger med at rejse gennem Europa og nyde de dovne sommerdage. Men at sejle ned langs Norges kyst var turens højdepunkt. Især fordi vi fik lov til at opleve midnatssolen sammen, noget mine forældre kun havde hørt om, men aldrig oplevet.”

Når dagen aldrig får en ende

Bronwen bestilte en sydgående midsommerrejse til dem med start i Kirkenes i Nordnorge. De havde selskab af midnatssolen de første par nætter. “Dagen fortsatte og fortsatte, det blev aldrig mørkt, end ikke om natten. Den uafbrudte dag gav os faktisk endnu mere tid til at beundre landskabet på ruten.”

Hun fortsætter: “Den første nat, da skibet sejlede forbi små hytter og landsbyer, så vi familier, der hyggede sig i deres haver og spiste og drak midt om natten. Nogle af dem hævede endda deres glas mod os, da vi passerede dem!”

“Den anden nat gik vi rundt i Tromsø ved midnatstid, og der var masser af mennesker ude. Nogle sad bare foran barer og caféer, solede sig og snakkede med deres venner. Der var en virkelig rar atmosfære – afslappet, men også med lidt summen i luften.”

Særligt et sted stod tydeligere frem for Bronwen og hendes forældre. “Området omkring Svolvær på Lofoten var et af vores foretrukne sightseeing-steder. Landskabet var fantastisk med krystalblåt hav, stejle fjelde og hvide sandstrande. Det var overskyet den aften, men mens vi tog billeder, åbnede himlen sig over os og solstråler lyste ned til os. Det var som af en anden verden”.

Særlige minder

Bronwen forklarer, at midnatssolen også virkede til at inspirere livet ombord på skibet. “Både besætningen og de andre rejsende var så venlige – det ekstra sollys gjorde os sikkert mere muntre!” forklarer hun. “Det hjalp sikkert også at blive modtaget af en spektakulær udsigt over fjorde og fjelde, der strålede af solskin døgnet rundt!”

“Sommer handler også om mad, og jeg elskede bare den norske is, ostene og chokoladen!”, siger hun med en klukkende latter. “Men det, jeg holder mest af ved rejsen, var at sidde ude på dækket med min 80 år gamle far, hvor vi snakkede til sent ud på natten, mens vi nød de konstant skiftende landskaber under midnatssolen. Det var smukt,” siger Bronwen med et varmt smil. “At dele denne oplevelse med ham er virkelig et særligt minde for mig.”

Bronwens fem tip i forhold til midnatssol:

  1. Det bedste sted at opleve midnatssolen er ude på skibets dæk. Det kan være en god idé at komme derud tidligt om aftenen for at sikre sig en siddeplads og et godt sted.
  2. Du får sandsynligvis travlt med at tage billeder af det fantastiske landskab. Men husk at stoppe med at tage billeder og bare at nyde øjeblikket.
  3. Tag en kop kaffe fra baren ombord for at holde dig vågen. Du kan også få et skud koffein i nogle af havnene og strække dine ben på samme tid.
  4. De ekstra timers sollys kan gøre det svært at sove. Brænd den overskydende energi af i motionscentret ombord eller på tilkøbsudflugter i løbet af dagen.
  5. De tykke gardiner i din kahyt er gode til at blokere for sollyset, men medbring eventuelt en øjenmaske, hvis der slipper et par stråler igennem.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag særtilbud, spændende nye rejeplaner og fascinerende artikler leveret direkte i indbakken.

Ja, tilmeld mig nyhedsbrev

Kontakt

  • +45 89 88 12 05

  • [email protected]
  • Kontakt os

Om Hurtigruten

  • Om Hurtigruten Group
  • Loyalitetsprogram
  • Bæredygtighed
  • Ledige stillinger
  • Presse
  • Hurtigruten Svalbard

Support

  • My Booking
  • Betaling
  • Gavekort
  • Vilkår og betingelser

Sociale medier

  • Facebook
  • Twitter
  • Instagram
  • YouTube

Privatlivspolitik

  • Privatlivspolitik
  • Cookies
  • Cookie Settings

Hurtigruten Expeditions

  • Ekspedition
  • Alaska
  • Antarktis
  • Britiske oer
  • Kap Verde
  • Caribiske
  • Mellemamerika
  • Europa
  • Galapagos
  • Gronland
  • Island
  • Nordamerika
  • Norge
  • Sydamerika
  • Svalbard
  • Nordvestpassage
  • Transoceanisk

Den originale kystrejse

  • Norge Fjord
  • Nordlys