Med havvidenskab ombord

Der sidder en beskeden, grå boks i maskinrummet på nogle af vores skibe, der sejler på Kystruten. Når skibet sejler langs Norges kyst, kan man høre ​​en lille pumpe hvert minut. Den suger havvand op udefra og ind i den mystiske kasse gennem et lille indtag.

FerryBox-måleenheden. Bag kassens vægge findes en række fascinerende sensorer, der analyserer havvandstemperatur, saltholdighed, ilt, klorofyl, organisk kulstof, partikelindhold og andre vigtige havvariabler.

Som en del af et globalt initiativ om at lære mere om vores oceaner overføres data indsamlet af FerryBox via satellit til Det norske institut for Vandforskning (NIVA). Instituttets forskere studerer tallene for at overvåge og forstå variationer i havmiljøet. Dataene er vigtige for at foretage mere nøjagtige modeller og for at forudsige havenes tilstand i fremtiden.

Kai Sørensen, der er seniorforsker hos NIVA, var med til at introducere FerryBox i Norge for tyve år siden. Ifølge Sørensen ville denne meget vigtige forskning være meget sværere at opnå uden samarbejdet med Hurtigrutens Kystrute.

“Skibene kan indsamle data ugentligt, hvilket gør resultaterne mere nøjagtige og fremskynder processen. Alternativet ville have været at bruge mange separate skibe til at gøre det, hvilket ville have været mindre hyppigt”, siger han.

De indsamlede data har afsløret nogle skarpe opdagelser. En af dem er stigningen i kystformørkelse. “På overfladen tror du måske ikke, at et mørkere hav betyder noget,” siger Sørensen. “Men når vintertemperaturen bliver mildere på grund af klimaændringer, siver ferskvand fra de indre sumpe og floder ud i havet og bringer mere og mere organisk materiale med sig,” forklarer han.

“Næringsstofferne fra det indre ferskvand blandes med saltvand og fører nogle gange til større algevækst. Det kan blive giftigt og forgifte fisk, der er i nærheden. Vi har allerede haft problemer med det i forbindelse med akvakultur i Nordnorge,” advarer Sørensen.

Men der er dog lidt optimisme at spore hos ham. ”Heldigvis har vi konsistente, værdifulde data fra FerryBoxes på skibene på Kystruten. Det giver forskere som mig mulighed for at kontrollere sæsonbestemt og langsigtet opvarmning af havet og tidspunktet for og varigheden af ​​algevæksten.”

Sørensen fortsætter: “FerryBoxen er udstyret til at måle fluorescens i klorofyl a, der korrelerer med den algerelaterede biomasse. Den kan også foretage aflæsninger om pH, der er en indikator for ​​fossile brændstoffers og kuldioxids påvirkning af havene, kendt som havforsuring.”

“Vi tester også en af ​​de nyeste funktioner i FerryBox-systemet, som gør det muligt at samle mikroplastprøver langs Kystruten. Prøverne kan analyseres yderligere i NIVA-laboratorier,” tilføjer han.

Som rejsende med os kan man lære mere om det hav, vi sejler i. Data fra FerryBoxen vises direkte på en interaktiv berøringsskærm, der er placeret på udvalgte skibe. Det øger bevidstheden om presserende miljøspørgsmål.

Sørensen er meget glad for de rejsendes engagement. “Vi troede, at de måske var interesserede i at se, hvordan det omkringliggende hav klarer sig, men vi forventede ikke, at folk var så entusiastiske! Vi inkluderede oplysninger om vores forskning i konsollerne, og de rejsende synes at nyde at tage sig tid til at lære mere”, siger han muntert.

“Ny teknologi har gjort en stor forskel med hensyn til vores evne til at forstå havet. De data, vi har indsamlet fra FerryBoxes på Hurtigrutens Kystrute, har spillet en vigtig rolle for, hvor vi er nu, og det vil det også gøre fremover,” konkluderer Sørensen.

“Kombineret med avanceret forskning, mener jeg, at de indsamlede data kan hjælpe os med at komme længere, så vi kan imødegå udfordringerne ved klimaændringerne og være nøglen til at navigere os mod en bæredygtig fremtid.”