
Hvorfor rejse med Hurtigruten?
Her er fem grunde til, hvorfor vores tidløse kystrejser er unikke og specielle.
Det er vores hjem
Hurtigruten blev født på Norges kyst. Vi har sejlet i fjordene, navigeret rundt om øerne, beundret fjeldene og kæmpet gennem vejr og vind hver eneste dag, året rundt i næsten 130 år. Vær sikker på, at ingen kender Norges kyst bedre end os. Det er vores hjem, og vi kunne ikke være mere stolte over at vise det til dig.
Vi passer på kysten
Lige siden, vi begyndte vores sejladser i 1893, har vores opgave været at forbinde og servicere folk langs Norges kyst. Sådan har vi gennem snart 130 år støttet fjerntliggende lokalsamfund til gavn for familier og lokale virksomheder, samtidig med at vi har beskyttet den spektakulære natur, som vi sejler gennem.
Så autentisk som det kan blive
Rejs side om side med de lokale, der kender og er glade for vores skibe, som har benyttet sig af dem til rejser, postleverancer og gods gennem generationer. Se, hvordan folk vinker og hilser på os, når vi sejler forbi deres huse og gårde – et tegn på, at de ser på os som en lige så naturlig del af kysten som fjordene selv.
Værdifulde medspillere
Gennem flere årtier har vi udviklet stærke relationer til lokale leverandører – store og små, gamle og nye. Sammen arbejder vi for at sikre den højeste standard og bedste praksis. Det lægger man mærke til i de mange sæsonbaserede tilkøbsudflugter, man kan vælge mellem, og i den smagfulde mad, der er lavet af lokale råvarer.
Talent og ekspertise
Vi kunne ikke have opnået alt det, som vi har, uden det hårde arbejde, dedikationen, færdighederne og engagementet fra kaptajnerne og besætningen ombord. Mange af dem er vokset op langs Norges kyst og har gode barndomsminder om vores skibe. Desuden har vi vores entusiastiske Coastal Experience Team, der bidrager med deres omfattende indsigt og viden for at gøre rejseoplevelserne ombord endnu bedre.