
Svalbard-ekspressen - sydgående
Svalbard-ekspressen - sydgående
- Gå ombord på den sydgående del af vores genoplivede, historiske rute, der forbinder Norges fastland med Svalbard på kanten af verden
- Tag med os om bord på det fantastiske skib M/S Trollfjord, nyrenoveret i 2023 for at afspejle de smukke fjorde, vi sejler igennem.
- Besøg et udvalg af charmerende kystsamfund på Norges fastland og Svalbard og vælg autentiske, lokalt drevne tilkøbsudflugter
- Oplev sommerens variationer i hele Norges længde og nyd den pragtfulde midnatssol med 24 timers dagslys i højsæsonen

Rejseplan
Begynd rejsen med at opleve grænsen til Arktis i Longyearbyen, Svalbard. Efter to overnatninger på Spitsbergen går vi ombord på M/S Trollfjord og sætter kurs sydpå til Norges kyst og et udvalg af både små og store kystsamfund.
DAG 1 : Longyearbyen
På kanten af verden
Vores højarktiske oplevelser begynder ved ankomsten i Longyearbyen på Spitsbergen, der er den største af Svalbards tre hovedøer. Se til med ærefrygt, mens storslåede brune og grønne fjelde rager op og breder sig fra den højarktiske tundra, og floder med smeltet sne risler gennem dalens sletter og glimter under sommersolen.
Brug et øjeblik på bare at mærke stemningen her på Svalbard. Vi er på en breddegrad på mere end 78’Nord og under 1.307 kilometer fra selve Nordpolen. Luften er frisk og ren, og den gennemsnitlige temperatur om sommeren er mild takket være en varm nordlig del af Golfstrømmen.
Man ankommer på egen hånd til Longyearbyen, der ligger på bredden af en fantastisk fjord. Byen er den største bosættelse på Svalbard med omkring 2.000 indbyggere fra hele verden. Den udsprang oprindeligt af en kulminekoloni fra 1906. Nu er byen et knudepunkt for eventyrrejsende, forskere og ingeniører, der er tilknyttet lokale forskningsprojekter såsom den berømte Frøbank.
Om aftenen efter check-in på hotellet besøger vi Camp Barentz, der ligger for foden af fjeldet Breinosa. Her i den rene, højarktiske vildmark nyder vi aftensmaden i en hyggelig træhytte og prøver måske endda biđos – en traditionel, hjemmelavet, samisk stuvning med langtidskogt rensdyrkød og grøntsager.
Desserten nyder vi uden for rundt om bålet - måske under midnatssolen. Afslut første dag med at nyde synet af fjeldene, mens vi tager tilbage til hotellet i Longyearbyen.
DAG 2 : Longyearbyen
Eventyrlig oplevelse i det højarktiske område
Efter vores første nat i Svalbard følger dagens eventyrlige oplevelse os på den hybrid-elektriske katamaran M/S Bard. Få mest muligt ud af sommerklimaet, mens vi nyder Spitsbergens fantastiske landskab ved Billefjord og Nordenskiöldbreen.
M/S Bard er en banebrydende, ny katamaran til dagssejladser. Når den nærmer sig gletsjere, dyreliv eller bosættelser, sejler den lydløst på elektrisk fremdrift. Eldriften og katamaranens specialdesignede propeller, skaber minimal støj og vibrationer for ikke at forstyrre det arktiske dyreliv.
Tidligt på sæsonen er der måske endnu is på Billefjord. Når vi skifter til bådens elektriske motor, følger vi forsigtigt og lydløst kanten af isen på udkig efter havfugle, hvalrosser og sæler. Vi kan også nyde synet af den smukke og store Nordenskiöldbre, der kælver isbjerge i fjorden.
I det fjerne kan vi undervejs se den forladte kulmineby Pyramiden, der blev opkaldt efter et nærliggende fjelds form. Pyramiden har været spøgelsesby i mange år, men der har været flere forsøg på at genbefolke området i nyere tid.
I den ydre del af Billefjord ligger Skansbukta, der er en anden lille bosættelse og gipsmine, der er gået tabt under de imponerende klipper. M/S Bard sejler også forbi Svenskhuset, der er Spitsbergens ældste, bevarede bygning og stedet, hvor en tragisk blyforgiftning fra konservesdåser kostede 17 jægere og sømænd livet.
Mens vi nyder synet af fjorden, gletsjeren, fjeldene og en arktisk, blomstrende flora, sejler vi tilbage til Longyearbyen med M/S Bard og kommer på plads på hotellet, hvor vi tager den sidste overnatning.
DAG 3 : Longyearbyen
Sidste dag i Longyearbyen
Vågn op til arktisk sol og nyd morgenmad på hotellet. Sidste dag her i Longyearbyen kan man bruge, som man vil.
Hvis man ikke allerede har gjort det, kan man gå rundt og opleve byen. Kig ind i butikker med hjemmelavet chokolade, små gallerier med kunst, der er inspireret af livet på grænsen til Arktis, og beværtninger, der serverer øl fra Svalbard Bryggeri.
Man kan også køre “tør”-hundeslæde, hvor slæderne er udstyret med hjul i stedet for meder, så hundene kan træne hele sommersæsonen. Det holder dem i form, inden sneen kommer.
Uanset, hvordan man vælger at tilbringe dagen på Svalbard, kan man vende tilbage til hotellet for at få frokost, inden vi kører til M/S Trollfjord, der er vores hjem til søs den næste uge. Om aftenen sejler skibet videre nordpå mod Ny-Ålesund.
DAG 4 : Ny-Ålesund
Videnskab på grænsen til Arktis
Vi står tidligt op for at nyde en imponerende udsigt over Kongsfjorden, der er en af områdets største fjorde. Indgangen er beskyttet af to kolossale, knirkende gletsjere, der regelmæssigt kælver is i fjorden.
Strækningen er også et godt sted at spejde efter hvalrosser, der soler sig på bredderne, og de mange trækfuglearter, herunder søpapegøjer, kongeedderfugle, kortnæbbede gæs og lomvier.
Polarræve og Svalbard-rensdyr kan af og til ses på land, og hvidhvalen er kendt for at komme op til overfladen her. Hvis vi er heldige, ser vi måske endda en isbjørn ved kysten på rov efter remme- og ringsæler.
På spidsen af halvøen Brøgger på en af Kongsfjords bredder,ligger Ny-Ålesund. Som i Longyearbyen lå her først en kulmine, men fra midten af det 20. århundrede blev stedet vært for forskningsstationer. Om sommeren er her flere end hundrede forskere fra 20 glaciologi- og klimainstitutter fra flere end 10 lande.
Gå en tur i en af verdens nordligste bosættelser, besøg det lokale museum og souvenirbutikken eller send et postkort til venner og familie fra det lille posthus.
Man kan også tage på en guidet tur til Amundsen-monumentet, der blev rejst til ære for den fantastiske, norske opdagelsesrejsende, der slog alle rekorder, da han nåede Nordpolen i 1926. Amundsen fløj luftskibet Norge fra Ny-Ålesund over Nordpolen og landede i Alaska tre dage senere.
DAG 5 : Til søs
Vi forlader Svalbard
Det er desværre tid til at sige farvel til Svalbard og Spitsbergen. Hvis der er tid på sejlturen tilbage til Norges fastland, tager vi måske en afstikker til Recherchefjord, der er en lille fjord syd for Bellsund.
Undervejs kan man slappe af. Hvis himlen er skyfri, kan man nyde lidt sommersol på dækket og spejde efter hvaler, delfiner og marsvin. Eller hvis det ikke er så varmt udenfor, kan man nyde saunaens beroligende damp.
Få et fascinerende indblik i lokalhistorie og dyreliv ved at overvære Coastal Experience-teamets foredrag. Teamet tilbyder måske også kurser i fotografering, så man kan få hjælp til at tage fantastiske billeder i de kommende dage.
Nyd Norway's Coastal Kitchen-konceptets overdådige mad og drikkevarer. Kokkene anvender de bedste, mest smagfulde, lokale norske råvarer. Som en ekstra fornøjelse kan man måske smage regionale specialiteter eller se de dygtige skibskokke arbejde i showkøkkenet.
Man kan også bare slappe af med en god bog i loungen eller tale med de medrejsende i baren, mens man sammen mindes rejsens bedste oplevelser indtil nu.
DAG 6 : Tromsø og Senja
Udforskning af “Lille Norge”
Tilbage på Norges fastland. Skibet stopper kort i nærheden af Tromsø for at losse fragt af fra Svalbard og laste fragt til havnene sydpå.
Vi lægger til i Tromsø efter at have været oppe ved Svalbard og følger i historiens fodspor. De fleste opdagelsesrejsende og sømænd, der vendte tilbage fra deres arktiske ekspeditioner, besøgte byen. Moden og maden, de oplevede der, virkede så stilfuld og raffineret sammenlignet med de nøgne grænsebyer, at de gav Tromsø tilnavnet “Nordens Paris”.
Skibet fortsætter sydpå til Senja, der er en af landets største øer og en af Nordnorges stjernedestinationer, som CNN har rangeret blandt verdens ti smukkeste øer. De lokale beskriver ofte øen som “Mininorge”, fordi Senjas landskab ligner forskellige dele af Norges kyst.
For at få mest ud af den eventyrlige ø anbefaler vi at gå i land i Tromsø og deltage i en af vores tilkøbsudflugter.
-
Senja og nordens seværdighederOplev fascinationen ved Nordnorge. På denne smukke bustur ser vi fjorde, forrevne fjelde, sandstrande og smukke byer.
-
Dyresafari på SenjaTag med på en spændende safari ved Senjas have, forbi frodige øer og holme, mens vi spejder efter sæler og havfugle.
-
Smuk guidet tur på elcykelHop på en el-cykel for at udforske den idylliske ø Senja uden besvær. Se storslåede udsigter over fjordene på en af Norges mest betagende årstider.
DAG 7 : Svolvær
Bliv forelsket i Lofoten
Vi udforsker øgruppen Lofoten hele dagen. Øgruppen hyldes som et af de mest spektakulære områder i hele Norge, og man forstår hvorfor, når man ser dens takkede grønne klipper rejse sig dramatisk op af havet og klatre højt op mod himlen som enorme tænder.
Smukke fiskerbyer kommer til syne som rækker af huse med røde tage og på pæle, der klamrer sig malerisk til kanten af fjeldrige øer. Hist og her er enkelte fiskerhytter, der lokalt kaldes rorbuer, spredt over øerne som røde prikker midt i et safirblåt hav og de frodige fjeldsider.
Man erfarer, at livet på Lofoten er overraskende roligt og fredeligt. Tiden synes at stå stille, som var den standset midt i øernes rene skønhed.
Øgruppens bankende hjerte er Svolvær, hvor vi lægger til det meste af dagen. Der er butikker og restauranter, og man kan bruge timer på at udforske og lære selve byen at kende.
For at udforske fjeldene, øerne og byerne, der kan ses rundt om Svolvær, tilbydes en række af de bedste, håndplukkede udflugter på Lofoten.
Tag på en tilkøbsvandretur til en af de hvide sandstrande, hvor man kan hjælpe med en strandoprydning, inden man tager en badetur. Alternativt kan man tage med på en kajaktur for at udforske Henningsværs rå skønhed og krystalklare vand.
-
Fiskeri på Lofoten - sommerPrøv at fiske efter kuller, torsk og makrel ombord på en traditionel norsk fiskerbåd fra 1917, M/S Symra
-
Kajakroning ved Lofoten - sommerOplev Henningsværs rå naturskønhed, mens vi udforsker det krystalklare vand via kajak.
-
Lofotens landskab og HenningsværNyd Lofotens betagende sommerlandskaber. Oplev historie, havliv og tidløs kunst på nationalmuseet SKREI, og nyd atmosfæren i fiskerbyen Henningsvær.
-
Højdepunkter i Reine og LofotenLofoten er et særligt, ikonisk sted med enormt høje kystfjelde og små kystsamfund. Der venter os en fantastisk udsigt fra Svolvær til Reine.
DAG 8 : Brønnøysund
Helgelandskystens seværdigheder
Skibet fortsætter sydpå og når til midten af Norges kyst. Helgelandskysten er en velkendt strækning, der er fuld af karakteristiske fjelde, der har givet inspiration til mange myter og folklore.
Vi lægger til i Brønnøysund, der har en skøn lystbådehavn og en nygotisk stenkirke fra 1870. Brug tiden på at udforske byen eller deltag i tilkøbsudflugter såsom kajakroning, cykling eller en spændende sejltur med RIB-båd.
Et højdepunkt i området er et besøg på øgruppen Vega, der er en klynge af cirka 6.500 øer, skær og holme. Der findes et UNESCO-verdensarvscenter på Gardsøy, der viser, hvordan højt værdsatte edderdun høstes ved at stille små kasser til rådighed, så fuglene kan bygge reder.
Længere fremme fra Brønnøysund ligger fantastiske Torghatten. Det første, man bemærker ved Torghatten, er hullet, der går lige igennem fjeldets midte. Ifølge legenden blev Torghatten dannet, da Hestmannen i skuffelse over at være blevet afvist af den smukke Lekamøya, skød en pil efter hende. Kongen i Sømnafjellet så det og kastede sin hat imellem, og pilen gik lige igennem hatten og dannede hullet. Så stod solen op, og alle blev til klipper.
I roligt tempo tager det cirka en time at gå til hullet i Torghatten på en tilkøbsudflugt. Panoramaudsigten over træerne og øerne, der strækker sig ud foran os, er det hele værd.
-
Torghattens og Brønnøysunds legender - sommerSe Brønnøysunds seværdigheder fra bussen og følg derefter i fodsporene på trolde til et mytologisk fjeld med et hul, der går hele vejen igennem det.
-
Brønnøysund på cykelKom på cykeltur gennem historiske Brønnøysund og oplev byens hemmeligheder undervejs, fra den overraskende kirke til et showroom fyldt med moderne kunst.
-
Vandretur til TorghattenFølg i fodsporene på trolde og vikinger på denne udflugt til et mytologisk fjeld med et hul lige i midten.
-
Eventyrlig oplevelse på havet i RIB-bådUdforsk landskabet omkring Brønnøysund fra havet på en spændende RIB-tur.
DAG 9 : Ålesund og Hjørundfjorden
Sunnmørealpernes hemmelighed
Skibet lægger kort til i Ålesund, der er kendt for sin jugendstil-arkitektur og maleriske beliggenhed på en halvø ved Aksla-fjeldet. Her losser vi al fragt og sætter rejsende, der deltager i udflugter, af.
I nærheden af Ålesund skærer den fantastiske Hjørundfjord sig gennem Sunmørsalpernes tinder, der er 1.700 meter høje. Fjorden ligger smukt indlejret i Sunnmørealperne, hvilket betyder, at det er områdets skjulte perle og en hemmelighed for de fleste andre skibe.
De, der oplever Hjørundfjord, ser den som en seriøs konkurrent til deres yndlingsfjord i Norge. Fjordens dybe, blå vand og frodige fjeldsider synes at være perfekt proportionerede og afstemt, som var den blevet skulptureret med vilje af naturens kunstneriske evner.
På Hjørundfjordens vestlige bred ligger den idylliske landsby Sæbø. Her stiger de rejsende, der tidligere forlod skibet i Ålesundfor at tage på udflugt, på skibet.
Vi nærmer os hastigt rejsens sidste dag. Selv om det er bittersødt, kan vi ikke komme på nogen bedre måde at fejre vores Svalbard Express-oplevelse på end med en glædelig afskedsmiddag på rejsens sidste aften. Det er også muligt at se tilbage på de mange højdepunkter, vi har oplevet sammen.
-
Arkitektur og bryggerier – Ålesund til fodsUdforsk Ålesunds bemærkelsesværdige Art Nouveau-arkitektur, og smag derefter nogle af de bedste øl fra et mikrobryggeri i lokalområdet.
-
Fjeldtoppe og fjorde – en smuk busturOplev det Norge, du altid har drømt om. Sunnmøre-alpernes dramatiske fjelde og fjorde vil gøre dig stum af betagelse!
DAG 10 : Bergen
Rejsen slutter
Om morgenen ankommer vi i Bergen, der er en smuk by på Norges vestkyst. Majestætiske tinder omgiver byen og har givet Bergen sit tilnavn “byen mellem de syv fjelde”.
Tiden er kommet til at gå i land og køre til lufthavnen på egen hånd – men først når vi har sagt farvel til de andre passagerer og besætningen på M/S Trollfjord, der har gjort rejsen med Svalbard-ekspressen så behagelig. Alternativt kan man forlænge sit ophold i Norge.
Vi har rejst på den historiske, ikoniske rejse med bider af paradis på Norges kyst - noget man ikke lige glemmer foreløbigt. Hvis man har deltaget i tilkøbsudflugter, får man billeder af sig fra kajak-, fiske- og cykleture i nogle af de smukkeste naturlandskaber, der findes.
Alle rejsende får glade minder med hjem, og vi ønsker en behagelig videre rejse. Det var så Svalbard Express. Vi håber, at vi snart ses igen.
Dette er inkluderet
Standard kahytter
Nyd et imponerende udvalg af fordele, der er inkluderet i rejsens pris og vælg mellem vores forskellige komfortable overnatningsmuligheder: Kahytterne Polar Inside, Polar Outside og Arctic Superior.
I Norge
- Transport i Longyearbyen (fra hotel til skib)
- To overnatninger på et 4-stjernet hotel i Longyearbyen. Morgenmad og et aftensmåltid er inkluderet i rejsens pris
- Aftenudflugt til Camp Barentz Wilderness
- Tur med hybrid-drevet katamaran, M/S Bard
Ovenstående er ikke inkluderet i rejsens pris, hvis bestillingen foretages, når der er under 90 dage til den valgte afrejsedato.
Kahyt på skibet
- Indkvartering i komfortabel kahyt med eget badeværelse
- Valg af foretrukken kahyttype
Tag et kig på M/S Trollfjords kahytter
Mad og drikkevarer ombord
- Helpension med måltider hele dagen i Flora og Árran
- Ubegrænsede udvalgte drikkevarer på Flora, Árran og i 1893 Bar i restauranternes og barens åbningstider
- Ubegrænset mineralvand, te og kaffe
- Eftermiddagssnack i 1893 Bar
- Kulinariske præsentationer og smagsprøver
Læs mere om mad- og drikkeoplevelser
Livet ombord
- Flersproget Coastal Experience Team
- Internetadgang
- Daglige foredrag med forskellige temaer, vejledning i fotografering, kunst og kunsthåndværk
- Adgang til motionsområde og sauna
- Filmaftener, musikunderholdning og adgang til biblioteket
- Udvalg af udstyr til friluftsaktiviteter
Få mere at vide om livet ombord på M/S Trollfjord
For rejsende i suite
Hvis man vil have den bedste oplevelse ombord i smukt indrettede luksuskahytter, skal man vælge ekspeditionssuiten.
I Norge
- Transport i Longyearbyen (fra hotel til skib)
- To overnatninger på et 4-stjernet hotel i Longyearbyen. Morgenmad og et aftensmåltid er inkluderet i rejsens pris
- Aftenudflugt til Camp Barentz Wilderness
- Tur med hybrid-drevet katamaran, M/S Bard
Ovenstående er ikke inkluderet i rejsens pris, hvis bestillingen foretages, når der er under 90 dage til den valgte afrejsedato.
Suite på skibet
- Indkvartering i en stilfuld, rummelig suite med eget badeværelse
- Valg af foretrukken kahyttype
- Ubegrænset minibar
- Daglig opredningsservice
Tag et kig på M/S Trollfjords suiter
Mad og drikkevarer ombord
- Helpension med måltider hele dagen på Flora, Árran og den finere à la carte-restaurant Røst
- Ubegrænsede udvalgte drikkevarer på Flora, Árran, Røst og i 1893 Bar i restauranternes og barens åbningstider
- Ubegrænset mineralvand, te og kaffe
- Valg af spisetid på restauranterne
- Eksklusiv Afternoon Tea med mousserende vin på Røst
- Eksklusiv middag med skibets seniorofficerer
Læs mere om mad- og drikkeoplevelser
Livet ombord
- Prioriteret Fast Track-check-in inklusive eksklusiv adgang til Espolin Johnson-lounge
- Internetadgang
- Flersproget Coastal Experience Team
- Adgang til motionsområde og sauna
- Daglige foredrag med forskellige temaer, vejledning i fotografering, kunst og kunsthåndværksaktiviteter
- Filmaftener, musikunderholdning og adgang til biblioteket
- Kulinariske præsentationer og smagsprøver
- Udvalg af udstyr til friluftsaktiviteter
Få mere at vide om livet ombord på M/S Trollfjord