Nordvestpassagen - I de store opdagelsesrejsendes kølvand (rejse 2)

Bliv en af de få, der får mulighed for at sejle i de store opdagelsesrejsende kølvand , når Hurtigrutens ekspeditionsskib forsøger at komme igennem den legendariske Nordvestpassage. Oplev den rå og formidable skønhed i vildt terræn på en sjældent gennemført rejse på ekspeditionsskibet, der er et af de få, der er udstyret til at kunne sejle i sådanne farvande - med førsteklasses komfort.

  • Bliv en af de få, der kemmer til at sejle ud gennem Nordvestpassagen
  • Oplev Ilulissat Isfjord, der er på UNESCOs verdensarliste
  • Udnyt mulighederne for at spotte isbjørne
  • Udforsk nogle af de mest spektakulære og uspolerede landskaber på Jorden
Oversigt

Rejseplanen

Hurtigruten tilbyder unikke ekspeditionsrejser til nogle af verdens fjerneste og mest uberørte farvande. Som på alle ekspeditioner hersker naturen, og vejret, is- og havforhold er den endelige ramme for alle Hurtigrutens aktiviteter. De rejsendes sikkerhed og uovertrufne oplevelser er til enhver tid Hurtigrutens højeste prioritet. Alle rejseplaner er vejledende og vurderes konstant efter forholdene. Planerne tilpasses på grund af begrænsninger, uventede elementer eller spændende muligheder - fx natur og dyreliv. Derfor kalder vi det en ekspedition.

Udrejse 30. august 2020

Afrejsehavn Edmonton, Canada
Oversigt

I de store opdagelsesrejsendes kølvand

På denne Nordvestpassage-ekspedition sejler vi i kølvandet efter på de store opdagelsesrejsende for at genopdage den uberørte arktiske vildmarks skønhed. Vi

følger Roald Amundsen, der var den første, der fandt vej gennem Nordvestpassagen.

Hvis forholdene er gunstige, sejler vi fra Cambridge Bay ind i Nunavuts øgruppe. På vej gennem det isfyldte farvand, overraskes man på dækket over den uberørte vildmarks størrelse på disse egne.

Historie, landgange og smuk natur

Vi tilstræber, at besøge nogle steder med spor af tidligere ekspeditioner. Vi håber at kunne lægge til ved nogle af verdens nordligste samfund, at udforske legendariske fjorde og kanaler og at komme på spændende sejlture i RIB-både og ture på land. Skibets Ekspeditionsteam udnytter enhver mulighed for at søsætte kajakker eller arrangere vandreture. Derefter krydser vi Davis-strædet til Grønland for at opleve inuit-bygder og Ilulissat Isfjord, der er på UNESCOs verdensarvliste. Når vi krydser Labradorhavet igen, sejler vi til Canada for at besøge farverige landsbyer, inden ekspeditionen slutter i Halifax.

En ægte ekspedition

Når man sejler så højt mod nord, skal man overvinde udfordrende isforhold. På denne rejse, som de opdagelsesrejsende skabte for os, sejler vi, hvor isen tillader det. Uanset, hvor vi sejler, eller hvad vi ønsker at se, er det en sikker og spændende ekspedition.

Dag 1: Edmonton

Canadas festivalby

Hotel

Nyd den levende og farverige by Edmonton med et af Hurtigrutens udflugtstilbud, inden ekspeditionsrejsen begynder.

Dag 2: Edmonton / Cambridge Bay, Victoria Island

Et godt sted at fiske

Efter morgenmad er der transport til lufthavnen for at flyve til Cambridge Bay. På det lokale sprog inuinnaqtun kaldes Cambridge Bay Iqaluktuuttiaq, der betyder et godt fiskested, på grund af de kæmpe char (lakseart), der fanges her. Blandt områdets dyrearter er sæler, gæs, moskusokser og rener. Ekspeditionen begynder her.

Dag 3-10: Nordvestpassagen
Højdepunkt

Nordvestpassagens hjerte

Målet er at nå ind i hjertet af den historiske Nordvestpassage. Siden slutningen af det 15. århundrede var søgen efter det fantastiske farvand, gennem det canadiske arktiske område som en hellig gral for hårdføre eventyrere. Der er optegnelser om næsten 40 ekspeditioner, der sejlede i farvandene. Det første registrerede forsøg var John Cabots ekspedition i 1497. Den mest berømte rejse var James Cooks mislykkedes forsøg på at passere i 1776 - og selvfølgelig den ulyksalige Franklin-ekspedition i 1845. Den første til at erobre Nordvestpassagen med skib, var den norske opdagelsesrejsende Roald Amundsen. Hans ekspedition varede fra 1903 til 1906 på den ombyggede sildebåd Gjøa. Ismængden varierer fra år til år, og derfor er denne rejse enestående. Afhængigt af forholdene håber vi, at vi kan opleve nogle af disse steder:

Gjøa Haven hylder den norkse opdagelsesrejsende Roald Amundsen, der overvintrede her fra 1903 til 1905. Han var i kontakt med de lokale netsilik-inuitter og lærte meget af dem om, hvordan man overlever og færdes i polare egne.

Fort Ross er en handelsstation, oprettet af The Hudson Bay Company i 1937. Der findes fortsat to små hytter, der vedligeholdes af den canadiske kystvagt.

Beechey Island er tæt forbundet med den mest berømte rejse, den ulyksagelige britiske ekspedition under ledelse af Sir John Franklin. To skibe sejlede ind i passagen i 1845, men hverken skibe eller nogen af de 129 besætningsmedlemmer blev set igen, før skibet H.M.S. Erebus blev lokalisteret i september 2014, og H.M.S. Terror i god stand blev fundet sunket på 24 meter dybt vand i september 2016 - 50 kilometer fra Erebus.

Det vides, at Franklin-ekspeditionen overvintrede på Beechey Island i 1845-1846.

Radstock Bay domineres af det storslåede Caswell Tower. Kysten her er ideel til vandreture til en forhistorisk inuit-boplads. I Caswell Tower er der en udfordrende tur til toppen, men anstrengelserne belønnes med en fantastisk udsigt.

Dundas Harbour er en forladt bosættelse med en gammel Royal Canadian Mounted Police-lejr og adskillige arkæologiske steder. Tag med i land for at se ruinerne af nogle af disse bygninger sammen med en imponerende Thule-bebyggelse.

Maleriske Pond Inlet, kaldet Mittimalik på inuktitut, er et traditionelt inuit-samfund, der er omgivet af bjerge, gletsjere, fjorde, isgrotter, klippesøjler og drivende isbjerge.

På hele rejsen sejler vi i uberørte stræder med masser af dyr, så vi er konstant på udkig efter imponerende dyr - fx isbjørne.

Dag 11: Labradorhavet

Over Davisstrdet

Strædet blev opkaldt efter den engelske opdagelsesrejsende John Davis, der ledede tre ekspeditioner i området mellem 1585 og 1587. Han var på udkig efter en rute gennem Nordvestpassagen, og han opdagede Hudson-strædet. Davis var den første til at gøre opmærksom på mulighederne for sæljagt og hvalfangst i Davisstrædet og til at vise, at Newfoundlands torskefiskeri kunne udvides så langt mod nord.

Dag 12: Ilulissat

Hvor isbjerge fødes

Heldag

Den fantastiske natur ved Ilulissat Isfjord har givet fjorden en plads på UNESCOs verdensarvliste. Ved fjordens munding kan man ofte se enorme isbjerge, der er stødt på grund. De stammer fra Jakobshavn-gletsjeren, der er en af de mest produktive gletsjere på den nordlige halvkugle.

Dag 13: Sisimiut

Moderne by med gamle traditioner

Heldag

Sisimiut ligger 40 km nord for Polarcirklen og er en moderne by, der fastholder gamle traditioner. Gå i land og oplev den maleriske by, besøg det lille museum og nogle af butikkerne med lokalt kunsthændværk eller gå en tur i bakkerne.

Dag 14: Nuuk

Grønlands hovedstad

Heldag

Grønlands hovedstad er nationens politiske og sociale center og Grønlands ældste by. Den blev grundlagt af den dansk-norske missionær Hans Egede i 1728, ved mundingen af et af verdens største og mest spektakulære fjordsystemer.

Dag 15: Kvanefjord

Kvanefjord

Halvdag

Kvanefjord er en 48 kilometer lang fjord på Grønlands vestkyst. Hele dagen udforsker vi den imponerende fjord.

Dag 16: Labradorhavet

Labradorhavet

Vi forlader Grønland og sejler igen ud på åbent hav. Vi krydser igen den sydlige del af Labradorhavet - denne gang mod Newfoundland og Labrador i Canada.

Dag 17: Red Bay

Red Bay, Labrador

Halvdag

Red Bay på Labradors kyst er en klassisk udpost - et kystsamfund med en befolkning på under 170 mennesker. I 2013 kom Red Bay Basque Whaling Station på UNESCOs verdensarvliste. Gå en tur i den tidligere hvalfangstby og lær noget om dens interessante historie.

Dag 18: Corner Brook
Corner-Brook©shutterstock_1819549_1200x600.jpg

Corner Brook

Heldag

Corner Brook ligger på Newfoundlands vestkyst og har cirka 20.000 indbyggere. Området blev først undersøgt af kaptajn James Cook i 1767. Udforsk byens charmerende centrum eller nyd nogle af de mange vandrestier, der er dekorerede med efterårsløv.

Dag 19: Til søs

Afslapning

Nyd at slappe helt a en hel dag til søs, mens Ekspeditionsteamet genopfrisker minderne fra en  fantastisk rejse.

Dag 20: Halifax

Halifax

Briterne etablerede Halifax i 1749. Nyd udsigten fra bakken med citadellet. Den farverige by er både hip og historisk og værd, at tilbringe en ekstra dag eller to i inden hjemrejsen.

Ankomst 18. september 2020

Hva er inkluderet

INKLUDERET:

  • Ekspeditionsrejse med Hurtigruten med valgt kahytskategori
  • Hotelovernatning og morgenmad i Edmonton
  • Flyrejse på økonomiklasse fra Edmonton til Cambridge Bay
  • Transport fra hotellet til lufthavnen i Edmonton og fra lufthavnen til skibet i Cambridge Bay

AKTIVITETER OG FOREDRAG

  • Et stort aktivitetsprogram til fordybelse i de destinationer, vi besøger - herunder udforskning på land med Ekspeditionsteamet
  • Professionelt, engelsktalende Ekspeditionsteam - internationalt håndplukkede, højtuddannede eksperter fra forskellige fagområder med dybtgående kendskab til regionen, vi sejler i
  • Vind- og vandtæt jakke
  • Lån af støvler, vandrestave og udstyr, der er nødvendige til aktiviteterne
  • Dybdegående videnskabelige foredrag om historie, biologi, geografi, geologi og kultur, der giver rejsen indhold og hjælp til at forstå forholdene på destinationerne
  • Explorer Science-program med uddannelses- og Citizen Science-aktiviteter, hvor man kan lære noget om de seværdigheder, der kan ses, mens vi udforsker
  • Introduktion til fotografering, kameraindstilling, tips og tricks, foto- og filmoptagelser fra rejsen, der deles i en "rejse-mappe"
  • Muligheder for uformelt samvær med Ekspeditionsteamet og andre rejsende - herunder en velkomstbegivenhed, daglige sammenkomster for at tale om dagens begivenheder og forberedelse til den kommende dag
  • Muligheder for at spise sammen med Ekspeditionsteamet og officererne
  • Bibliotek med fokus på destinationerne 
  • Grundig information om de havnebyer og andre destinationer, vi besøger.

KOMFORT OM BORD

  • Alle måltider ombord inklusive skibets øl, vin, sodavand og mineralvand
  • À la carte-restaurant (kun for Suite-rejsende)
  • Kaffe og te om bord
  • Foruden morgenmad, frokost og middag tilbydes der en snack om morgenen og eftermiddagen.
  • Træningsrum, varme boblebade og sauna med panoramaudsigt
  • Gratis Wi-Fi til alle rejsende. Vær opmærksom på, at vi sejler i fjerntliggende områder med begrænset internet forbindelse. Streaming understøttes ikke.
  • Drikkepenge forventes ikke

IKKE INKLUDERET:

  • Internationale flyrejser 
  • Udflugter, der tilbydes af Hurtigrutens lokale samarbejdspartnere
  • Tilbudte aktiviteter med Ekspeditionsteamet for små grupper - blandt andet kajakture (afhænger af antal pladser, vejrforhold og sikkerhed)
  • Rejseforsikring
  • Bagage-håndtering 

BEMÆRK:

  • Helbredsattest er obligatorisk
  • Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og isforhold
  • Der kræves visum til Canada (ETA). Se under “Praktiske informationer”
  • Mange landgange foregår med RIB-både, der er uegnede for kørestolsbrugere
Praktiske oplysninger