Thule, nord og nordligst

Kangerlussuaq - Thule - Kangerlussuaq

Rør et isbjerg med dine bare hænder og bliv betaget af naturens kræfter i Grønland. Oplev den autentiske kultur og det lokale folk, der har deres hjem her på den nordvestlige kyst. Denne ikoniske rejse til den yderste grænse i nord er tilbage i programmet på grund af stor efterspørgsel.

  • Nyd en ferie under den vidunderlige midnatssol, et fantastisk sommer-naturfænomén
  • Tænk på Grønlands fantastiske natur på din rejse til Thule på grænsen til den kendte verden
  • Sejl langs Grønlands iskappe
  • Lær noget om inuitternes fascinerende kultur og historie

Oversigt

Denne rejse har fokus på menneskernes historie i Grønland. Du ser de forladte bygder, hvor der boede mennesker i 900 år, besøger verdens nordligste naturlige samfund og sejle helt op til iskanten. Mød de venlige mennesker, der bor her, og oplev deres traditionelle kultur. Grønland er dækket af en masse is, der betyder meget for klimaet, kulturen og livsstilen her.

Inuit-jagttraditioner

I Grønland har jagt og fiskeri været af stor betydning i 4000 år. I generationer har inuitterne formået at skabe og perfekt de unikke hjælpemidler som kajakker, harpuner, fuglspyd og godt tøj af dyreskind og pels. At de fandt på at bruge sammenpresset sne som midlertidigt husly i form af en iglo viser en usædvanlig evne til at bruge naturens materialer.

Rå og majestætiske landskaber

Oplev følelsen af ​​at stå foran den gigantiske grønlandske is og vid, at den strækker sig 2400 km nord og dækker 85 % af øen. Udforsk bosættelser, der sjældent får besøg - fx Upernavik og Siorapaluk, rør et isbjerg med de bare næver og se Ilulissat Isfjordens imponerende natur. På daglige landgange og udflugter som kajakture, vandreture og andre aktiviteter kan du opleve det ægte Grønland og virkelig møde de mennesker, der bor der.

Inkluderet i rejsens pris: 

  • Ekspeditionsrejse med Hurtigruten med valgt kahytskategori og helpension
  • Flyrejse København-Kangerlussuaq og retur på økonomiklasse
  • Transport fra lufthavnen i Kangerlussuaq til skibet
  • Udflugt til indlandsisen med middag efter rejsen
  • Vind- og vandafvisende jakke
  • Landgange og aktiviteter om bord og på land
  • Professionelt, engelsktalende ekspeditionshold, der holder foredrag og følger med på landgange og aktiviteter
  • Te og kaffe om bord

Ikke inkluderet:

  • Andre flyvninger end de ovenfor nævnte
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Tilvalgsudflugter

I øvrigt:

  • Priserne er i danske kroner pr. person i dobbeltkahyt
  • Alle planlagte landgange afhænger af vejr- og isforhold
  • Program og rejserute kan ændres
  • Gummistøvler kan lånes om bord

Lignende rejser

Rejsen dag for dag

Rejseplanen

På denne ekspedition hersker elementerne, og vejr-, vind- og isforhold bestemmer vores tidsplan. Sikkerhed har højeste prioritet, og kaptajnen lægger den endelige sejlplan undervejs. Derfor er denne rejseplan blot en indikation af, hvad du kan opleve, og hvorfor hver ekspedition med Hurtigruten er unik.

Udrejse 6. august 2017

Afrejsehavn København/Kangerlussuaq
Dag 1
1200x600_Copenhagen_©Heather_Poon_day1-16.png
Foto: Heather Poon Foto

Eventyret begynder


Lokalitet: København/Kangerlussuaq

Du lander i Kangerlussuaq om aftenen. Her ligger MS Spitsbergen og venter på, at du går ombord.

Dag 2
1200x600_Sisimiut_©Thomas Haltner_day2.png
Foto: Thomas Haltner Foto

Diskobugten


Lokalitet: Sisimiut

Sisimiut er den sydligste by på Grønlands vestkyst. Herfra kan du vælge en række kystekskursioner, herunder vandreture, bådture og sightseeing samt mulighed for at købe lokalt produceret kunsthåndværk og opleve grønlandsk madkultur på de lokale spisesteder.

Dag 3
1200x600_Qeqertarsuaq_©Mark_McDermott_day3.png
Foto: Mark McDermott Foto

Diskoøens eneste by


Lokalitet: Qeqertarsuaq

Qeqertarsuaq er den eneste by på den gamle vulkanø Disko. Området rummer eventyrlige arktiske oplevelser. Tag eksempelvis på byvandring, kajaktur eller på iskrydstogt. Interesserer du dig for arkæologi og historie, kan vi anbefale et besøg på det lokale museum. Alternativt kan dagen tilbringes i byen på egen hånd.

Dag 4
1200x600_Uummannaq_©John Sikorski_day4.png
Foto: John Sikorski Foto

Hjerteformede bjerge og mumier fra Thule


Lokalitet: Uummannaq

Byen Uummannaq ligger naturskønt ved foden af et hjerteformet fjeld. Vores turtilbud omfatter et møde med lokalbefolkningen eller en tur med en af vores polarcirkelbåde, der sejler ud til Qilakitsoq, hvor mumierne fra Thulekulturen blev fundet. 

Dag 5
1200x600_Sea_©Ørjan_Bertelsen_day5-8-10.png
Foto: Ørjan Bertelsen Foto

Barske betingelser


Lokalitet: Davisstrædet

Undervejs langs nordvestkysten i Davisstrædet mod Lauge Koch Kyst, fra 71 til 76 grader nord, krydser vi den nordligste bosætningslinje. I disse barske og øde egne kæmper mennesket hele tiden med naturen for at overleve. Nyd en dag på havet og ekspeditionsteamets mange lærerige foredrag.

Dag 6
1200x600_Qaanaaq_©Thomas_Haltner_day6.png
Foto: Thomas Haltner Foto

Koloniseret af inuitter


Lokalitet: Qaanaaq (Thule)

Qaanaaq- eller Thule-distriktet var den første del af Grønland, der blev koloniseret af inuitter fra vest. Området er et af de nordligst beboede områder i verden med et indbyggertal på omkring 1.000. Det er samtidig det amerikanske militærs sidste bastion i Grønland. Den eneste beskæftigelse i byen og de omkringliggende beboelser er sæl-, hval- og isbjørnefangst. Besøg souvenirbutikken "Ultima Thule", hvor du kan købe autentisk og traditionel kunst og kunsthåndværk fra Qaanaaq-distriktet.

Dag 7
1200x600_Siorapaluk_©Trym_Ivar_Bergsmo_day7.png
Foto: Trym Ivar Bergsmo Foto

Et mindre, sandet sted


Lokalitet: Siorapaluk, Grønland

Siorapaluk ligger kun 1.362 km fra Nordpolen og er verdens nordligste natursamfund. Bygden blev etableret i 1933 og er kendt for sine smukke omgivelser og geologi. Siorapaluk betyder lille sandbred og blev opkaldt efter den lille sandstrand foran bygden. Det er ekspeditionens nordligste landsætning, hvor du bl.a. kan besøge den lokale kirke, museet og butikken.

Dag 8
1200x600_MS Spitsbergen_©_Ørjan Bertelsen_day 9.png

Langs iskanten


Lokalitet: Grønlandshavet

Vi tilbringer dagen ved iskanten og ser, om vi kan komme op til 80° N.

Dag 9
1200x600_Dundas_©Thomas_Haltner_day9.png
Foto: Thomas Haltner Foto

Dundas-bjergets ruiner


Lokalitet: Dundas, Gamle Thule, Grønland

Grønlænderne har boet i bygden, der i dag kendes som Dundas, igennem 900 år. Lige nord for Dundasbjerget finder vi den såkaldte "Comer's Midden" og andre møddinger. Det er arkæologiske udgravninger af ruiner og forhøjninger, der indeholder muslingeskaller, dyreknogler og andre levn som bevis på, at her har levet mennesker. Den danske opdagelsesrejsende Knud Rasmussen grundlagde handelsstationen i 1910. I 1963 fik området officiel status som Thule, Grønlands 17. kommune og verdens nordligste samfund. I dag bor her ingen mennesker. Vi går i land og går på opdagelse i området. Oplev den gamle handelsstation og resterne af de gamle tørvehytter fra tidligere bosættelser på den anden side af halvøen. 

Dag 10
1200x600_MS_Spitsbergen_©Ørjan Bertelsen_day 11.png

En dag på dækket


Lokalitet: Grønlandshavet

Nyd dagen til søs med at holde øje med dyrelivet eller deltage i foredrag. 

Dag 11
1200x600_Upernavik_©Thomas_Haltner_day11.png

Isbjørne og sælskind


Lokalitet: Upernavik

Gennem århundreder har lokalbefolkningen om foråret vandret til de gavmilde jagtområder i Upernavik. Denne lille bosættelse ligger på N 72° 47 og V 56° 10 i Melvillebugten, hvor alt ligger inden for gåafstand. Mange af de lokale har jagt og fiskeri som deres levebrød. Så kig godt efter i gaderne. Måske hænger der isbjørneskind eller sælskind til tørre rundt omkring! I Upernavik ligger også verdens nordligste frilandsmuseum. 

Dag 12
1200x600_Equip_Sermia_©Mark_McDermott_day12.png
Foto: Mark McDermott Foto

Oplev Eqip Sermia-gletsjeren


Lokalitet: Ilulissat Isfjord, Grønland

Eqip Sermia-gletsjeren kælver isbjerge ud i det åbne hav. Dagen byder på en unik chance for at gå på en gletsjer og mærke naturens næsten overnaturlige kræfter. Vi sejler ud i skibets polarcirkelbåde og går i land på dette smukke sted. Har du brug for at bevæge dig mere omkring, kan du udforske området lidt på egen hånd. Alle, der går i land, inviteres til arktisk grillaften med en fantastisk udsigt ud over gletsjeren.

Dag 13
1200x600_Ilulissat_©Chelsea_Claus-day13.png
Foto: Chelsea Claus Foto

Ilulissat Isfjord


Lokalitet: Ilulissat Isfjord

Isbjerge hedder Ilulissat på grønlandsk, og det kommer ikke som nogen overraskelse for nogen, der har været her, at dette er byens navn. Den er Grønlands tredje største by med en befolkning på omkring 5.000. Fiskeri og turisme er de vigtigste erhverv. Ilulissat ligger med fantastiske omgivelser ved Ilulissat Isfjord. Området kom på UNESCOs verdensarvliste i 2004.

Enorme isbjerge strander ved fjordmundingen lige uden for byen. De stammer fra Jakobshavn-gletsjeren, en af de mest produktive gletsjere på den nordlige halvkugle. Ilulissat er hovedområdet i Diskobugten; der sammen med byens mangeårige historie er temaet for besøget.

Betingelserne afgør, om M/S Spitsbergen vil lægge til ved kajen i Ilulissat, eller om vi bruger polarcirkelbåde for at komme i land. Ekspeditionsholdet er til rådighed på de interessante steder, og der er en række valgfrie udflugter, herunder vandreture, en byvandring med historisk tema og en sejltur til isfjorden.

Dag 14
1200x600_Itilleq_©Thomas_Haltner_day14.png
Foto: Thomas Haltner Foto

Besøg Polarcirkelbyen


Lokalitet: Itelleq, Grønland

Tidligt om eftermiddagen når vi den lille bygd Itilleq. der betyder "hulen". Den blev grundlagt i 1847 på en anden ø, men blev senere flyttet en kilometer mod øst til dens nuværende beliggenhed 50 kilometer syd for Sisimiut ved udmundingen af Itelleq-fjorden.

Landsbyen har omkring 130 indbyggere, der primært er involveret i jagt og fiskeri. Øen har ikke naturligt drikkevand, så der findes anlæg, der kan omdanne saltvand til ferskvand. Kirken her har en interessant historie: Det blev bygget i Thule (Umanak - North Grønland) i 1930 og blev flyttet til Itilleq i 1963. Som navnet antyder, ligger byen ii et hul, majestætisk omgivet af høje bjerge og gletsjere. Den kan sandfærdigt kaldes Polarcirkelbyen, da Polarcirklen kun er 200 meter mod syd.

Dag 15
1200x600_Kangerlussuaq_©Hurtigruten_day15.png
Foto: Hurtigruten Foto

Det arktiske eventyr slutter


Lokalitet: Kangerlussuaq, Grønland

Når vi ankommer til Kangerlussuaq, slutter Grønlandsrejsen med MS Fram. Efter landgang kan du tage med på en ekspedition til den grønlandske indlandsis. Den enorme indlandsis er et ubeskriveligt islandskab, der strækker sig 2.500 kilometer i nordlig retning. Det højeste punkt ligger 3.200 meter over havets overflade. Vejen dertil går igennem et meget varieret og smukt landskab, fra arktisk ørken og tundra med lav bevoksning til bjergrige egne med en enestående udsigt til kanten af indlandsisen. Dit fly til København afgår sent om aftenen.

Dag 16
1200x600_Copenhagen_©_Heather Poon_day 17.png

Tilbage til civilisationen


Lokalitet: København

Du ankommer til København tidligt om morgenen. 

Ankomst 20. august 2017

Lokalitet København
Om bord

Skibet, der sejler på denne rute

Tag med på en ekspedition med M/S Spitsbergen, Hurtigrutens nye ekspeditionsskib i mindre størrelse for at komme så tæt som muligt på alt de arktiske farvande.

Oplevelser

Videoer

Fordyb dig i de eventyr, du kan oplevee på en rejse til Grønland

Fotos

Oplev Grønlands unikke dyreliv og historie

Forlæng ferien

Rejsen dertil - København

På alle Hurtigrutens rejser kan du forlænge opholdet før eller efter sejladsen. Alle hoteller er specielt udvalgt for at give dig den bedste og mest centrale beliggenhed. Vi hjælper gerne med at bestille flyrejse, transport og hotel. Mandag - fredag: Kl. 08.00-18.00 Lørdag: Kl. 10.00-14.00 Ring til kundeservice på telefon 89881205