Fra mytiske Island til det uberørte Grønland

Reykjavik, Island - Kangerlussuaq, Grønland

Oplev arktiske højdepunkter! Mytiske Island imponerer med sine forskellige landskaber og myldrende fugleliv. Udforsk det sydlige Grønland og Diskobugt- området - også kendt som Grønlands hjerte. Den spektakulære natur, de fantastiske fjorde og midnatssolen er en fantastisk kulisse til denne ekspedition.

  • Oplev ægte vildmark og fantastisk fugleliv på Island
  • Udforsk noget af verdens mest spektakulære og uspolerede natur på Grønland
  • Besøg historiske steder fra vikingetiden
  • Oplev Grønlands hjerte - landsbyer, øer og spektakulære fjorde

Oversigt

Tag med på en meget spændende ekspedition i polare farvande og oplev arktiske højdepunkter og Grønlands hjerte - Diskobugt-området.

Historie, kultur og vilde kystlandskaber på Sagaøen

Island ligger på den midtatlantiske højderyg, der løber lige gennem landet. Det betyder, at øen geologisk er meget aktiv med mange vulkaner og gejsere. Den uspolerede natur, de majestætiske bjerge og de fantastiske vandfald er blandt Europas mest kraftfulde og ærefrygtindgydende seværdigheder. Vi tilbringer to dage for at opleve mange af Islands kulturelle og naturlige hemmeligheder.

Udforsk Grønlands hjerte

Fra Island fortsætter vi til det sjældent besøgte sydlige Grønland og derefter videre til Diskobugtens seværdigheder. Grønland er arktisk vildmark med noget af verdens mest spektakulære og uspolerede natur.

Grønland er verdens største ø, og dens frosne kystlinje har været vidne til fødslen af nogle af naturens mest betagende skabninger. Kampen for overlevelse har skabt en sund respekt for miljøet hos beboerne.

Oplev det unikke samspil mellem menneske og natur, når vi sejler i et landskab, der er rigt på kultur, historie og spektakulært dyreliv, og ind i de ekstreme nordlige områder under midnatssolen.

Denne ekspedition blev skabt for at introducere dig til Grønlands fantastiske udbud af naturvidundere, små bygder og større byer. Oplev Grønlands fascinerende kultur, besøg historiske steder fra vikingetiden og nyd den smukke Ilulissat Isfjord.

Flyrejse inkluderet

Book senest 30. oktober og vi gi’r flyrejsen!

På udvalgte rejser i 2018 gi’r vi nu flyrejsen fra København Lufthavn. Book senest den 30. oktober for at få glæde af tilbuddet. De bedste kahytter går først, så det kan betale sig, at være ude i god tid.

NB: For bookinger, kontakt venligst vores rejsespecialister på 89881205 eller send en mail til [email protected]. Rejse med fly inkluderet kan ikke bestilles online.

Fakta om kampagnen:

  • Bookingperiode: 18. september - 30. oktober 2017
  • Tilbud: Flyrejse tur/retur København Lufthavn inkluderet
  • Inkluderet: Transfer fra / til skib og lufthavn.
  • Rejser: Gælder udvalgte rejser i 2018

Se betingelser og læs mere om tilbuddet her

Rejsens pris inkluderer:

• Ekspeditionsrejse med Hurtigruten med kahytskategori efter eget valg og helpension om bord
• Transport fra skibet til lufthavnen i Kangerlussuaq
• Udflugt til indlandsisen inklusive middag efter sejladsen
• Flyrejse på økonomiklasse fra Kangerlussuaq til København

• Vind- og vandafvisende jakke
• Landgange med små både og aktiviteter om bord og i land
• Professionelt engelsktalende ekspeditionshold, der holder foredrag og deltager i landgange og aktiviteter
• Te og kaffe om bord

Ikke inkluderet:

• Rejseforsikring
• Håndtering af bagage
• Tilvalgsudflugter
• Drikkepenge

Lignende rejser

Rejsen dag for dag

Rejseplanen

På denne ekspedition hersker elementerne, og vejr-, vind- og isforhold bestemmer vores tidsplan. Sikkerhed har højeste prioritet, og kaptajnen lægger den endelige sejlplan undervejs. Derfor er denne rejseplan blot en indikation af, hvad du kan opleve, og hvorfor hver ekspedition med Hurtigruten er unik.

Udrejse 14. Juni 2018

Afrejsehavn Reykjavik, Island
Dag 1
harpa-tonlistarhus-sumarnott-41-edit-2-1.jpg

Verdens nordligste hovedstad


Lokalitet: Reykjavik, Island

Reykjavik er verdens nordligste hovedstad. Norske besættere kaldte stedet Reykjavik (den rygende vig) på grund af dampsøjlerne fra områdets varme kilder, der gjorde et stort indtryk. Omgivelserne er fantastisk natur med gejsere, bjerge, gletsjere og geotermiske bade, der er værd at prøve, inden du går om bord på M/S Fram.

Dag 2
shutterstock_374135488_horseriding_Iceland.jpg

Gletsjere og lava


Lokalitet: Stykkishólmur

Når vi kommet til Islands vestligste region, forstår man, hvorfor området kaldes Sagalandet. Tag dig tid til at udforske Stykkishólmur mangfoldighed med lava og stenformationer, gletsjere, vulkansk aktivitet og varme og kolde kilder. Deltage i en række spændende udflugter såsom kajakroning, vandreture og ridning.

Dag 3-4
Bright-sunset-in-Qaqortoq-Visit-Greenalnd-Ole-J.-Petersen.jpg

Danmarksstrædet


Lokalitet: Til søs

Vi lægger Island bag os og sejler over Danmarksstrædet til Grønland. Danmarksstrædet forbinder Grønlandshavet med Ermingerhavet. Passagen blev anvendt af vikingerne, der migrerede fra Island til Sydgrønland for omkring 1000 år siden. Da lagde deres kurs ved at følge trækkende havfugle.

Danmarksstrædet var slagmark under Anden Verdenskrig i et søslag mellem den britiske Royal Navy og den tyske Kriegsmarine 24. maj 1941. Det britiske krigsskib H.M.S. Prince of Wales kæmpede mod det største tyske krigsskib, Bismarck, der forsøgte at nå Nordatlanten med henblik på at angribe de allierede landes handelsflåde.

Dag 5
Prince_Christian_Sound_shutterstock_170239556_1.jpg

Bjerge, gletsjere og isbjerge


Lokalitet: Prins Christians Sund

Prins Christians Sund ligger næsten ved spidsen af den enorme ø og adskiller Grønlands fastland fra Sangmissoq og de øvrige øer i Kap Farvel-øgruppen. Vi sejler gennem det smalle sund og nyder den spektakulære natur. Sundet er omkring 100 kilometer langt og meget smalt, nogle steder kun 500 meter bredt. Det lange vandløb er omgivet af stejle bjerge, nogle mere end 1200 meter høje. Nyd fra dækket synet af gletsjere, der kælver isbjerge i havet. Hvis sundet er blokeret af is, sejler vi rundt om Nunap Isua (Kap Farvel).

Dag 6
Fish-market-in-Qaqortoq-Visit-Greenland-Camilla-Hylleberg.jpg

Varme kilder og kaffemik


Lokalitet: Uunartoq og Qaqortoq

Tag med i land på den ubeboede lille ø Uunartoq, der er velsignet med naturlige varme kilder, der er varme nok til at bade i. Spredt på øen findes en række små søer, der med vand fra de varme kilder, der bobler op fra undergrunden, holder en temperatur på behagelige 34-38 grader - selv i frostvejr om vinteren. Kilderne findes i et græsklædt naturområde, der er omgivet af bjergtoppe og drivende isbjerge.

Hop i det varme vand og nyd de smukke naturomgivelser. Mange anser Qaqortoq for at være en af Grønlands smukkeste byer på grund af dens mange farverige huse. Tilvalgsudflugterne omfatter et interessant besøg på Grønlands eneste garveri, en byvandring med guide, og en kaffemik, hvor man kan møde de lokale til åbent hus og kaffe.

Dag 7
Igaliku-church-and-houses-Visit-Greenland-Mads-Pihl.jpg

Nordboernes religiøse hjerte og ruiner


Lokalitet: Igaliku og Hvalsey

Igaliku er en af Grønlands smukkeste landsbyer. Det er øens ældste fåreavlssted, og ved ankomsten ser man høje bjerge med snedækkede toppe om sommeren, frodige dale med blomster og selvfølgelig får. Sandstenshuse giver området en særlig smag ligesom den fantastiske udsigt til Igaliku-fjorden. Oplev roen og freden i den historiske boplads.

Kristendommen blev introduceret på Grønland i begyndelsen af det forrige årtusinde, men den første biskop blev udnævnt helt tilbage i 1124. Det imponerende bispesæde Garðar blev etableret kort efter i Igaliku. En katedral blev bygget, den største af alle Grønlands kirker i middelalderen. I mange år var bispegården et knudepunkt for nordboerne og besøgende fra Island og Norge.

Ruinerne af domkirken og bispegården er blevet renoveret i de seneste år og er nu et attraktivt levn fra vikingetiden. Igalikus 27 indbyggere er meget stolte af deres samfund og ivrige efter at guide dig gennem landsbyen. I Hvalsey findes nogle af de bedst bevarede ruiner fra nordboernes tid. Hvalsey Kirke blev sandsynligvis bygget i det 14. århundrede. Erik den Røde slægtninge etablerede en gård sent i det tiende århundrede. I 1408 var et bryllup på stedets kirke den sidste dokumenterede begivenhed på vikingernes bopladser i Grønland. Vi bruger polarcirkelbåde til at komme i land for at give dig mulighed for selv at udforske området.

Dag 8
Qassiarsuk-main-street-Visit-Greenland-Mads-Pihl.jpg

Vikingehistorie og frodig natur


Lokalitet: Qassiarsuk

I Qassiarsuk er de grønne marker oversået med hvide får. Her er frodig vegetation og travle gårde som en farverig kontrast til isen i havet. Qassiarsuk er stedet, hvor vikingen Erik den Røde byggede sin Brattahlid-gård i 982. Han var blevet forvist fra Island og flygtede til landet, han kaldte Grønland. Erik bosatte sig i Qassiarsuk, fordi området blev betragtet som Grønlands mest frugtbare sted, da han ankom.

Tag med på en guidet tur gennem bygden, hvor du lærer noget om regionens historie. Du kan besøge Erik den Rødes genopbyggede langhus og kirken, som Eriks kone Tjodhildur, fik ham til at bygge. Turen omfatter et besøg i byens nuværende kirke. Der er også et stort område til tilvalgsudflugter som kajak- og vandreture og en byrundtur til fods.

Dag 9
Musk_ox_shutterstock_368246852.jpg

Moskusokser og vikingeboplads


Lokalitet: Ivittuut

Den forladte mineby Ivittuut er en højborg for moskusokser. Bygden blev anlagt oven på vikingernes Mellembygd. For mere end tusind år siden boede vikinger på omkring tyve gårde i området. Det er den mindste og mindst kendte af nordboernes bosættelser på Grønland, og der er ikke fundet skriftlige optegnelser om dens beboere. Det er derfor, arkæologer mener, bygden var den sidste etablerede, og den første, der blev opgivet. Vi kan møde nogle af de jægere, der vender hjem for at søge ly i de gamle huse ved havet.

Dag 10
Nuuk-with-the-mountain-Sermitsiaq-in-the-background-Visit-Greenland---Mads-Pihl.jpg

Oplevelsesdag på fjorden


Lokalitet: Nuuk-fjorden

Nuuk-fjorden bliver undertiden overset til fordel for sine mere isfyldte naboer mod nord, men dette indviklede vandløbssystem er verdens næststørste, fyldt med vige og øer, der kan udforskes med skib eller endda kajak. Når vi sejler på denne fjord, skal man have kameraet klar og holde øje med forfriskende vandfald og trofaste pukkelhvaler. Ensomheden og kulisserne er en perfekt kulisse for vandreture.

De dybe fjorde vrimler med velsmagende torsk og rødfisk - belønninger til såvel fiskere og madelskere. Ligesom der findes en krukke guld for enden af en regnbue, flyder Narsap Sermia-gletsjeren direkte ud i fjorden og fylder vandet med eftertragtede isbjerge, mens vilde blomster og urter i orange, gul, lilla og grønt maler landskabet.

Dag 11
29_Nuuk-7639_Thomas-Haltner.jpg

Grønlands hovedstad


Lokalitet: Nuuk

Nuuk er Grønlands ældste by og ligger ved mundingen af et af verdens største og mest spektakulære fjordsystemer. Nu er det her, gamle og nye traditioner mødes - fra maleriske, historiske bygninger i "Kolonihaven" til Grønlands Hjemmestyres bygning. Nuuk huser også et universitet, et lærerseminarium, kirker og Grønland Nationalmuseum, hvor man kan se mumier fra Qilakilsoq. Byrundture, vandreture og en flyvetur er blandt tilvalgsudflugterne.

Dag 12
Itilleq_Mads_Pihl_Visit_Greenland-topaz.jpg

Et typisk grønlandsk jæger- og fiskersamfund


Lokalitet: Itilleq

Itilleq betyder "hulen", og - som navnet antyder - ligger den lille bygd i et hul, der er majestætisk omgivet af høje bjerge og gletsjere. Polarcirklen passerer kun 200 meter syd for landsbyens centrum, så Itilleq har med rette titlen Polarcirkellandsbyen. De 130 mennesker, der bor her, er primært beskæftiget med jagt og fiskeri. Øen har ikke ferskvand, så beboerne bruger et anlæg, der laver ferskvand af havvand. Byens kirke har en interessant historie: Den blev bygget i Thule (Umanak, Nord-Grønland) i 1930 og flyttet til Itilleq i 1963. 

Dag 13
VG-Fram-2015-289.jpg

Opkaldt efter ekspeditionsholdsmedlem Friederike Bronny


Lokalitet: Camp Frieda

Vi forsøger også at besøge et sted i nærheden af Saqqaq, omkring 70 ° Nord, 51 ° Vest, der ikke havde et officielt navn indtil 2013. Stedet har særlig betydning for Friederike Bronny, et af ekspeditionsholdets medlemmer. Som ung geologistuderende tilbragte hun et år i et telt i den lille dal. Senere har hun besøgt stedet flere gange som ekspeditionsleder. For et par år siden, da det var planlagt, at M/S Fram skulle lægge til her, var kaptajnen nødt til at underrette myndighederne. Uheldigvis havde stedet ikke noget navn, så kaptajnen forklarede, at “På Hurtigruten kalder vi det Camp Frieda.”. Kort efter meddelte myndighederne, at Camp Frieda nu var stedets officielle navn.

Dag 14
A-fishing-vessel-passing-an-iceberg-in-the-Disko-Bay-near-Ilulissat-Visit-Greenland-Mads-Pihl.jpg

Gletsjere, Isfjord og UNESCO


Lokalitet: Ilulissat

Ilulissat ligger i den fantastiske natur i Ilulissat Isfjord. Området kom på UNESCOs verdensarvliste i 2004. Lige uden for byen, ved fjordens munding, kan man ofte se enorme isbjerge, der er gået på grund. De stammer fra Jakobshavn-gletsjeren, der er en af de mest produktive gletsjere på den nordlige halvkugle. Disse mægtige isbjerge er unikke, og ikke to er ens. Det er mirakuløst, hvordan de skifter farve fra hvid og blå til orange og røde nuancer, når isbjergets overflade rammes af midnatssolen.

Hør isbjergenes lyde, når de revner og rumler, så det giver ekko fra den ene ende af Ilulissat til den anden. Hurtigruten tilbyder en bred vifte af tilvalgsudflugter såsom vandreture, historiske byrundture og en bådtur til Isfjorden. 

Dag 15
Qeqertarsuaq_003_100_2732.jpg

Diskobugten


Lokalitet: Qeqertarsuaq

Qeqertarsuaq er den eneste by på den gamle vulkanø Disko. Grønlandske sagn fortæller, at to sælfangere var irriterede over, at øen lå i vejen. Ved hjælp af et enkelt hår fra et spædbarn trak de øen nordpå bag deres kajakker. En heks i Ilulissat kunne ikke lide, at den frodige, grønne ø nærmede sig, så hun kastede en forbandelse over den for at få den til at gå på grund. Den grønne ø midt i isen giver fantastiske arktiske oplevelser. Deltag i tilvalgsudflugter - fx en guidet byrundtur, kajaktur eller en isbrydertur. Hvis du kan lide arkæologi og historie, bør du helt sikkert besøge museet. Du er velkommen til at slentre rundt i byen på egen hånd.

Dag 16
Sisimiut_Greenland_Fram_0293_edit_Mark-McDermott-.jpg

Hvor der er rævehuler


Lokalitet: Sisimiut

Sisimiut ligger 40 km nord for Polarcirklen. Navnet betyder "de mennesker, der bor et sted, hvor der er rævehuler". Sisimiut er Grønlands næststørste by, en moderne by, der fastholder gamle traditioner. Hurtigrutens tilvalgsudflugter omfatter vandreture, bådture og sightseeing. Du kan også se lokale kunstnere lave smykker og kunsthåndværk af knogler, læder og metal - og smage grønlandske specialiteter på en restaurant.

Dag 17
26_Kangerlussuaq-6669.jpg

Se indlandsisen tæt på


Lokalitet: Kangerlussuaq

I Kangerlussuaq slutter ekspeditionsrejsen med M/S Fram. Efter landgang kan du deltage i en afsluttende udflugt til Grønlands indlandsis. Den enorme, iskolde ødemark strækker sig 2.500 kilometer mod nord og når op i 3200 meters højde over havets overflade. Vejen til indlandsisens kant går gennem smuk natur, der spænder fra arktisk vildmark og tundra med lavtvoksende buske til kuperet terræn med betagende udsigt over landskabet.

Flyet til København forlader Grønland sent på aftenen. 

Dag 18
1200x600_Copenhagen_©Heather_Poon_day1.png
Foto: Heather Poon Foto

Danmarks stilfulde hovedstad


Lokalitet: København

Du ankommer til Danmarks hovedstad tidligt om morgenen og har måske tid til at opleve byen, inden du eventuelt skal rejse videre.

Ankomst 1. Juli 2018

Lokalitet København
Om bord Oplevelser

Udflugter på rejsen

Oplev alt, hvad Grønland tilbyder på Hurtigrutens mangfoldige tilvalgsudflugter.

Videoer

Fordyb dig i de eventyr, du kan oplevee på en rejse til Grønland

Forlæng ferien

Rejsen dertil

På alle Hurtigrutens rejser kan du forlænge opholdet før eller etter sejladsen. Alle hoteller er valgt specielt for at kunne tilbyde den bedste og mest centrale beliggenhed. Vi hjælper gerne med at bestille flyrejse, transport og hotel. Mandag - Fredag: Kl. 08.00-18.00 Lørdag: Kl. 10.00-14.00. Telefon: 89881205