Fra Hamborg til Lissabon – Europas seværdigheder ud mod Atlanterhavet

Fra Hamborg til Lissabon – Europas seværdigheder ud mod Atlanterhavet

Fra Hamborg til Lissabon – Europas seværdigheder ud mod Atlanterhavet

Fra Hamborg til Lissabon – Europas seværdigheder ud mod Atlanterhavet

Rejseinformation 12 M/S Spitsbergen
Afrejse
28. september 2024
Pris fra
kr 27.672
Helpension inkluderet

Fra Hamborg til Lissabon - Europas seværdigheder ud mod Atlanterhavet

Udforskning af fortiden

Vi besøger nogle af Europas mest historiske steder på dette krydstogt langs Atlanterhavskysten. Lær noget om Normandiets historie fra vikingeinvasioner til tropperne gik i land på D-dag. Spejd efter dyreliv, når vi krydser Biscayabugten, og vær klar til at se det fantastiske Hérculestårn, der er næsten 2.000 år gammelt, når vi nærmer os A Coruña.

Kulturer og køkken

Mens vi rejser i Galicien, oplever vi Spaniens unikke blanding af kulturer. Prøv den lokale tapas sammen med galicisk cider for at få en autentisk smagsoplevelse af de byer, vi besøger. Vores eventyrlige oplevelser slutter i Lissabon, der er Portugals kronjuvel.

Fra Hamborg til Lissabon – Europas seværdigheder ud mod Atlanterhavet Fra Hamborg til Lissabon – Europas seværdigheder ud mod Atlanterhavet
  • Dag 1
    Hamborg, Tyskland

    Afrejse fra Hamborg

    28. september 2024

    Vores eventyrlige oplevelser på Atlanterhavskysten begynder her

    Der er så meget at se og lave i Hamborg - der nogle gange kaldes “Nordens Venedig” på grund af byens mange maleriske kanaler. Hvis man har tid, er der mange seværdigheder i Altstadt-kvarteret, som Sankt Nikolai-kirken (Mahnmal Sankt Nikolai) og den historiske gade Deichstraße.

    Hamborg er også hjemsted for steder på UNESCOs verdensarvsliste, herunder kontorbygningen Chilehaus og verdens største, historiske kompleks af pakhuse i Speicherstadt. Kunstelskere bør besøge Kunsthalle, der er Tysklands førende kunstmuseum.

    Det komfortable ekspeditionsskib M/S Spitsbergen er klar og venter på os i havnen.

    Dag 1
    Hamborg, Tyskland

    Afrejse fra Hamborg

  • Dag 2
    Harlingen, Holland

    Harlingens rige historie

    29. september 2024

    Oplev den frisiske havneby Harlingen

    Man kan gå eller cykle rundt i Harlingen, der har kanaler og smukke havne og er hjemsted for Hollands sidste, traditionelle keramikfabrik. Harmlingen ligger ved Vadehavet, der er på UNESCOs verdensarvsliste.

    Man finder traditionelle sejlskibe og historiske pakhuse i de gamle havne Noorderhavens og Zuiderhavens. Gå ikke glip af Harlingen Aardewerkmuseum, hvor man kan beundre udstillinger med karakteristisk, frisisk keramik.

    Dag 2
    Harlingen, Holland

    Harlingens rige historie

  • Dag 3
    Oostende (Brügge), Belgien

    Udforsk Oostende og Brügge

    30. september 2024

    Rig middelalderarkitektur i snoede gader

    Først en fiskerby, derefter en middelalderby og senere et royalt resort ved kysten - Oostendes strategiske havn er gennemsyret af europæisk historie. Men på trods af krigens og tidens hærgen har mange af dens middelalderlige træk overlevet.

    Oostende er en god base i forhold til at besøge Brügge. Man kan fortabe sig i den smukt bevarede middelalderby, mens man udforsker de snoede gader, maleriske kanaler og storslåede bygninger fra det 14. århundrede.

    • Inkluderet Brügge på egen hånd
    Dag 3
    Oostende (Brügge), Belgien

    Udforsk Oostende og Brügge

  • Dag 4
    Ouistreham, Frankrig

    Normandiets fortid og nutid

    1. oktober 2024

    Oplev historiske strande, Caen og mindesmærker fra Anden Verdenskrig

    Normandiet har en fascinerende historie - lige fra vikingeinvasionen til tropperne gik i land på D-dag i 1944. I Ouistreham lærer vi om Operation Overlord ved Musée de  Debarquement No 4 Commando. 

    Se de tyske befæstninger ved Le Grand Bunker og besøg krigskirkegården ved Hermanville-sur-Mer. Eller gå en tur på den smukke strand Riva-Bella og stop ved Église Saint-Samson fra det 12. århundrede og fyrtårnet fra 1905.

    Herefter udforsker vi den smukke by Caen. Den romanske Église Saint-Étienne fra det 11. århundrede, museet Mémorial de Caen, der mindes Anden Verdenskrig og Musée des Beaux-Arts er seværdigheder, man ikke bør gå glip af.

    • Inkluderet Bus til Caen
    • Inkluderet Slaget om Normandiet: Sword Sector
    Dag 4
    Ouistreham, Frankrig

    Normandiets fortid og nutid

  • Dag 5
    Saint-Malo, Frankrig

    Fæstningen Saint-Malo

    2. oktober 2024

    En smuk by i Bretagne gennemsyret af historie

    Set fra havet er Saint-Malo et imponerende syn. Byen er omkranset af befæstede bastioner og let skrånende strande.

    En tur rundt om voldene giver den bedste udsigt over byen og de omkringliggende øer. Følg den historiske sti inden for de gamle bymure gennem en labyrint af brostensbelagte gader og besøg Demeure de Corsaire for at lære noget om de frygtede korsarer og byens piratarv.

    Besøg Abbaye du Mont-Saint-Michel eller gå til Île de Grand Bé, når der er lavvande. Øen har rester af et gammelt fort, og her er den berømte, lokale forfatter Chateaubriand begravet.

    • Inkluderet Inden for Saint Malos mure
    Dag 5
    Saint-Malo, Frankrig

    Fæstningen Saint-Malo

  • Dag 6
    Douarnenez, Frankrig

    Fascinerende Finistère

    3. oktober 2024

    Inspirerende kystlandskaber og søfartshistorie

    I departementet Finistère bruger vi skibets små ekspeditionsbåde til at komme på land i den maleriske by Douarnenez, hvor der findes farverige kajområder, sandstrande og stejle klipper, der inspirerede berømte kunstmalere som Renoir og Boudin. Ud over fiskerhytter og sømandskirker har Dourarnenez et vidunderligt søfartsmuseum med skibe fra hele verden.

    Hvis forholdene ikke tillader et besøg i Dourarnenez, tager vi til nærliggende Brest, der er en fascinerende og historisk by med mange middelalderborge. Her kan man besøge det nationale søfartsmuseum i fæstningen Chateau de Brest. Brest er en moderne by med livlige havnepromenader og kajer, der er perfekte til en smuk gåtur.

    • Inkluderet Bretagnes Land’s End – Pointe du Raz
    Dag 6
    Douarnenez, Frankrig

    Fascinerende Finistère

  • Dag 7
    Til søs

    Biscaya-bugten

    4. oktober 2024

    Slap af og nyd naturen rundt om skibet.

    Det er en perfekt dag til at slappe af på dækket med en kikkert for at spejde efter hvaler, delfiner og marsvin. Det er et af de få steder i verden, hvor man kan se næbhvaler - hvis man er heldig - da de tiltrækkes af bugtens næringsrige vand.

    Man kan også lære noget om farvandenes marinebiologi undervejs med praktiske demonstrationer og dybdegående foredrag om de kommende destinationers historie, geografi og miljø. Benyt skibets afslappende faciliteter – blandt andre panorama-saunaen.

    Dag 7
    Til søs

    Biscaya-bugten

  • Dag 8
    Ferrol, Spanien

    Seværdigheder i Galicien

    5. oktober 2024

    Se Galiciens arv i Ferrol, Lugo og A Coruña

    Første stop er Ferrol på Galiciens forrevne kyst. Byen, der engang var en lille fiskerby, har været Spaniens vigtigste flådebase i næsten tre århundreder. Her er flere forter, citadeller og barakker end i nogen anden havn i landet.

    Se de mange historiske seværdigheder på en gåtur. Man kan også besøge den gamle by Lugo, der er berømt for sine romerske mure.

    Herefter sejler vi til nabobyen A Coruña og lægger til for natten. Her findes Herkulestårnet, verdens ældste fungerende fyrtårn, der også er på UNESCOs verdensarvsliste.

    • Inkluderet Vandretur i Ferrol
    Dag 8
    Ferrol, Spanien

    Seværdigheder i Galicien

  • Dag 9
    A Coruña, Spanien

    Historiske A Coruña

    6. oktober 2024

    Smag den kulturelt anderledes region.

    Vi kan igen beundre Herkulestårnet, inden vi besøger byen A Coruña for at opleve og smage på Galiciens kultur.

    Smag det galiciske køkkens madlavning. Bestil tapas og et glas af den lokale cider. Cider hældes traditionelt i munden fra ståhøjde, men man kan drikke den almindeligt, hvis man foretrækker det.

    A Coruña er et af startstederne for pilgrimsruten Camino de Santiago. Den har forbindelse til Camino Inglés - “Den engelske rute”. Herfra kan man tage med på en gåtur til Santiago de Compostela.

    Dag 9
    A Coruña, Spanien

    Historiske A Coruña

  • Dag 10
    Vigo, Spanien

    Galiciske traditioner

    7. oktober 2024

    Den smukke by Vigo i Galiciens hjerte

    Krydstogtet forsætter til Vigo, der engang var porten til Amerika. Vigo ligger beskyttet af de smukke Cíes-øer og har en af Galiciens bedste naturhavne, der er Galiciens førende handels- og fiskerihavn. 

    Besøg travle  Rúa do Príncipe, der ligger perfekt til udforskning af byen til fods - med dens brogede blanding af neoklassiske og jugendstil-arkitektur. Eller se det imponerende Castelo de Castro og parken fra det 16. århundrede.

    På vej til den gamle bydel og den neoklassiske domkirke må man ikke gå glip af R’a da Pescaderúa og smage de lækre skaldyr, som Galicien er berømt for.

    • Inkluderet Gåtur og udforskning af Vigo
    Dag 10
    Vigo, Spanien

    Galiciske traditioner

  • Dag 11
    Llençois, Porto

    Charmerende havn

    8. oktober 2024

    Udforsk Portos historiske centrum, der er på UNESCOs verdensarvsliste

    Når vi ankommer til Portugal, lægger vi til i Leixões. Herfra kan man se Leça-fyrtårnet, Boa Nova-kapellet og den smukke Praia Azul-strand. 

    Man kan tage en bus til Porto, der er berømt for sine portvine og sit historiske centrum, der er på UNESCOs verdensarvsliste. En kuperet by, der er god at slentre i, og hvor man kan forelske sig i de pastelfarvede huse, de farverige, flisebelagte facader, gadekunsten, de udsmykkede kirker og panoramaudsigten over Douro-floden.

    Her kan man gå en tur ad den travle flodpromenade Praça da Ribeira, krydse over Dom Luís I-broen, smage lækre petiscos og portvin i Vila Nova de Gaias kælder..

    • Inkluderet Gåtur i Porto
    Dag 11
    Llençois, Porto

    Charmerende havn

  • Dag 12
    Lissabon, Portugal

    Legendariske Lissabon

    9. oktober 2024

    En af Sydeuropas mest fortryllende byer

    Ekspeditionen slutter i Portugals hovedstad, Lissabon.

    Gå ikke glip af en tur i  Lissabons klassiske kvarterer – næsten alt af historisk interesse findes her. Begynd med at udforske Praça do Comercio in Baixa og gå en tur mod Bairro Altos smalle gader. Herfra kommer man til Alfama og det gamle mauriske kvarter, hvor der er rester af et romersk teater og en maurisk fæstning.

    Man kan også besøge Belémtårnet, der er på UNESCOs verdensarvsliste,  Jerónimos-klostret og spise lækre pastéis de Belém.  

    Program efter sejladsen

    Hvis man gerne vil udforske Lissabon og dens omegn inden hjemrejsen, kan man tilmelde sig vores program efter sejladsen.

    Ud over at se Lissabons fascinerende, historiske kvarterer, kan man udforske de kongeliges opholdssteder uden for byen inklusive byen Sintra, der er på UNESCOs verdensarvsliste, Palácio de Monserrate og strandene i Cascais på en guidet udflugt. Herefter vender vi tilbage til Lissabon og overnatter.

    Dag 12
    Lissabon, Portugal

    Legendariske Lissabon

Afrejser

2024

  • januar
  • februar
  • marts
  • april
  • maj
  • juni
  • juli
  • august
  • september
  • oktober
  • november
  • december
September:
28.

Dette er inkluderet

Inkluderet

Ekspeditionskrydstogt

  • Ophold i kahyt efter eget valg
  • Morgenmad, frokost og aftensmad inklusive drikkevarer* på Restaurant Aune
  • Te og kaffe ombord
  • Internetadgang ombord†
  • Genanvendelig vandflaske
  • Engelsktalende ekspeditionsteam, der organiserer og leder aktiviteter ombord og på land
  • Udvalg af inkluderede aktiviteter

*) Skibets øl og vin, sodavand og mineralvand

†Internetadgang og telefonsignal er meget begrænset i de fjerntliggende områder, vi rejser til, og streaming understøttes ikke

Aktiviteter ombord

  • Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
  • Fuld benyttelse af skibets videnskabscenter, et omfattende bibliotek og avanceret biologisk og geologisk udstyr
  • Borgervidenskabsprogram, hvor man kan hjælpe med igangværende, videnskabelig forskning
  • Tips og teknikker fra skibets professionelle fotograf til at fange landskaber og dyreliv
  • Brug af skibets boblebade, panoramiske sauna og motionsområde
  • Uformelle møder med besætningen til daglige briefings

Aktiviteter ved landgang

  • Guidede landgange med skibets små ekspeditionsbåde
  • Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
  • Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
  • Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer

Bemærkninger

  • Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og isforhold
  • Udflugter og aktiviteter kan ændres
  • Overhold alle krav ved indrejse og ombordstigning
  • Der forventes ikke drikkepenge

Ikke inkluderet

  • Internationale flyrejser
  • Rejseforsikring
  • Bagagehåndtering
  • Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere
  • Tilvalgsaktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam
Longyearbyen, Svalbard - MS Spitsbergen
Foto: Genna Roland
Et stort skib i vandet
En stor seng i et værelse
Dit skib

M/S Spitsbergen

Byggeår 2009
Renoveret 2016
Skibsværft Estaleiro Navais de Viana do Castelo (POR)
Passagerkapacitet 180
Senge 243
Bilkapacitet 0
Brutto last 7.344 tons
Længde 100,54 meter
Ræling 18 meter
Fart 14,5 knob
Longyearbyen, Svalbard - MS Spitsbergen
Foto: Genna Roland

M/S Spitsbergen tager dig med på en rejse langt ud over det ordinære. Hun sejler langs den norske kyst fra september til maj, og bliver en del af vores globale ekspeditionssejladser resten af året.

Læs mere om M/S Spitsbergen

A group of people posing for the camera
Foto: Stefan Dall / Hurtigruten

Du synes sikkert også om