Dannelsen af Norges berømte fjorde
Norge er synonym med mange fantastiske fjorde, der ligger langs dets fantastiske kystlinje. Men hvad er en fjord helt præcist, og hvordan bliver den skabt?
Kun få norske ord har fundet vej til det internationale vokabularium, men ordet “fjord” har formået at blive brugt også uden for Norges grænser. Ordet stammer fra det nordiske ord fjödðr, der betyder “krydsning”, og fra verbet “at rejse”. Og du kan rejse i dem på et ekspeditionskrydstogt med Hurtigruten, med eksperterne, der kalder disse fantastiske landskaber for deres hjem.
Ikoner på den norske kyst
Der findes fjorde i mange lande, men især de norske er imponerende. Landskabet, der omgiver disse fjorde, strækker sig fra frugtbare, grønne bakkesider til spektakulære, tårnhøje fjelde med imponerende vandfald. I dalene over fjordene ligger der nogle steder gletsjere, der går over i floder med grønt gletsjervand, som flyder direkte ned i fjorden.
Sognefjorden, f.eks., er en kendt norsk fjord. Den er ikke alene den længste og dybeste fjord i Norge, men den er faktisk også den næst længste og dybeste fjord på hele planeten. Dens dybeste sted er på 1.308 meter, men ved mundingen af fjorden er den kun 150-200 meter dyb.
En anden fjord er Nærøyfjord, en af verdens smalleste fjorde. I 2004 fik den titlen som “verdens mindst uspolerede rejsedestination” af National Geographic, og den er endda beskrevet på UNESCOs liste over verdensarvssteder sammen med den kendte Geirangerfjord.
Der er mange fjorde, der er værd at nævne, nok til at fylde flere bøger. Hjørundford omgivet af Sunnmørsalper er en skjult perle, mens Hardangerfjord er særlig attraktiv om foråret, omkranset af æbleplantager i fuld blomst. Vi er også glade for de små fjorde som Trollfjorden oppe ved de maleriske Lofoten-øer.
-
-
-
-
-
Foto: Shutterstock, Stian Klo, Aslak Tronrud og Gert Rønne
Naturens mesterværker
Dannelsen af de norske fjorde er en historie om magtfulde elementer og kræfter i bevægelse over en lang periode. Nøglen til dannelsen af den norske fjord er de mange gletsjere, der dækkede landet i løbet af isperioderne i de seneste 2,6 millioner år. Slibningen af disse enorme ismasser med smeltevand arbejdede langsomt og konsekvent sammen i årtusinder og uddybede dale for endelig at skabe lange, smalle indløb mellem bjergene, der med tide blev udfyldt af havet.
Havet er også en vigtig faktor i dannelsen af fjorde. Når havet møder en gletsjerarm, begynder der en langsom nedsmeltning. Is, smeltevand, sand og klipper løber ned i jorden, endnu dybere end havoverfladen, ved hjælp af det enorme tryk fra elementerne for at skubbe sig ned og fremad. På grund af dette er fjordene ofte dybere end de have, der omgiver dem.
Fjordmundinger er ofte lavere end fjordene selv, og det er typisk der, hvor grus og sand ender og danner en dæmning. Dæmningen ligger der som en klar påmindelse om de stærke kræfter, der engang skabte dette storslåede landskab.
