- Besøg De Indre og De Ydre Hebrider, Orkneyøerne og Shetlandsøerne
- Spejd efter fugle- og pattedyr - især på Saint Kilda og Treshnish-øerne
- Smag autentiske skotske whiskyer fra tønderne på Islays destillerier
- Nyd et besøg hos klanlederen på Duart Castle på Isle of Mull
Bestil TRYGT
Book inden 30-04-2021
Fuld fleksibilitet med hensyn til at ombooke dit 2021-krydstogt til 2021 eller 2022. Nul gebyr for ombooking, nul stress.
Annuller dit krydstogt for 2021 eller 2022 af en hvilken som helst grund, og vi betaler dine penge tilbage, inklusive dit depositum. Minus et afbestillingsgebyr.
Læs vores vilkår og betingelserRejseplan
Hurtigruten tilbyder unikke ekspeditionsrejser til nogle af verdens fjerneste og mest uberørte farvande. På alle ekspeditioner hersker naturen, og vejr- og havforhold afgør alle Hurtigrutens sejlplaner. Sikkerhed og uovertrufne oplevelser for de rejsende er altid Hurtigrutens højeste prioriteter. Alle planlagte sejlruter vurderes konstant, så de kan tilpasses begrænsninger, uventede vejrforhold eller spændende muligheder for natur- og dyreoplevelser. Derfor kaldes rejsen en ekspedition.
- Dag 1 Glasgow (Greenock), Skotland
- Dag 2 Belfast, Nordirland
- Dag 3 Peel, Isle of Man
- Dag 4 Islay, Skotland
- Dag 5 Oban og Craignure, Isle of Mull, Skotland
- Dag 6 Isle of Iona og Treshnish Isles, Skotland
- Dag 7 Loch Scavaig og Isle of Canna, Scotland
- Dag 8 Saint Kilda, Hirta-øerne.Skotland
- Dag 9 Stornoway, Lewis og Harris, Skotland
- Dag 10 Kirkwall, Orkneyøerne, Skotland
- Dag 11 Fair Isle, Shetlandsøerne, Skotland
- Dag 12 Lerwick, Shetlandsøerne, Skotland
- Dag 13 Bergen, Norge
DAG 1 : Glasgow (Greenock), Skotland
Det kære grønne sted
Forventet afgangstid er 22:00
Rejsen begynder i Glasgow (Greenock). Byen har flere end 90 parker og kaldes derfor Det kære grønne Sted på gælisk. Byen er berømt for victoriansk og jugendstil- arkitektur, og den er hjemsted for The Scottish Ballet, Opera and National Theatre. Glasgow er afgjort en by, man bør udforske mere inden rejsen med M/S Spitsbergen.
DAG 2 : Belfast, Nordirland
Charmerende industri-hovedstad
Nordirlands hovedstad og største by, Belfast, er en elegant industriby og stedet, hvor Titanic blev bygget.
Byen er porten til et herligt landskab med smukke landsbyer og en smuk, robust kyst med uberørte strande og betagende vandrestier på toppen af klipperne. Oplev Giant's Causeway, en vandretur gennem spektakulær natur eller udforsk den imponerende by.
DAG 3 : Peel, Isle of Man
Kongelige og racerløb
Den smukke havneby Peel var øens hovedstad fra det 14. århundrede og sæde for Kongen af Man. Snoede gader med købmandsgårde vidner om det 19. århundredes skonnerter, der blev bygget her til handel mellem Irland og Shetland. Peel-slottet, der er forbundet af en dæmning og påstås bygget af Magnus Barelegs, der var konge af Norge, stammer fra det 11. århundrede. Museer i byen viser antikke cykler og biler - en forbindelse til de mere moderne højhastigheds-racerløb, der finder sted på øen.
DAG 4 : Islay, Skotland
Det skotske whiskyområde
Engang tilhørte whiskyøen MacDonalds-familien, og øen blev verdenskendt for sine tørvede single malt-whiskyer og de mange destillerier.
Islay er stoppested for overvintrende gæs og trækfugle, så der er meget at opleve for fugleelskere. Den charmerende lille by Bowmore har en håndfuld små butikker, en interessant rundkirke, fantastiske klippeture og en velkendt golfbane.
DAG 5 : Oban og Craignure, Isle of Mull, Skotland
Mød en klanleder på hans slot
Den lille by Oban blev kendt som Porten til The Isles, og den nåede sin storhedstid, da jernbanen blev anlagt og bidrog til at gøre fiskerihavnen travl. Nu er byen et populært feriested, hvor victorianske bygninger klynger sig rundt om havnen, færger kommer og går fra og til De Ydre Hebrider. Mange caféer har fiske- og skaldyrsdominerede menuer, og destilleriet tilbyder smagsprøver på øens verdenskendte whisky.
Om aftenen besøger vi Craignure, hvor vi er så heldige at få et privat guidet besøg i det dramatiske 800 år gamle Duart Castle, der er et af de meget få, familien har tilbage. Vi er gæster hos klanlederen, Sir Lachlan Maclean. Slottet huser meget MacLean-memorabilia, og vores besøg omfatter køkkenet, Sea Room og de edwardianske soveværelser samt en privat modtagelse i selskabshallen. Slottet er den type bygning, man kan forvente, at en Highland Chief bor i. Det er enkelt møbleret, barskt og har en atmosfære af unedbrydelig styrke uden alder.
DAG 6 : Isle of Iona og Treshnish Isles, Skotland
Pilgrimme og søpapegøjer
Øen Iona blev beboet i år 563 og blev verdensberømt for sine religiøse forbindelser. Pilgrimme søger fortsat til øens meget restaurerede kloster, der blev grundlagt af den irske missionær Colombia, der blev helgen efter sin død. Fra stranden er der udsigt over "Bugten på bagsiden af havet", der strækker sig vestover mod De Ydre Hebrider.
Vi udforsker Treshnish Isles, en gruppe af karakteristiske vulkanøer, der er hjemsted for et væld af vilde dyrearter, fra ynglende søpapegøjer til kolonier af rider, alke, tejster og atlantiske gråsæler.
Fingal's Cave, der blev udødeliggjort i Felix Mendelssohn "Hebriderne" ligger på den hulerige ø Staffa. Basaltsøjlerne her er en nordlig udvidelse af Giant's Causeway. Øen, der blev opdaget af vikingerne, besøgt af Sir Joseph Banks og set af Dronning Victoria, Sir Walter Scott og Samuel Johnson, er en af Skotlands mest berømte øer. Den ses bedst fra havet, hvorfra vandets farve i hulen og dens høje søjler er mest imponerende.
DAG 7 : Loch Scavaig og Isle of Canna, Scotland
Hebridernes have
Loch Scavaig er omgivet af Skye Cuillins høje toppe. Fra fjorden finder man nemt en af Skotlands mest romantiske og dramatiske ferskvandsfarvande Loch Coruisk. Det flotte landskab, der indbyder til vandre- og kajakture, var motiv for maleren Turner, og det var en populær destination for victorianerne.
Vi sejler til øen Canna, der er den mest beskyttede af de små øer og kendt som "Hebridernes Have". Fra Canna er der en dæmning til øen Sanday, der er grøn og græsklædt og har dejlig flora, sommerfugle og kolonier af søpapegøjer. Tidligere var øen ejet af Sir John Lorne Campbell, men ejes nu af National Trust for Scotland.
DAG 8 : Saint Kilda, Hirta-øerne.Skotland
Generobret af naturen
Ethvert besøg i det fjerntliggende og vilde øhav med betagende klipper er fuldstændig afhængigt af vejret. Øgruppen har to pladser på UNESCOs verdensarvsliste og kronjuvelen i Skotlands National Trust - en uforglemmelig oplevelse. De yderste skær og øer, der er rester af et vulkansk krater, har afsatser til tusinder af ynglende havfugle. Vågehvaler ses ofte i skærgårdenes hvirvlende vand.
Da befolkningen var Storbritanniens mest fjerntliggende øsamfund, blev den evakueret i 1930 på egen anmodning efter 5.000 års kontinuerlig beboelse på øen. Det lille museum, der er tilbage, er en oversigt over, hvor hårdt livet var på den udsatte ø.
DAG 9 : Stornoway, Lewis og Harris, Skotland
Den største by på De Ydre Hebrider
Stornoway var oprindeligt en vikingeboplads. Nu er den de vestlige øers største by og hovedbyen på Isle of Lewis, der er den største og nordligste af De Ydre Hebrider. En travl havn og havnefront med museer og kunstgallerier kan ses fra det smukke Lewis Castle, der kan udforskes på en udflugt med Hurtigruten. Længere væk ligger møller og hytter, hvor slidstærk Harris Tweed væves. Der er små folkemuseer, de verdensberømte Callanish Standing Stones og det mystiske Carloway Broch - Skotlands bedst bevarede fort, der er over 2.000 år gammelt.
DAG 10 : Kirkwall, Orkneyøerne, Skotland
Til minde om Magnus
Kirkwall er den største by på Orkneyøerne. Den første omtale af en bosættelse her er i en saga fra 1046, og navnet Kirkwall stammer fra det norrøne Kirkjuvagr (Kirkebugten).
Nu har Kirkwall en befolkning på 8.500 og er en af Skotlands mest attraktive og velbevarede små byer. Byen domineres af den berømte Saint Magnus-katedral. En lokal saga fortæller historien om, hvordan Magnus, der blev kidnappet fra øerne, nægtede at kæmpe med vikingerne eller acceptere deres vold. Magnus vendte til sidst hjem, kun for at blive dræbt for sin pacifisme, og kirken blev navngivet til hans ære.
DAG 11 : Fair Isle, Shetlandsøerne, Skotland
Et smukt stoppested for fugle
Ensomtliggende Fair Isle med dens høje rød-sandsten klipper og blide, bølgende marker er et vigtigt stop for trækfugle. Øen har haft et permanent fugleobservatorium siden 1948.
Fair Isle har en tradition for fremstilling af strikvarer med geometriske mønstre - muligvis af spansk eller skandinavisk oprindelse. Øen har også en lille golfbane, Lighthouse Keeper’s Golf Course, og en venlig, selvforsynende befolkning.
DAG 12 : Lerwick, Shetlandsøerne, Skotland
Midt i de skotske Shetlandsøer
Lerwick er Shetlandsøernes største havn og langt den nordligste by i Skotland. Lerwick blev grundlagt i det 17. århundrede som fiskerihavn, men er nu en travl, kosmopolitisk by. Den gamle havnefront er fortsat aktiv med besøgende lystbåde og arbejdende fiskerbåde. Området har noget af Shetlands mest attraktive natur og en ekstraordinær koncentration af arkæologiske steder - blandt andre to bemærkelsesværdige jernalderlandsbyer.
DAG 13 : Bergen, Norge
Byen ved de syv fjelde
Forventet ankomsttidspunkt er 08:00
Ekspeditionsrejsen slutter her i Bergen. Men inden hjemrejsen kan man besøge fiskemarkedet og gå en tur i Bergens historiske havnekvarter med træhuse fra 1300-tallet. Tag også en tur op på det nærliggende Fløifjell med kabelbanen for at nyde udsigten over byen og de omkringliggende fjelde.
Hvad er inkluderet
Inkluderet
Ekspeditionsrejse
- Ekspeditionsrejse med kahytskategori efter eget valg
- Morgenmad, frokost og aftensmad inklusive drikkevarer (skibets vin, øl, sodavand og mineralvand) i Restaurant Aune
- Te og kaffe
- Vi sejler i fjerne egne med begrænset internetforbindelse. Streaming er ikke muligt.
- Vandflaske til genopfyldning ved skibets vandstationer
- Engelsktalende Ekspeditionsteam, der organiserer og leder aktiviteter ombord og i land
- En række aktiviteter
Aktiviteter ombord
- Ekspeditionsteamets eksperter holder dybdegående foredrag om en stor variation af emner
- Brug af skibets Videnskabscenter, der har en enestående bogsamling og avancerede mikroskoper til biologiske og geologiske studier
- Forskningsprogram med mulighed for, at rejsende kan deltage i videnskabelig forskning
- Professionel fotograf, der vejleder de rejsende i, hvordan man tager de bedste landskabs- og dyrelivsbilleder
- Boblebade, panoramasauna, indendørs træningsområde
- Uformelle sammenkomster dagligt med besætningen for at tale om dagens oplevelser og forberedelse af næste dags begivenheder
Aktiviteter på land
- Ledsagede landgange med RIB-både
- Lån af støvler, vandrestave og andet udstyr til aktiviteter
- Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
- Ekspeditionsfotograf, der hjælper med kameraindstillinger inden landgange
Ikke inkluderet
- Internationale flyrejser
- Rejseforsikring
- Bagagehåndtering
- Udflugter med Hurtigrutens samarbejdspartnere
- Tilbudte ekstra-aktiviteter med Hurtigrutens Ekspeditionsteam
Bemærk
- Alle planlagde aktiviteter afhænger af vejrforholdene
- Udflugter og aktiviteter kan ændres
- Rejsende skal selv sørge for at opfylde alle visumkrav
- Drikkepenge forventes ikke
M/S Spitsbergen
Byggeår | 2009 |
Renoveret | 2016 |
Skibsværft | Estaleiro Navais de Viana do Castelo (POR) |
Passagerkapacitet | 335 |
Senge | 243 |
Brutto last | 7 025 T |
Længde | 100,54 m |
Ræling | 18 m |
Fart | 16 knob |
En sejlads med Hurtigrutens nye skib M/S Spitsbergen er en rejse ud over det sædvanlige.
Forlæng rejsen
Få mere ud av reisen med vores før- og efterprogram.
Program i Edinburgh og Glasgow efter sejladsen (21/22)
Varighed
2 Dage
Fra
kr 3.475
Booking code
GLAPRE
Bergen - post-programme (21/22)
Varighed
2 Dage
Fra
kr 1.578
Booking code
BGOPOSTEX
Praktisk information
Day 3
Eventyrets siste kapittel - Bergen
Aenean lacinia bibendum nulla sed consectetur. Curabitur blandit tempus porttitor. Morbi leo risus, porta ac consectetur ac, vestibulum at eros.
Photo: Firstname Lastname