De britiske Øer - Fjerntliggende øer, naturvidundere og en varieret kyst

De britiske Øer - Fjerntliggende øer, naturvidundere og en varieret kyst

De britiske Øer - Fjerntliggende øer, naturvidundere og en varieret kyst

De britiske Øer - Fjerntliggende øer, naturvidundere og en varieret kyst

Rejseinformation 13 MS Maud
Afrejser
5 afgange mellem apr 2024 og maj 2024
Helpension inkluderet

Natur og arv rundt på De britiske Øer

Maleriske byer spækket med historie

Oplev De britiske Øers skønhed og diversitet på et ekspeditionskrydstogt. Udforsk hyggelige landsbyer, charmerende byer og imponerende, historiske landemærker. Oplev Waterfords og Stornoways vikinge- og gæliske arv, og smag single malt-whisky på Islay.

Natur og vilde øer

Vi møder Hebridernes vilde landskaber, de tropisk udseende Scilly Isles og UNESCO-biosfærereservatet på Isle of Man og nyder naturskønne vandreture langs Pembrokeshire- og Devon-kysten.

BEMÆRK: I overensstemmelse med vores eventyrlige ånd besøger vi små, fjerntliggende havne på vores ekspeditioner. På grund af havforholdene og de afsidesliggende steder, vi besøger, er det ikke altid muligt at komme i havn. Nogle gange skal vi bruge skibets små ekspeditionsbåde for at komme i land.

De britiske Øer - Fjerntliggende øer, naturvidundere og en varieret kyst De britiske Øer - Fjerntliggende øer, naturvidundere og en varieret kyst
  • Dag 1
    Dover

    Afrejse fra Dover

    Tag med på en eventyrlig rejse med øhop

    Ekspeditionskrydstogtet begynder i Dover. Hvis der er tid inden ombordstigning på M/S Maud, kan man spadsere en tur langs de berømte, hvide klipper ved Saint Margaret's Bay og se en fantastisk udsigt over kysten og den funklende Engelske Kanal nedenfor.

    Når man har hentet sin ekspeditionsjakke og er kommet på plads i sin kahyt, kan man møde ekspeditionsteamet, der er vores venlige værter og kyndige guider. Herefter nyder vi vores første middag på skibet. Den eventyrlige rejse er begyndt.

    Dag 1
    Dover

    Afrejse fra Dover

  • Dag 2
    Til søs

    Slap af til søs

    Lær din basecamp til søs at kende

    Nyd en idyllisk dag til søs med masser at lave. Nyd udsigten fra M/S Mauds observationsdæk, besøg videnskabscentret for at få indblik i destinationerne forude eller benyt motionsområdet og boblebadene.

    Fotoentusiaster kan hente gode råd hos skibets fotograf om, hvordan man tager billeder af dyrelivet og landskaber . Explorer Lounge & Bar er et fantastisk sted at læse eller bare se verden glide forbi.

    Man kan også nyde et foredrag fra ekspeditionsteamets erfarne opdagelsesrejsende, der deler deres omfattende viden om de steder, der venter forude.

    Dag 2
    Til søs

    Slap af til søs

  • Dag 3
    Wales

    Wales’ “Land’s End”

    Udforsk de smukke kyster og Storbritanniens mindste by

    Mellem Preseli Hills og Pembrokeshires kyst ligger den charmerende kystby Fishguard. Den oprindelige landsby og havn ligger i det nedre Fishguard, og der er spektakulær havudsigt fra “Main Town” ovenfor.

    En kort køretur væk ligger Storbritanniens mindste by, Saint Davids. Saint Davids, der mere er en landsby end en by, fik sin bystatus på grund af katedralen fra det 12. århundrede. Man kan udforske det bevarede område som del af en tilkøbsudflugt.

    Det dramatiske næs tæt på er det vestligste punkt i Wales. Her kan man nyde en spektakulær udsigt fra Pembrokeshires smukke kyststi.

    Dag 3
    Wales

    Wales’ “Land’s End”

  • Dag 4
    Belfast

    Elegante Belfast

    Oplev Nordirlands hovedstad

    Vi sejler til Belfast, der er en by med en stolt søfartshistorie og var Titanics fødested. Historieinteresserede vil nyde Ulster Museum og Belfast Castle, mens naturelskere kan besøge de botaniske haver.

    Gå en tur i de brostensbelagte gader i det smarte kvarter omkring katedralen med dets elegante, victorianske arkitektur og kig indenfor i Saint Anne's Cathedral for at se de smukke mosaikker. På Donegall Square findes historiske vartegn som rådhuset og Grand Opera House med dets smukke facade.

    Belfast giver også adgang til ikoniske Giant’s Causeway og den forrevne, nordlige kystlinje. Udforsk de høje klipper og naturvidunderets karakteristiske sekskantede søjler.

    Dag 4
    Belfast

    Elegante Belfast

  • Dag 5
    Castlebay

    Kaptajnens valg - øperlen Castlebay

    Øperler i De ydre Hebrider

    En af de bedste ting ved ekspeditionssejlads er følelsen af, at alt kan ske på en hvilken som helst dag. Det er derfor, at vi har taget en dag ud til fuldt at drage nytte af at udforske regionen.

    Kaptajnen og ekspeditionsteamet beslutter, om vi udforsker Barra eller Vatersay, de to sydligst beboede øer i De ydre Hebrider, der er forbundet med hinanden af ​​en vej på en dæmning.

    Spejd efter fugle og havliv fra skibets ekspeditionsbåde eller forsøg landgang ved de utallige bugter og strande på øerne tæt på Castlebay.

    Dag 5
    Castlebay

    Kaptajnens valg - øperlen Castlebay

  • Dag 6
    Kirkwall

    Orkneyøernes seværdigeder

    Lær om Kirkwalls nordiske arv

    Vi sejler til Orkneyøernes største by, Kirkwall. Udforsk den levende og kompakte vikingeinspirerede hovedstad til fods.

    Besøg den storslåede Saint Magnus Cathedral, der blev bygget af de lokale, karakteristiske røde sandsten, og på modsatte side Earl’s Palace, for at se ruinerne af den engang storslåede bygning fra renæssancen. Den neolitiske bosættelse Scara Brae ligger også kun en bustur væk.

    Whiskyelskere kan nyde Kirkwalls Highland Park- og Scapa-destillerier for deres karakteristiske single malt-whiskyer. Hvis man er til noget andet, producerer Orkney-destilleriet Kirkjuvagr gin, hvor alle planteingredienserne er dyrket på Orkney.

    Dag 6
    Kirkwall

    Orkneyøernes seværdigeder

  • Dag 7
    Stornoway

    Stalwart Stornoway

    Oplev gælisk kultur i De ydre Hebrider

    Ekspeditionskrydstoget ankommer til Stornoway, hovedstaden på Isle of Lewis and Harris. Mens vi udforsker området omkring havnen, spejder vi efter sæler, ørne og oddere. Nyd et besøg til gotiske Lews Castle med dets store terræn, der er fuld af stier og en fantastisk udsigt.

    Længere væk ser vi de 5.000 år gamle Callanish Standing Stones og Dun Carloway, der er Skotlands bedst bevarede broch fra jernalderen. Nyd kystvandreture på de fantastiske strande ved Dalmore, Dalbeg eller Garry og køb et minde i form af Harris Tweed, der væves her.

    Dag 7
    Stornoway

    Stalwart Stornoway

  • Dag 8
    Islay

    Islay’s whisky og natur

    Forkæl den indre opdagelsesrejsende på “whiskyøen”

    Islay er det stolte hjemsted for de verdensberømte single malt-whiskyer - men det er langt fra den eneste grund til at besøge øen. Oplev fascinerende, gamle monolitter og den mystiske bosættelse Finlaggan, mens vi udforsker øen. 

    Islay er et paradis for dyreliv med flere end 200 fuglearter - blandt andre strandskader, suler og kongeørne. Fra sandstrandene kan man af og til spejde delfiner og brugdehajer.

    Port Ellen er porten til tre af øens ni destillerier. Ingen tur til Islay er naturligvis komplet uden en “wee dram” fra en af de berømte og historiske whiskyproducenter, herunder Laphroaig og Ardbeg.

    Dag 8
    Islay

    Islay’s whisky og natur

  • Dag 9
    Douglas

    Gådefulde Isle of Man

    Udforsk Douglas, Isle of Mans hovedstad

    Gå heller ikke glip af den smukke tilkørselsvej til Douglas! Vi går i land for at udforske Isle of Mans hovedstad. Lær noget om øens keltiske og vikingearv, gå i sporet af dens udvikling som et victoriansk turiststed eller oplev dens fantastiske forrevne kystlinje.

    Der er så meget at opleve på en dag i Douglas. Besøg Manx Museum, se vægmalerierne i Saint Thomas of England’s kirke og oplev det imponerende, uhyggelige Peel Castle, der oprindeligt var en vikingehøjborg, og som nu siges at være hjemsøgt.

    Dag 9
    Douglas

    Gådefulde Isle of Man

  • Dag 10
    Waterford

    Waterfords vikingetrekant

    Afdæk vikingehistorie i Irlands ældste by

    Velkommen tilbage til Irland - Emereld Isle. Vi sætter fødderne i Irlands ældste by, der blev grundlagt af vikingerne i det 10. århundrede ved et vadested over Suir-floden. Waterford er en velbevaret og meget lille by, der er nem at gå rundt i, og berømt for sin smukke produktion af krystalglas. I den kulturelle by finder man fantastiske mure og huse, der er overmalet med kunst, så glem ikke kameraet.

    Gå rundt om Vikingetrekanten, der betegnes sådan på grund af dens tresidede form af tusind år gamle mure, der engang omgav byen. Eller udforsk charmerende Waterford Greenway og historiske Kilkenny Castle, et levn fra Irlands middelalder.

    Dag 10
    Waterford

    Waterfords vikingetrekant

  • Dag 11
    Isles of Scilly

    Isles of Scilly

    Nyd krystalklart vand, sandstrande og skøn natur

    Blot 45 kilometer ud for Cornwalls spids ligger Isles of Scilly. Den fortryllende øgruppe består af udsøgte småøer. Hvis forholdene tillader der, har vi flere muligheder her. Vi kan udforske Trescos hvide sandstrande og øens berømte Abbey Gardens fra det 19. århundrede eller Saint Mary’s, der er den største af øerne.

    Alternativt kan man tilmelde sig en tur rundt om øgruppen, hvor man kan besøge steder for skibbrud og spejde efter sæler, der ligger på stenene. Vi sejler også rundt i fuglereservatet Annet for at spejde efter søpapegøjer og mange andre ynglende havfugle.

    Dag 11
    Isles of Scilly

    Isles of Scilly

  • Dag 12
    Dartmouth

    Det skønne Devon

    Bliv klar til historiske seværdigheder og idylliske strande

    Dart-flodens maleriske bredder markerer vores ankomst til smukke Dartmouth. Den charmerende by, der er gennemsyret af maritim historie og kultur, er hjemsted for Royal Britannia Naval College og Dartmouth Castle.

    Betræd de kystnære stier, der strækker sig langs kyststrækningen, og udforsk afsondrede bugter og fjerntliggende strande. Madentusiaster bør prøve Dartmouth’s fisk og skaldyr, mens de, der har en sød tand, kan forkæle sig med den lokale fudge eller den berømte Devonshire cream tea.

    Dag 12
    Dartmouth

    Det skønne Devon

  • Dag 13
    Dover

    Tilbage til Dover

    Vi slutter vores eventyrlige oplevelse på De britiske Øer, hvor vi begyndte

    Synet af Dovers hvide klipper signalerer afslutningen på denne udforskning af De britiske Øer. Når vi sejler ind til Dover, ser vi dens ikoniske klipper. Vi lægger til i havnen, og så er det tid til at sige farvel til M/S Maud og til alle dem, der har gjort ekspeditionen mindeværdig.

    Dag 13
    Dover

    Tilbage til Dover

Afrejser

2024

  • juli
  • august
  • september
  • oktober
  • november
  • december
April:
13.
25.
Maj:
7.
19.
31.

Dette er inkluderet

Inkluderet i din rejse

Ekspeditionskrydstogt

  • Ophold i kahyt efter eget valg
  • Morgenmad, frokost og aftensmad inklusive drikkevarer* i restauranterne Aune og Fredheim
  • À la carte-restaurant Lindstrøm inkluderet for rejsende i suiter
  • Te og kaffe ombord
  • Internetadgang ombord
  • Genanvendelig vandflaske
  • Engelsktalende ekspeditionsteam, der organiserer og leder aktiviteter ombord og på land
  • Udvalg af inkluderede aktiviteter

Internetadgang og telefonsignal er meget begrænset i de fjerntliggende områder, vi rejser til, og streaming er ikke understøttet.

*) Skibets øl og vin, sodavand og mineralvand

Aktiviteter ombord

  • Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
  • Fuld benyttelse af skibets videnskabscenter, et omfattende bibliotek og avanceret biologisk og geologisk udstyr
  • Borgervidenskabsprogram, hvor man kan hjælpe med igangværende, videnskabelig forskning
  • Tips og teknikker fra skibets professionelle fotograf til at tage billeder af landskaber og dyreliv
  • Brug af skibets boblebade, panoramiske sauna og motionsområder
  • Uformelle møder med besætningen til daglige briefinger

Aktiviteter ved landgang

  • Guidede landgange med skibets små ekspeditionsbåde
  • Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
  • Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke er inkluderet i rejsens pris.
  • Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer

Bemærkninger

Ikke inkluderet

  • Internationale flyrejser
  • Rejseforsikring
  • Bagagehåndtering
  • Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere
  • Tilkøbsaktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam
MS Maud
Interior in restaurant Lindstrøm
Foto: Oscar Farrera
Dit skib

MS Maud

Byggeår 2003
Skibsværft Fosen Mek. Verk. (N)
Passagerkapacitet 528 (500 i Antarktis)
Senge 500
Brutto last 16.151 tons
Længde 135,75 meter
Ræling 21,5 m
Fart 15 knob

MS Maud, som tidligere hed MS Midnatsol, er velegnet til ekspeditionssejladser.

Læs mere om MS Maud

Science center - MS Maud
Foto: Oscar Farrera

Du synes sikkert også om