Antarktis - ofte stillede spørgsmål

Det sydligste kontinent i verden, Antarktis, ligger ved og omkring Sydpolen og er omgivet af det Sydlige Ishav. Næsten hele Antarktis ligger syd for Den antarktiske Polarcirkel, så derfor er temperaturerne konstant under nul det meste af året.

Det nærmeste nabokontinent til Antarktis er Sydamerika, hvor det nærmeste punkt deles af Chile og Argentina. En del af Antarktis – den såkaldte Antarktiske Halvø – strækker sig nordpå ud over Den antarktiske Polarcirkel. Herfra er der cirka 965 kilometer til Sydamerikas sydligste spids, Tierra del Fuego, der betyder Ildlandet.

Bortset fra Sydamerika er Antarktis’ naboer Falklandsøerne, South Georgia og Sydsandwichøerne. Andre nabolande til Antarktis inkluderer Australien, hvoraf Tasmaniens øer ligger nærmest, og New Zealands South Island, hvis officielle navn er Te Waipounamu.

Antarktis har ikke en hovedstad, da det ikke er et land. Der er heller ingen byer i Antarktis. Derimod er der mange forskningsstationer, der minder om små byer. Disse finansieres typisk af et land eller organisationer fra et bestemt land.
Den største forskningsbase på Antarktis er McMurdo Station, hvor der bor cirka 1.000 mennesker i løbet af sommeren. Antallet falder til cirka 200 om vinteren.

Antarktis har ingen regering, og kontinentet er heller ikke ejet af et land. Antarktis administreres gennem et unikt, internationalt partnerskab – Antarktis-traktaten.

Intet enkeltstående land ejer Antarktis, og der bor ingen indfødte.

Mange lande har igennem historien gjort krav på visse områder af Antarktis som deres territorium. Landene er Norge, Australien, Argentina, Storbritannien, Frankrig, New Zealand og Chile. Kravene er dog aldrig blevet universelt anerkendt.

Et unikt, internationalt partnerskab – Antarktis-traktaten – har eksisteret siden 1959 for at beskytte kontinentet. Traktaten tilsidesætter enhver strid om territorial suverænitet og binder underskriverne til at bevare Antarktis som et “naturreservat, der er viet til fred og videnskab.”

Ifølge aftalen i Antarktis-traktaten konsulterer de lande, der er aktive i Antarktis, hinanden om brug af kontinentet, garanterer hinanden friheden til at udføre videnskabelig forskning og forbyder etablering af mineralminedrift, militærbaser, atomeksplosioner og oplagring af atomaffald. Derfor har der heller aldrig været krig i Antarktis, og der er stærke love om beskyttelse af miljøet.

Mange lande har bygget forskningsfaciliteter i Antarktis for at studere det unikke miljø. Ud over landende nævnt ovenfor inkluderer de Rusland, Ukraine, Pakistan, Indien, Italien og USA.

Ingen mennesker bor permanent i Antarktis, og selv om der er mennesker i bygningerne og forskningsstationerne i Antarktis året rundt, opholder de enkelte personer sig der kun i en begrænset periode for herefter at vende tilbage til deres hjemlande.

Det bliver meget koldt. Faktisk er Antarktis det koldeste sted på jorden. Den koldeste temperatur, der nogensinde er blevet målt på jordens overflade, var ved Vostok forskningsstation, hvor temperaturen engang faldt til -89,2 °C om vinteren.

Temperaturen varierer dog betragteligt i forhold til lokationen, vejret og årstiderne i Antarktis.

De koldeste dele af Antarktis er i den indre del af kontinentet, væk fra kysterne. Selv i løbet af sommeren forbliver den indre del under frysepunktet med en gennemsnitstemperatur mellem -20 °C og -35 °C. Gennemsnitstemperaturen her i løbet af de koldeste måneder er mellem -40 °C og -70 °C.

De varmeste dele af Antarktis er kystområderne, hvor kystklimaet holder temperaturerne lidt højere. Gennemsnitstemperaturen i løbet af de koldeste måneder her varierer fra -20 °C til -30 °C, men gennemsnitstemperaturen om midsommeren ligger på omkring 0 °C på kysten.

Den antarktiske Halvø og øerne omkring den strækker sig længst mod nord mod ækvator. Her holder midsommertemperaturerne sig for det meste under 0 °C, men kan af og til nå helt op på 15 °C.

Forskning viser, at klimaet i Antarktis ændrer sig hurtigere end det globale gennemsnit.

Der bor ingen mennesker permanent i Antarktis. I løbet af den korte sommerperiode opholder cirka 4.000 forskere sig i Antarktis. Antallet falder til omkring 1.000 i løbet af vinteren.

Der findes mange permanente forskningsfaciliteter i Antarktis, og på nogle af dem er der mennesker hele tiden. Men de enkelte personer på disse faciliteter opholder sig der typisk om sommeren, hvorefter de rejser hjem igen. Selv om nogle mennesker bliver vinteren over og til den følgende sommer, og nogle gange to eller tre vintre i træk, er der ingen, der bor fast i Antarktis.

Den største forskningsbase på Antarktis er McMurdo Station, hvor der bor cirka 1.000 mennesker i løbet af sommeren. Antallet falder til cirka 200 om vinteren.

Interessant nok er der blevet født børn på nogle af forskningsbaserne i Antarktis. Der menes at være blevet født mindst 11 børn der - af argentinske og chilenske forældre. De fik dog statsborgerskab i deres respektive lande og ikke i Antarktis, og de rejste kort efter derfra.

Med 14 millioner kvadratkilometer landmasse er Antarktis omkring 1,3 gange større end Europa og omtrent dobbelt så stor som Australien. Antarktis er det femte største kontinent i verden med en 17.968 kilometer lang kyst, hvoraf cirka 45 procent er omgivet af ishylder.

Desuden næsten fordobles Antarktis størrelsesmæssigt i løbet af vinteren. Det skyldes, at Antarktis er 98 procent dækket af en iskappe, der strækker sig ud fra landet som ishylder, der flyder på vandet i det Sydlige Ishav. I løbet af vinteren udvider ishylderne sig, da havet fryser i stor skala. Når det er på sit højeste, er cirka 32 millioner kvadratkilometer af havets overflade omkring Antarktis frosset til havis. Megen af denne frosne havis smelter i løbet af den antarktiske sommer, så der kun er cirka 4,7 millioner kvadratkilometer tilbage af det frosne hav.

Antarktis er et højt kontinent med store bjergkæder. Det højeste bjerg, Vinson Massif, ligger i Ellsworth-bjergene og er 4.892 meter højt. Nogle af Antarktis bjerge er helt begravet under den kontinentale iskappe.

Ja, Antarktis er et kontinent. Det er det sydligste kontinent og det femte største kontinent på jorden.
Man siger ofte, at Antarktis er et kontinent med superlativer – det koldeste, mest forblæste, tørreste og højeste kontinent i gennemsnit. Den kontinentale landmasse i Antarktis er 98 % dækket af en kæmpe iskappe, så kun meget lidt af jorden er synlig. Men derimod er store bjergkæder begravet i isen

Nej, der lever ikke isbjørne i Antarktis. Der lever faktisk slet ingen landpattedyr der.

Der findes isbjørne i det arktiske område omkring Jordens nordligste region, og selv om de bevæger sig syd for Den arktiske Polarcirkel, forbliver de på de koldere, nordlige breddegrader.

Sjovt nok kommer ordet “Arktis” fra det græske ord for bjørn. Det skyldes, at stjernebilledet Ursa Major – også kendt som Store Bjørn – altid er synligt her. Ordet “Antarktis” betyder “modsat Arktis”.

Hvis man er interesseret i at se isbjørne, kan man se vores ekspeditionskrydstogter til arktiske destinationer som Svalbard.

Arktis er området omkring Jordens Nordpol, hvorimod Antarktis omgiver Jordens modsatte pol, Sydpolen.

Sjovt nok kommer ordet “Arktis” fra det græske ord for bjørn. Det skyldes, at stjernebilledet Ursa Major – også kendt som Store Bjørn – altid er synligt her. Ordet “Antarktis” betyder “modsat Arktis”.