9 grunde til at rejse til Antarktis
Hvad ser du frem til på din ferie? Er det de seværdigheder, du skal se på din destination eller de sjove og spændende ting, du skal lave? Længes du efter en mulighed for at udforske nye steder, eller vil du bare gerne væk fra alt larmen i din hverdag? Hvis alt dette beskriver din ideelle ferie, findes der ikke noget bedre sted end Antarktis.
Her er ni grunde til, at du skal tage på et krydstogt til Antarktis og sætte kursen mod Sydpolen:
1. Kulden
Du forventede sikkert ikke, at den ville være den første ting på listen – de fleste mennesker, der aldrig har været på Antarktis, betragter polarkulden som et "modargument". Men der er noget ved at befinde sig i virkelig kolde omgivelser, der vækker hjernen. Når bare du er klædt på til vejret, kommer du ikke til at fryse, men den kolde luft vil bestemt fange din opmærksomhed. Du vil blive overrasket over, hvor hurtigt du tilpasser dig til temperaturen, og du vil sandsynligvis i sidste instans tænke på den antarktiske kulde som noget af det bedste ved din tur.
2. Eventyr
Eventyr er selve kernen i en ferie på Antarktis. Når alt kommer til alt, tager du jo ikke til Sydpolen for at ligge og sole dig. Rejser til Antarktis betyder kajaksejlads, vandreture og generelt at gå på opdagelse på et af de mest uberørte steder på planeten. Når du tager til dette kontinent, vil du med sikkerhed få en oplevelse, du aldrig glemmer.
3. En del af historien
Fordi Antarktis ligger så langt væk og har så ekstreme vejrforhold, er der meget få mennesker, der nogensinde har besøgt kontinentet. Det betyder, at din rejse vil gøre dig til en del af kontinentets historie. Når du rejser til de fleste andre steder, kigger du på noget, der allerede er bygget og etableret. På Antarktis er du en del af historien.
4. Fjernt
Den enorme tomhed på det sydligste kontinent kan ikke overdrives. Når du rejser til Antarktis, er det kun dig, dine medpassagerer og forskerne og langtidsrejsende, du møder i nogle bebyggelser på vejen. Du er ikke engang på et sted, hvor der engang levede mennesker – ikke alene har Antarktis aldrig haft en indfødt befolkning, der er heller ingen dokumentationer, der antyder, at nogen nogensinde har sat deres fødder der, før i de seneste par hundrede år.
5. En anden verden
Gabrielle Walker, en miljøforsker der har besøgt Antarktis for at undersøge effekterne af klimaændringerne, beskriver indholdet som nærmest fremmed.
"Første gang jeg kom dertil", siger hun i en video om sine rejser, "var det som at gå på en fremmed planet. Der er kun is og sten – ingen træer, ingen planter, intet andet."
Enhver, der har været fascineret af tanken om at rejse gennem rummet til en ubeboet verden, kan finde den oplevelse lige her på jorden, det kræver ikke noget rumskib. Antarktis er et fremmed landskab herhjemme.
6. Dyreliv
Den ubeboede karakter betyder, at dyrene der – især pingvinerne – slet ikke er bange for mennesker. De har aldrig mødt rovdyr på land, så de er helt trygge og absolut nysgerrige. Det betyder, at du på en rejse til Antarktisk får mulighed for at komme helt tæt på og møde alles yndlingsfugl, der ikke kan flyve.
Ud over pingvinerne er der også mange hvaler og sæler, der lever i den sydligste del af verden. Hvis du rejser til disse dyrs spise- og ynglesteder, kan du få et glimt af deres liv i naturen – noget ingen zoologisk have eller akvarium nogensinde virkelig kan gengive.
7. Forskning
Fra et forskningsperspektiv er Antarktis et af de mest spændende steder i verden. Det er sikkert ikke nogen overraskelse, at det er en vigtig destination for dem, der studerer klimaændringer, men det er også et populært sted for astronomer. Den klare luft, det stabile vejr og den fraværende lysforurening gør sydpolen til et af de bedste steder i verden at kigge på himmelen, fordi forskerne bedre kan se, hvad der sker i universet omkring os. Det giver også besøgende stjernekiggere på Antarktis, en mulighed for at se nattehimlen, som ingen andre.
8. Isbjerge
Selvom du har set isbjerge før, har du aldrig set nogen som dem ved Antarktis. Når dit skib nærmer sig Sydpolen, stiger antallet af isbjerge. Disse flydende strukturer findes i alle former og størrelser, og der er ikke to, der er ens – du vil blive overrasket over synet af dusinvis af isbjerge, der omgiver dig på alle sider.
9. Fotografering
Uanset om du er en almindelig hobbyfotograf eller håber at blive verdens næste fantastiske naturfotograf, giver Antarktis dig dit livs mulighed. Dette kontinent vil giver dig mulighed for at tage nogle helt igennem utrolige billeder af alt fra de fuldkommen tillidsfulde dyr til de fremmede og fængslende landskaber. De billeder, du tager her, vil blive helt anderledes end nogen, du nogensinde har taget før, og de vil også hjælpe dig til at vokse som kunstner.