Intet sted som Nome
Nome var slutstedet for to af Roald Amundsens ekspeditioner, og det er startstedet for vores! Den store norske polarfarer sluttede sin passage af Nordvestpassagen i 1906 i Nome, og stedet var landingsplads for hans første flyvning over Nordpolen i et luftskib. Hurtigruten sender dig til den fascinerende Alaska- grænseby med fly fra Vancouver, inden du skal om bord på M/S Roald Amundsen.
Alaskas kyst - længst væk
På rejsens første dage udforsker vi Beringshavet. Vi stræber efter, at første sted, vi går i land, skal være på Saint Matthew Island lige midt i Beringshavet mellem Alaska og Sibirien. Øen St. Paul er et paradis for dyreelskere. Pelssæler lever i vandet omkring øen, der er yngleplads for mange havfuglearter og et vigtigt hvilested for trækfugle.
Øer, landsbyer og bjørne
Derefter når vi til økæden Aleuterne. Kig på et hvilket som helst kort over verden, og denne skæve øgruppe, der tilsyneladende ligger på kanten af verden, tiltrækker øjnene og vinker lokkende til opdagelsesrejsende. Der bor kun cirka 8.000 mennesker på de 300 øer. Vores første stop på Aleuterne er Dutch Harbor, der er hjemsted for fiskerflåden i dokumentarserien "Deadliest Catch" (dansk Lisfarlig Fangst). I området ligger Makushin-vulkanen, et Anden Verdenskrig-center og et vidunderligt, grønt landskab oven på stejle klipper.
Vi håber at se brune bjørne på rejsen, og du skal især holde skarpt øje efter rovdyrene i Kinak Bay i Katmai National Park. Forbindelser mellem russere og Amerikas indianske befolkning kan udforskes ved Kodiak. Området har historie om pelshandlere fra Rusland, og den russiske indflydelse ses i form af en smuk russisk-ortodoks kirke.
Betagende Sydøst-alaska
Efter at have krydset Alaska-bugten kommer vi til den indre del af Inside-passage-regionen. Med det isforstærkede skib vi sejler ind i Disenchantment Bay for at sejle langs den spektakulære Hubbard-gletsjer, så vi kan nyde isbjergenes mange former og farver. Alaskas indvendige passage har et frodigt skovlandskab og fjorde fulde af liv. Det er også hjemsted for indfødte Alaska-kulturer, hvis historie afspejles i tårnhøje totempæle. Ved Icy Strait Point lærer vi noget om tlingit-kulturen og kan vælge fra en bred vifte af aktivitetsmuligheder. Sitka og Ketchikan er større havne, hvor man kan udforske kulturelle og historiske seværdigheder, lære noget om Alaskas indfødte befolkning og besøge fine gallerier, restauranter, museer og butikker. Trods det er Alaskas vildmark ikke langt væk med masser af muligheder for at vandre i skoven og se efter dyreliv.
Kosmopolitiske Vancouver
Efter en dejlig, fredelig dag til søs ankommer vi i Vancouver, hvor ekspeditionen slutter. I Canadas tredjestørste by er der masser at se og gøre. Museer og kunstgallerier for enhver smag, og der er en livlig kunst- og musikscene at nyde.