Dag 1: Oslo, Norge
På Bygdøy, der ligger en kort færgetur fra byens centrum, finder du Fram-museet, hvor Nansens originale explorerskib Fram er udstillet. Det er en god idé at besøge museet og se nogle af Oslos seværdigheder, inden du checker ind i din komfortable kahyt, og rejsen begynder.
Dag 2: København, Danmark
København var en gang en lille fiskerlandsby af ringe betydning, men i dag er den Danmarks moderne hovedstad. I København finder du historisk arkitektur, moderne caféer, fortrinlige indkøbsmuligheder og interessante museer & gallerier.
Dag 3: Østersøen
Dagen bruges på at sejle gennem Østersøen. Ud over fisk har dette farvand også rav – især på de sydvendte kyster. Landene, der grænser op til Østersøen, har traditionelt produceret tømmer, trætjære, hør, hamp og skind. Alt dette har givet rig handel siden romertiden.
Dag 4: Helsinki, Finland
Helsinki er anlagt med brede boulevarder afbrudt af mange haver og parker. Arkitektonisk er byen en blanding af gammel og moderne stil, hvor senatet og storkirken repræsenterer de ældre bygninger, og jernbanestationen er et bemærkelsesværdigt eksempel på det 19. århundredes arkitektur.
Dag 5-6: St. Petersborg, Rusland
Selv om navnet har ændret sig flere gange igennem historien, er charmen og skønheden i denne by ved Neva-floden den samme. St. Petersborg, der pryder Østersøens kyst er et levende monument for sin grundlægger, Peter den Store. Kulturen har altid blomstret i St. Petersborg på grund af påvirkningerne fra Pushkin, Dostojevskij, Pavlova, Nijinsky og Fabergé.
Dag 7: Tallinn, Estland
Estlands hovedstad, Tallinn var en gang en vigtig havn i Hanseforbundet. Både danskerne, tyskerne og russerne har alle sat deres præg på Estland. Udstrålingen fra det 14. og 15. århundrede er stadig intakt i det centrale Tallinns middelaldergader og maleriske huse. Mange af disse er smukt restaureret og fascinerende at udforske.
Dag 8-9: Stockholm
Stockholm er bygget på 14 øer som en gammel vikingeborg, og byen har fået tilnavnet ”Nordens Venedig”. Byen er oversået med parker og torve. Den er både middelalderlig og moderne og byder på nogle af de fineste seværdigheder i Skandinavien. Nyd en overnatning om bord på MS Fram, mens vi ligger i havn, og brug tid på at lære denne livlige by at kende.